Kirsebærmazarin

Kirsebærmazariner

// SPONSORERET AF AMARENA FABBRI // Saftig kirsebærmazarin, cremet og syrligsød kirsebærmousse, knasende kirsebærovertræk og lidt pynt. En festlig kirsebærfejring, som du ikke må snydes for. Den vidunderlige og intense kirsebærsmag stammer fra de syltede kirsebær fra Amarena Fabbri. De rocker året rundt.

8 små kager

Mazarinbund

50 g marcipan 50 g sukker 50 g blødt smør 1 æg 15 g hvedemel 9 syltede kirsebær fra Amarena Fabbri

Riv marcipanen groft, og kom den i en skål. Tilsæt sukker og blødt smør, og pisk det hele let og luftigt. Pisk æggene i ét ad gangen. Vend melet i. Fordel dejen i en firkantet kageform (14 x 14 cm) med bagepapir i bunden, og stik kirsebærrene ned i dejen. Bag kagen i ca. 20 minutter ved 175 grader, til den er fint gylden. Lad kagen køle helt af, og stik små, runde bunde (3 1/2 cm) ud af den.

Kirsebærmousse

3 blade husblas 75 g kirsebærsirup fra Amarena Fabbri 75 g sukker 50 ml citronsaft korn af 1 vaniljestang 200 ml piskefløde 100 g græsk yoghurt 10 %

Udblød husblassen i koldt vand. Bring kirsebærsirup, sukker, citronsaft og vaniljekorn til kogepunktet i en lille gryde, og tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme kirsebærsirup. Lad siruppen køle af til håndvarm. Pisk fløden til let skum, og vend yoghurten i. Vend først lidt af skummet i den håndvarme kirsebærsirup og derefter forsigtigt resten. Fordel moussen i små 'stone'-silikoneforme (6 1/2 cm i diameter), og tryk forsigtigt mazarinbundene ned i. Sæt moussekagerne i fryseren i min. 4 timer, gerne natten over.

Kirsebærovertræk

200 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 20 ml smagsneutral olie 1-2 spsk frysetørret kirsebærstøv 20 g smuttede, ristede mandler

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Rør olie og hindbærstøv i. Hak mandlerne fint, og rør dem i. Kom kirsebærchokoladen i et lavt glas (7-8 cm i diameter). Tag en enkelt kage ud af fryseren, og stik to tandstikker lidt ned i den. Giv kagen et hurtigt dyp i kirsebærchokoladen, og stil den på et kagefad. Gentag med de resterende kager. Lad kagerne tø op i køleskabet.

Pynt

rød skovsyre frysetørret hindbærstøv

Pynt med skovsyreblade og kirsebærstøv lige inden servering.

Tip

Kirsebærmoussen får en meget sart lyserød farve. Ønsker du en lidt kraftigere farve, så kom et par dråber rød frugtfarve ned i fløden, inden du pisker den til skum.