|
SaltkarameltærteSimpel og fuldstændig fantastisk saltkarameltærte, der vinder hjerter og førstepladser. Tærten består af en smørsprød mandelmørdej, knasendesprøde karamelperler og den mest geniale saltkaramelganache, der smelter i samme sekund den rammer tungen. Uimodstålig. 10 personer Mørdej125 g hvedemel 25 g mandelmel 50 g flormelis 75 g koldt smør 1 knivspids salt 1/2 æg Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen. Saml dejen med ægget. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time. Beklæd en tærtering (18-20 cm i diameter) med dejen, og prik bunden med en gaffel. Bag tærtebunden i ca. 15 minutter ved 175 grader, til den er fint gylden, og lad den køle helt af. Knasende lag50 g Dulcey 32 % fra Valrhona 3 spsk Dulceyperler fra Valrhona Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Pensl tærtebunden med et tyndt lag chokolade, og drys karamelperlerne udover. Stil tærtebunden i køleskabet, mens du laver saltkaramelganachen. Saltkaramelganache300 g Dulcey 32 % fra Valrhona 200 ml piskefløde 150 g sukker 20 g glukosesirup 1/2 tsk flagesalt Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en gryde, og stil den til side. Smelt forsigtigt sukkeret til gylden karamel i en anden gryde, og tag straks gryden af varmen. Tilsæt den varme fløde lidt ad gangen, mens du rører energisk med et piskeris. Tilsæt glukosesirup. Hæld karamellen over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank. Stavblend ganachen, og smag til med salt. Fordel ganachen i tærtebunden, og stil tærten i køleskabet i 3-4 timer eller natten over. Pynt20 g Dulcey 32 % fra Valrhona Dulceyperler spiseligt bladguld spiseligt guldstøv Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Kom den smeltede chokolade i en frysepose med lillebitte hul i det ene hjørne, og sprøjt et fint mønster ud på tærten med beslutsom hånd. Dekorer med karamelperler, bladguld og guldstøv. TipHold godt øje med sukkeret, når du smelter det til karamel, så det ikke brænder på. Er du glad for lakrids, så tilsæt lidt rålakridspulver i både mørdej og saltkaramelganache. Du vil ikke fortryde. |