Passionsfrugttærte med brændt marengs og lakridsPassionsfrugttærte med brændt marengs og lakrids

Passionsfrugttærte med brændt marengs og lakrids

Knasende og let salt lakridskiksebund fyldt med fløjlsblød og dejlig syrlig passionsfrugtganache og toppet med brændt marengs og blomsterblade. Simpel og svært uimodståelig. Kan spises af to voksne og en 3-årig på 13 minutter.

8 personerAffiliate links

Lakridskiksebund

100 g havrekiks 1/2 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow 1 nip salt 50 g smør

Blend kiksene til krummer og kom kiksekrummer, rålakridspulver og salt i en skål. Smelt smørret, og rør det i kiksekrummerne. Fordel massen i en aflang tærteform (25 x 8 cm) med bagepapir i bunden, og tryk den godt sammen med fingrene. Kom kiksebunden i køleskabet.

Passionsfrugtganache

200 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 100 ml passionsfrugtpuré (uden kerner) 100 ml piskefløde

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og passionsfrugtpuré til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend ganachen, og fordel den i kiksebunden. Stil tærten i køleskabet i min. 3 timer eller natten over.

Pynt

1 æggehvide 50 g sukker rålakridspulver gule stedmoderblomster lyserøde kornblomster

Pisk æggehviderne næsten stive i en skål. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, til marengsen er skinnende og tyk og danner stive toppe. Vend lidt lakridspulver i. Kom lakridsmarengsen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt små toppe ud på tærten. Brænd lakridsmarengsen gylden med en crème brûléebrænder, og pynt med rålakrids og blomsterblade.

Tip

Selve tærten kan sagtens forberedes et par dage før, men vent med marengs og pynt til lige inden servering.