|
Hvid chokoladecheesecake med citron, bær og blomsterMin favoritcheesecake af alle. Chokoladesød og silkeblød. Farvefin og fuld af spræl. Faktisk spiser jeg meget sjældent cheesecake. Især ikke den bagte, bastante slags. Men står menuen på en blød, ubagt chokoladecheesecake, der smelter perfekt på tungen, er historien en helt anden… 8-10 personerAffiliate links Havrekiksebund120 g havrekiks 60 g smør 1 nip salt Kom kiksene i en blender, og blend dem til krummer. Smelt smørret, og rør det i kiksekrummerne. Tilsæt salt. Placer en kagering (16 cm i diameter) på et skærebræt med bagepapir, og fordel massen heri. Tryk den godt sammen med fingrene. Kom bunden i køleskabet, mens du laver fyldet. Ostefyld3 blade husblas saft af 2 økologiske citroner 150 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 150 g flødeost 100 g sukker 150 ml piskefløde Udblød husblassen i koldt vand. Varm citronsaft op i en lille gryde, og tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme saft. Lad saften køle af til håndvarm. Pisk flødeost og sukker let og luftigt i en skål. Vend den håndvarme citronsaft i. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og vend den i ostemassen. Pisk fløden til let skum, og vend den forsigtigt i. Placer kageplast langs kanten af kageringen, og fordel ostemassen deri. Sæt kagen i køleskabet i 3-4 timer eller natten over. Pyntbær frugter spiselige blomster Befri kagen for kagering og kageplast, og skær den ud i mindre stykker. Pynt hvert stykke forskelligt. TipCheesecaken kan også sagtens fryses og blot tages ud af fryseren et par timer før servering. |