Pære blåbær crumble med hasselnødder

Nemme crumbles med blåbær og pære

Dine gæster er på vej og du har intet sødt til kaffen… Hvad gør du? Bager disse pragtfulde, kanelkrydrede pære-blåbær-crumbles. De tager ingen tid at trylle frem, får hele huset til at dufte og smager vidunderligt! Jeg topper med dem gerne med kugle vaniljeis, fordi jeg elsker spillet mellem den lune crumble og den kolde is, men en skefuld creme fraiche er heller ikke spor dumt. (Opskriften er udviklet til og bragt i ALT for Damerne.)

4 små crumblesNem

Fyld

3 små pærer 60 g blåbær 2 spsk sukker 1 spsk kanel

Skær pærer i små tern, og kom pæretern, blåbær, sukker og kanel i en skål. Vend det hele sammen, og fordel det i små ovnfaste forme.

Tip

Prøv også at gemme små stykker lys eller mørk chokolade i fyldet. Jeg lover dig, det er godt!

Selv om jeg fylder blåbær og pærer i disse crumbles, er variationsmulighederne uendelige. Brug de bær og frugter, der er i sæson, og krydr med kanel eller kardemomme afhængig af humør og smag.