|
Jordbærkage med mazarin og mørk chokoladeJordbærkage dedikeret til min kære mormor. Under den smukke jordbærrose (lavet af søde, røde jordbær fra hendes have) gemmer sig saftig mazarinkage proppet med store stykker mørk chokolade. 8 personerAffiliate linksNem Mazarinkage100 g marcipan 100 g sukker 100 g blødt smør 2 æg 30 g mel 1 spsk Amaretto 50 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona Riv marcipanen groft, og pisk den godt sammen med sukker og smør i en skål. Pisk æggene i et ad gangen. Rør mel og Amaretto i. Hak chokoladen groft, og vend den i. Fordel dejen i en springform (18 cm i diameter) med bagepapir i bunden, og bag kagen i ca. 25 minutter ved 175 grader, til den er fint gylden. Lad kagen køle helt af. Pynt500 g jordbær spiselige blomster Halver jordbærrene, og skær dem i meget tynde skiver. Placer jordbærskiverne på kagen, så de danner en rose. Pynt med spiselige blomsterblade. TipJordbærrosen kræver en stor bunke jordbær og en lille bunke tålmodighed. Til gengæld får du virkelig glade gæster. Pensl evt. lidt smeltet mørk chokolade oven på mazarinkagen, og 'klistr' jordbærrosen fast med den. |