Hvidt chokoladebrud med lakrids- og hindbærswirl

Send en lille, særlig kærlighedserklæring med et hjemmelavet chokoladebrud. Til dit livs kærlighed, din mor, din fætter eller en fremmed. På Valentinsdag eller hvilken som helst anden dag. Hjerterne her er lavet af hjemmelavet hindbærsirup og sød lakridssirup fra Johan Bülow. Granatæble-, ribs- og citronsirup er også afprøvet og afsindsigt lækkert.

4-6 personerAffiliate linksNem

Chokoladebrud

100 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 2-3 spsk hindbærsirup eller sød lakridssirup fra Bülow

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og fordel den på et skærebræt med bagepapir. Jævn chokoladen ud med en ske eller paletkniv. Kom hindbæsirup/lakridssirup i en sprøjtepose med lille, rund tylle, og sprøjt små dutter ud på chokoladen i en spiral. Kør en tandstik igennem dutterne uden at løfte undervejs. Start i midten, og bevæg den udad. Kom chokoladebruddet i køleskabet indtil servering.