![]() ![]() |
Hindbærispinde med cookieknasCremet hindbæris på pind - med karamelovertræk, små knasende cookiestykker og frysetørrede hindbær. Højtelsket af både store og små og alle midt imellem. 10 små ispindeAffiliate links Hindbæris230 g hindbær 150 g sukker 100 ml minimælk 100 ml piskefløde 1-2 spsk citronsaft 1 cookie Bring hindbær og sukker forsigtigt i kog i en gryde, og lad det simre i et par minutter. Tag gryden af varmen, og sigt hindbærpuréen, så kernerne sorteres fra. Tilsæt fløde og mælk, og smag til med citronsaft. Stavblend. Køl ismassen ned, og kør den på ismaskine. Knus cookien, og rør cookieknas i den færdige hindbæris. Fyld isen i ispindeforme, og sæt dem i fryseren natten over. Pynt300 g Dulcey fra Valrhona 3-4 spsk frysetørret hindbær 1 cookie Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og hæld den op i et højt, smalt glas. Knus cookien. Tag en ispind ud af fryseren, dyp den hurtigt i chokoladen, pynt straks med frysetørrede hindbær og cookieknas og læg den tilbage i fryseren. Gentag med resten af ispindene. TipHindbærrene spiller hovedrollen i ispindene, så brug nogle søde, smagfulde af slagsen. Arbejd hurtigt og helst i et koldt køkken, når du overtrækker ispindene med chokolade. |