|
Chokolademousse med brombærEfter en impulsiv idé og et par søde eksperimenter i køkkenet kom denne vidunderlige brombærchokolademousse til verden. Jeg er svært begejstret for resultatet: En dejligt cremet og chokoladeintens mousse med store, syrlige strejf af brombær. Moussen er overraskende nem, består faktisk kun af 3 ingredienser og lidt lir. En virkelig vidunderlig variant af den klassiske chokolademousse! 6-8 personerAffiliate links Brombærchokolademousse200 g mælkechokolade, gerne Jivara 40 % fra Valrhona 100 g brombærpuré (uden kerner) 200 ml piskefløde Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring brombærpuré til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til massen samler sig. Pisk fløden til let skum. Vend først lidt af skummet i brombærchokoladen og derefter forsigtigt resten. Fordel moussen i små skåle eller dybe tallerkener, og lad den sætte sig i køleskabet i min. 4 timer. Pyntfriske brombær chokoladelakridser fra Johan Bülow chokoladeperler fra Valrhona rød skovsyre frysetørret brombærstøv Pynt med brombær, chokoladelakridser, chokoladeperler, skovsyreblade og brombærstøv lige inden servering. TipTommelfingerregel: 200 g friske/frosne brombær giver ca. 100 g brombærpuré. Overpisk endelig ikke fløden. Den spiller en stor rolle for moussens konsistens. Pisker du kun fløden til let skum, ender du med en dejlig cremet mousse! Vidunderlige varianter: Erstat brombærpuré med hindbærpuré eller blåbærpuré. Begge dele er afprøvet og absolut lige så lækre! |