|
HindbærbrownieFudgy brownie tilsat hindbær (fra sidste års havehamstring), syrligsød hindbærganache og lidt fine, lyserøde detaljer. Perfekt til enhver pigeaften ... og hvilken som helst anden aften, hvis du spørger mig. 10 personerAffiliate links Hindbærbrownie180 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona 90 g smør 3 æg 270 g sukker 45 g hvedemel 15 g kakaopulver 1 nip salt 50 g hindbær Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i. Rør mel, kakaopulver og salt i. Hæld dejen i en kagering/springform (20 cm i diameter) med bagepapir i bunden. Stik hindbærrene ned i dejen. Bag brownien i ca. 35 min ved 175 grader, og lad den køle helt af. Hindbærganache200 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35 % fra Valrhona 50 ml piskefløde 50 ml hindbærpuré (moste hindbær uden kerner) Smelt chokoladen i en skål over vandbad og tag skålen af varmen. Bring fløden til kogepunktet i en lille gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Forsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Vend hindbærpuréen i ganachen, og stavblend den. Fordel ganachen oven på brownien, og sæt kagen i køleskabet natten over. Pyntchokoladedrizzle frysetørret hindbærstøv spiselige blomster lyserøde minimacarons Pynt med chokoladedrizzle, hindbærstøv, blomster og minimacarons lige inden servering. TipTip: Brownien må godt føles en smule ubagt i midten, når du tager den ud af ovnen. Den sætter sig natten over. |