|
Kransekagekugler med kirsebærDen klassiske kransekage i kirsebærsød og festlig forklædning. Med knasende, glitrende kirsebærsukker, kirsebæroverraskelse og strejf af lakrids. Jeg elsker kombinationen af de søde, smagfulde Amarena-kirsebær og den salte lakrids – og er desuden helt pjattet med det smukke pink sukkerpynt, som er helt uden farvesnyd! Tryl kransekagekuglerne frem på nul-komme-fem, og server dem til champagnen nytårsaften! 15-18 små kagerSponsoreret Kransekagekugler200 g marcipan 60 g flormelis 20 g æggehvide 1 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow 15-18 syltede kirsebær fra Amarena Fabbri Kom æggehvide, flormelis og lakridspulver i en skål, og rør det sammen. Ælt det ind i marcipanen. Tril massen til små kugler, og gem et kirsebær i midten af hver kugle. Placer kransekagekuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i 8-10 minutter ved 200 grader (med en ekstra bageplade nedenunder), til de er fint gyldne. Lad kuglerne køle helt af. Pynt50 g sukker 10 g frysetørret kirsebærstøv 20 g æggehvide Rør sukker og kirsebærstøv sammen i en lille skål. Pensl kransekagekuglerne med en lille smule æggehvide, og rul dem i kirsebærsukkeret. Lad dem tørre ved stuetemperatur. TipFrysetørret kirsebærstøv kan købes på nettet eller erstattes af frysetørret hindbærstøv. |