|
BrowniecookiesEt ret genialt gadekryds mellem en brownie og en cookie. Blød, chewy og sprød på én og samme tid, chokoladeintens og med dejlige strejf af salt. Kan spises døgnet rundt, året rundt. (Opskrift udviklet til og bragt i ALT for Damerne.) 10-12 cookiesNem Browniecookies120 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona 60 g smør 2 æg 180 g sukker 30 g hvedemel 10 g kakaopulver 1 nip flagesalt Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Pisk æg og sukker let sammen, og rør chokoladeblandingen i. Vend hvedemel, kakao og salt i dejen. Kom skefulde af dejen på en bageplade med bagepapir, og bag dine cookies i ca. 10 minutter ved 175 grader, til de er krakelerede og matte i overfladen. Lad dem køle helt af. Pynt40 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona flagesalt Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og kom den i en frysepose med lille hul i det ene hjørne. Drizzl chokolade ud over de afkølede cookies, og pynt med flagesalt. TipDe små cookies holder sig saftige og lækre i mange dage... hvis du ellers kan holde fingrene fra dem. |