|
Nutellabrownie med saltDejligt snasket og ganske uimodståelig brownie med nutellaswirls, fløjlsblød nutellaganache, knasende chokoladeperler og flagesalt. Jeg elsker ALT ved denne brownie og har stadig til gode at møde én, der ikke plager om et stykke mere. 8-10 personerAffiliate links Brownie120 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona 60 g smør 2 æg 180 g sukker 30 g hvedemel 10 g kakaopulver 1 nip salt 100 g nutella Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i. Rør mel, kakao og salt i. Hæld halvdelen af dejen i en rund form (ca. 18 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Kom nutella i en frysepose med hul i det ene hjørne, og sprøjt små dutter ned i dejen. Fordel resten af dejen ovenpå. Sprøjt små nutelladutter oven på kagen, og kør evt. i tandstik igennem, hvis du ønsker et swirlmønster. Bag brownien i 20-25 minutter ved 175 grader, og lad den køle helt af. Nutellaganache100 g mælkechokolade, gerne Jivara 40 % fra Valrhona 100 g nutella 100 ml piskefløde Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank. Stavblend. Lad ganachen sætte sig i køleskabet i et par timer, og smør den ud på den afkølede kage. TipJeg bager gerne brownien dagen før, så den kan sætte sig natten over. Det bliver den kun bedre af. |