|
Saltkaramelkage med peanuts og blåbærKnasende chokoladekiksebund toppet med fløjlsblød Dulceymousse, peanutmacarons, saltede peanuts, friske blåbær og blomsterblade. Et uimodståeligt sammensurium af sødt og salt. Forvent ikke et skarpt kagesnit. I det sekund du slår hul på herligheden, er der stor risiko for kagekaos... af den virkelig lækre slags. 10 personer Karamelkiksebund150 g havrekiks 50 g saltede peanuts 150 g Dulcey 32 % fra Valrhona Kom kiksene i en frysepose, og knus dem til mindre stykker med en kagerulle. Kom dem i en skål. Hak peanuts groft, og bland dem i kiksestykkerne. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og rør den i. Fordel kiksemassen i en kagering (20 cm i diameter), og tryk den godt sammen med en ske. Kom kiksebunden i køleskabet. Dulceymousse1 blad husblas 100 g Dulcey 32 % fra Valrhona 50 ml (mini)mælk 1 nip salt 100 ml piskefløde Udblød husblassen i koldt vand. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring mælk til kogepunktet i en lille gryde, og tag den af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme mælk. Hæld mælken over chokoladen, og rør det godt sammen. Tilsæt salt. Pisk fløden til let skum. Vend først lidt af flødeskummet i chokoladen og derefter forsigtigt resten. Fordel moussen i små eklipse-silikoneforme, og sæt dem i fryseren i min. 2 timer eller natten over. Pynt20 g Dulcey 32 % fra Valrhona 6-8 peanutmacarons 20 g saltede peanuts 50 g blåbær spiselige blomster Blend chokoladen til bittesmå kugler. Pynt kiksebunden med Dulceymousse, peanutmacarons, halve peanuts, 'chokoladekugler', friske blåbær og blomsterblade. |