Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Jeg er tosset med hvid chokolade, basilikum og lime-trioen og har her forenet de tre ingredienser i et smukt og yderst smagfuldt chokoladebrud. Chokoladebruddet både knaser og smelter på tungen – ligesom jeg allerbedst kan lide det – og kan varieres ud i det uendelige. Find chokolade, nødder og frysetørrede bær fra skabet, og design dit helt eget chokoladebrud. Det er smaddernemt og virkelig skægt!

Må du få en smadderdejlig uge! Jeg vender tilbage med mere sødt om et par dage!

Kærlige hilsner,
Maja

(Opskriften er udviklet til og bragt i ALT for Damerne.)

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

4-6 personer

Ingredienser

Chokoladebrud:

  • 150 g hvid chokolade
    10 g cornflakes
    1 spsk grønne, usaltede pistacienødder
    5 friske basilikumblade
    1/3 tsk fintrevet skal fra økologisk lime

Pynt:

  • 1 spsk frysetørrede hindbær
    1 tsk grønne, usaltede pistacienødder

Fremgangsmåde

Chokoladebrud:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Hak pistacienødder groft og basilikumblade helt fint.
    Rør cornflakes, hakkede pistacienødder, finthakket basilikum og limeskal i chokoladen.
    Placer en kagering/kageudstikker (12-14 cm i diameter) på et skærebræt beklædt med bagepapir, og fordel massen heri.

Pynt:

  • Hak pistacienødder groft, og drys frysetørrede hindbær og grofthakkede pistacienødder ud over chokoladen.
    Sæt formen i fryseren i ca. 10 min, til chokoladen har sat sig, og nyd det straks – eller opbevar det i køleskabet indtil kaffetid!

Tip: De smukke, knaldgrønne, usaltede pistacienødder kan købes i større supermarkeder, i specialbutikker og på nettet.

White chocolate bark with lime, basil, pistachios and raspberries

Serves 4-6

Ingredients

Chocolate bark:

  • 150 g white chocolate
    10 g corn flakes
    1 tbsp unsalted pistachios, chopped coarsely
    5 fresh basil leaves, chopped finely
    1/3 tsp finely grated lime zest

Decoration:

  • 1 tbsp freeze-dried raspberries
    1 tsp unsalted pistachios, chopped coarsely

Instructions

Chocolate bark:

  • Melt chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    Stir in corn flakes, pistachios, basil leaves and lime zest.
    Pour chocolate mixture into a small (cake) ring (12-14 cm diameter) placed on a cutting board lined with parchment paper.

Decoration:

  • Sprinkle freeze-dried raspberries and chopped pistachios on top of chocolate.
    Put in freezer for 10-15 minutes until the chocolate is set.
    Enjoy – or keep in a box in refrigerator until coffee time.

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Mine bedste romkugler

Bedste romkugler luksus

(For English recipe, scroll down and click flag.)

I søndags fik jeg fem hjerter i Politiken. Eller rettere sagt min dessertbog fik det. Jeg blev simpelthen så glad og overvældet og rundt på gulvet af glæde. Vidste slet ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv – så jeg sprang i køkkenet og begyndte at bage. Det plejer at hjælpe. Altid. Faktisk er bagning den allerbedste terapi for mig. Hvad end jeg er trist eller lykkefortumlet som i søndags.

Efter et par timers terapi var der romkugler på menuen. Luksusromkugler. Lavet af snasket mørk chokoladekage, et godt skvæt mørk rom, store chokoladestykker og frysetørrede bær. Nogle vil måske mene, at fem hjerter bør fejres med champagne af den ekstragode slags… Men vi fejrer på romkuglemanér.

TAK TAK TAK for jeres mange søde, dejlige, rørende, overvældende, vilde ord om bogen. Jeg har lagt så meget tid og hjerte i den bog, så det betyder mere, end I aner!

Og tilbage til romkuglerne. Lov mig at lave dem. De smager ca. sytten gange bedre end bagerens. Ha’ den sødeste søndag!

Kærligst Maja

Bedste romkugler luksus

 

Mine bedste romkugler

ca. 15 romkugler

Ingredienser

Romkuglemasse:

Pynt:

Fremgangsmåde

Romkuglemasse:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Tag skålen af varmen, og rør sukker i.
    Pisk æggene let sammen, og rør dem i.
    Fordel dejen i en rund form (18 cm i diameter) foret med bagepapir.
    Bag kagen i ca. 25 min ved 175 grader.
    Lad den køle af, og sæt den i køleskabet i min. 2-3 timer eller i fryseren (hvis det skal gå stærkt.)
    Bræk kagen i mindre stykker, og kom kagestykker og rom i en skål.
    Rør det godt sammen.
    Form små kugler (à ca. 30 g) af massen, og kom dem i køleskabet, mens du forbereder pynt.

Pynt:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Giv de kolde romkugler et hurtigt dyp i den smeltede chokolade, og rul dem straks i frysetørrede bær eller grofthakket chokolade.
    Opbevar romkuglerne i køleskabet indtil fejring-/forkælelsetid.

Tip: Jeg bruger Stroh rom til mine romkugler. Det er stærke sager, men det matcher den intense chokoladekage perfekt. Er der små slikmunde i nærheden, kan rommen altid erstattes af romessens.

Danish rum balls

Serves 15

Ingredients

Danish rum balls:

  • 150 g dark chocolate
    75 g butter
    150 g sugar
    3 eggs, slightly beaten
    2 tbsp dark rum

Decoration:

  • 100 g dark chocolate
    freeze-dried berries
    chopped chocolate

Instructions

Danish rum balls:

  • Melt chocolate and butter in a bowl over simmering water (bain-marie).
    Remove bowl from heat and stir in sugar.
    Add the eggs and stir until combined.
    Pour batter into a round baking tin (18 cm diameter) lined with parchment paper.
    Bake for about 25 minutes at 175°C
    Let cool and put in refrigerator for at least 2-3 hours or overnight.
    In a bowl, crumble cake into small pieces.
    Add the rum to taste.
    Roll into small balls and refrigerate while preparing the decoration.

Decoration:

  • Melt the chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie).
    Dip cake balls into the melted chocolate and roll in freeze-dried berries or chopped chocolate to cover.
    Put cake balls back in refrigerator until serving.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Istrøffel

Istrøffel

De dage, hvor timerne spæner afsted og tiden overhaler, er det ekstra vigtigt at stoppe op. Mærke efter. Tage sig tid. Om end det kun er for en kort stund. 5 minutters fletten fingre, 5 minutters nærvær eller bare 5 minutters dessertdeling kan redde en hel dag. I hvert fald én af mine.

Lørdagens lille lykkestund var denne istrøffel. Den er en hybrid mellem en chokoladetrøffel og en iskugle. Sød, syrlig og smaddernem at lave. Jeg er solgt!

Ingredienser

Antal: 4 personer

Mælkechokoladeis:
200 g Jivara fra Valrhona eller anden lækker mælkechokolade
50 ml piskefløde
100 g sukker
250 ml minimælk

Pynt:
Frysetørrede hindbær

Mælkechokoladeis:
Kom chokolade og fløde i en lille gryde, og varm det langsomt op, indtil chokoladen er smeltet. Tag straks gryden af varmen, og rør sukker i. Rør til sidst mælk i. Stavblend massen, og afkøl den. Kør den på ismaskine. Sæt isen i fryseren natten over.

Tip: Erstat den hjemmelavede is med en købeis, hvis du vil gøre det ekstranemt!

Istrøffel

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Karamelsøde chokoladetrøfler

Caramélia mælkechokolade trøfler  ‘

Tiltrængt TID med mine, hjemmelavede trøfler, sommertemperaturer og solskin i maven.

Jeg er fan af det der liv og de mange lykkestunder, det byder.

Trøflerne er lavet af en ny favorit herhjemme: mælkechokoladen Caramélia fra Valrhona, der har fine noter af karamel og smager uforskammet fantastisk!

Havsaltet i trøflerne fremhæver den søde karamelchokoladesmag, og de frysetørrede hindbær giver trøflerne et syrligt modspil og lidt knas.

Trøflerne er simple at lave og perfekte som sødt punktum på en sommermiddag.

Men forvent kamp om kuglerne…

Caramélia mælkechokolade trøfler

Ingredienser

Antal: ca. 10 trøfler

150 g Caramélia – eller anden mælkechokolade af god kvalitet
75 ml piskefløde
15 g smør
1 knivspids salt
frysetørrede hindbær

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløde langsomt i kog, og hæld den over chokoladen.
Vent 1 minut, og rør så rundt, indtil chokoladen er smeltet.
Tilsæt til sidst smør og salt, og rør rundt, indtil massen er homogen og har en blank overflade.
Kom massen i en skål, og sæt den på køl natten over.
Smugsmag på trøffelmassen, og lav små kugler af resten.
Tril trøflerne i frysetørrede hindbær, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.

Caramélia mælkechokolade trøfler

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Chokoladebrowniebrud

Chokoladebrud med brownie

Med en baby i huset er der ikke altid tid til tidskrævende chokoladetryllerier.

Heldigvis elsker jeg også at kreere kager og sager, der ikke kræver de store kolbøtter i køkkenet.

Som disse små chokoladebrowniebrud.

De kan fremtrylles på fem minutter, fyldes med din favoritkage og føles som perfekt februarforkælelse.

Jeg forkælede min mand med en stak, mens han kodede min chokoladekalender (se til højre!)

Kalenderen vil løbende blive opdateret, så du altid kan tjekke ud, hvad der sker i min chokoladeverden og hvor du skal tage hen, hvis du er chokoladesulten.

Jeg vil elske at møde dig til min og Annes bogrelease, smage på chokolade sammen med dig på chokoladefestivalen og få dig til at huje og heppe, når jeg skal i Go’ Morgen Danmark og er ved at dø af nervøsitet. (Live tv burde forbydes.)

 

INGREDIENSER

150 g mørk chokolade

80 g brownie

frysetørrede hindbær, jordbær, kirsebær m.m.

Hak din yndlingskage i små stykker, smelt (og temperer) en plade chokolade og bland kagestykker og bær i.

Hæld massen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir, drys med ekstra bær, lad massen stivne (et køligt sted), og skær den i små mundrette stykker.

Chokoladebrud med brownie

Hvid chokoladesorbet

Hvid chokoladesorbet med hindbær, lakrids og marengs

Simpel og silkeblød hvid chokoladesorbet med lakrids- og hindbærdrys.

Isen har en sød og ren chokoladesmag og får mig til at blive helt sommersvævende.

Det er særligt tiltrængt – for jeg og iskolde januar er bestemt ikke bedste venner.

Trænger du også til sommerselvforkælelse, så smut i køkkenet og find:

110 g hvid chokolade

225 ml vand

30 g sukker

10 g glukosesirup

Hvid chokoladesorbet med hindbær, lakrids og marengs

Hak chokoladen meget fint, og kom den i en skål.

Bring vand, sukker og sirup i kog i en gryde, og hæld det langsomt over chokoladen, mens du rører.

Giv så massen en tur med stavblenderen, og sæt den i køleskabet, indtil den er helt kold.

Kør den på ismaskine, og servér straks – f.eks. med lidt lakridspulver, frysetørrede hindbær og minimarengs som jeg.

Hvid chokoladesorbet med hindbær, lakrids og marengs

Sarah Bernhardt med rom

Sarah Bernhardt med rom

Jeg er babyberuset og fuld af små Sia-sommerfugle i maven.

Selv om jeg bruger næsten alle døgnets 24 timer på at betragte, nusse, ae, amme, skifte ble m.m., finder jeg alligevel tid til lidt leg i køkkenet.

I går eksperimenterede jeg med forskellige nyfortolkninger af den klassiske Sarah Bernhardt-kage. 

Vindervarianten kommer i kogebogen, kan jeg afsløre.

Disse fik en fin andenplads.

De består af søde kransekagebunde, chokoladetrøffel med rom, chokoladeovertræk og frysetørrede hindbær.

Trøffelfyldet er lavet på Amedei Toscano Black 70 % og mindre fløde end normalt, hvilket giver det en chokoladeintens smag og en lækker, tyk konsistens.

Er du i tidskneb, kan du med fordel erstatte kransekagebundene med marcipanmakroner fra Irma (eller alm. makroner).

 

Ingredienser (8 små Sarah Bernhardt-kager)

Kransekagebunde:

100 g marcipan

30 g flormelis

10 g æggehvide

 

Chokoladetrøffel:

60 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

100 ml fløde

cirka 1 tsk rom (smag til)

 

Chokoladeskal og pynt:

100 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

Frysetørrede hindbær

 

Kransekagebunde:

Ælt marcipan og flormelis sammen.

Tilføj æggehviderne lidt og lidt.

Kom massen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt små bunde ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Bag bundene ved 200 grader i cirka 10 min – til de er gyldne.

Afkøl dem helt.

 

Chokoladetrøffel:

Bring fløde i kog i en gryde.

Hak chokoladen, og kom den i gryden.

Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Lad massen køle lidt af, og smag til med rom.

Stil den så i køleskabet natten over (eller til den er helt kold og stivnet).

Pisk den kolde trøffelcreme kort med en elpisker.

Top hver kransekage med en teskefuld chokoladecreme, så cremen danner en lille spids.

Sæt kagerne på køl.

 

Chokoladeskal og pynt: 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad (og temperer den).

Dyp kagerne i chokoladen, og pynt med frysetørrede hindbær.

Isvafler med lakrids-, citron- og hvid chokoladeis

Isvaffel med lakrids citron og hvid chokoladeis

Sidste lørdag var den lykkeligste dag i mit liv.

Lille Sia Sky kom til verden, og jeg har været svævende lige siden.

Hun er det største og det dejligste, og jeg får aldrig nogensinde nok af at iagttage hendes fine, petit fingre, hendes gab og gavtyvsmil og hendes nuttede næse.

Lige nu ligger hun på sin fars mave og snorksover, og jeg har planer om at forkæle ham med hjemmelavet hvid chokoladeis med lakrids og citron. I små isvafler med frysetørrede hindbær som pynt.

Isen har en vidunderlig cremet konsistens og forener det søde, det salte og det syrlige på skønneste vis.

Spis den sammen med dine allerkæreste. Det vil jeg gøre nu.

Isvaffel med lakrids citron og hvid chokoladeis

Ingredienser (til 4 personer)

Is:

250 g minimælk

50 g fløde

200 g Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

50 g sukker

1-2 øko-citroner

2 spsk lakridssirup – gerne den søde eller salte fra Bülow

 

Isvafler:

4 isvafler

50 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade

Frysetørrede hindbær

 

Is:

Hak chokoladen groft.

Hæld fløden i en gryde, og bring det i kog.

Tag gryden af varmen, og tilsæt den hakkede chokolade.

Rør rundt – til chokoladen er opløst.

Tilsæt sukker og kold mælk.

Riv skallen fra citronen/citronerne (alt afhængig af, hvor citronglad du er)

Kør massen på ismaskine.

Rør forsigtigt et par skefulde lakridssirup i (som swirls).

Sæt isen i fryseren indtil brug.

 

Isvafler:

Smelt chokoladen i en skål over vandbad (og temperer den).

Dyp toppen af vaflerne i chokoladen, og pynt dem med frysetørrede hindbær.

Sæt vaflerne på køl, indtil chokoladen er størknet, og fyld dem så med et par kugler is.

Marengslagkage med hindbær, lakrids og hvid chokolade

Marengs lagkage med hindbær, lakrids og hvid chokolade

Noget af det bedste, jeg ved, er at glæde andre med kage.

I går overraskede jeg søde venner med denne lyserøde lagkage-sag, og der var henrykkelse og høje hurra’er til gengæld. Det var helt herligt.

Både veninder og læsere har efterspurgt lagkage-opskrifter. Derfor vil jeg i denne uge give et par bud på lagkager, der får mit (kage)hjerte til at banke.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er tosset med traditionelle lagkagebunde og alm. flødeskum.

Til gengæld elsker-elsker-elsker jeg marengs og hindbærskum lavet af hjemmedyrkede hindbær fra yndlingshaven.

Ud over de søde, chewy marengsbunde og det syrlige hindbærskum gemmer kagen på min yndlingschokolade, Amedei Toscano White, og lidt Bülow rålakridspulver. 

Kagen er legende let at lave – og er perfekt som det søde punktum på en hyggelig aften. Jeg har testet det :)

Marengs lagkage med hindbær, lakrids og hvid chokolade

Ingredienser (6 personer)

Marengsbunde:

3 æggehvider

125 g rørsukker

lidt friskepresset citronsaft

100 g hvid chokolade

1 tsk lakrids

 

Hindbærskum:

200 g piskefløde

150 g hindbær

lidt friskpresset citronsaft

frysetørrede hindbær

 

Marengsbunde:

Varm æggehvider, sukker og citronsaft i en skål over vandbad under konstant omrøring – til sukkerkrystallerne er smeltede.

Tag skålen af varmen, og pisk indtil marengsen er stiv og blank.

Tegn tre cirkler (med diameter på ca. 20 cm) på et stykke bagepapir, og spred marengsen ud i et tyndt lagt (1/2-1 cm tykkelse).

Bag bundene 1 time ved 125 grader.

Lad dem køle af.

Smelt den hvide chokolade over vandbad, og tilsæt lakridspulver.

Smør et tyndt lag ud på hver bund.

 

Hindbærskum:

Giv hindbærerne et hurtigt opkog, og mos bærerne med en gaffel.

Lad dem køle af, og tilsæt lidt citronsaft.

Pisk fløden til flødeskum, og vend hindbærpuréen i.

Fordel hindbærskummet mellem marengsbundene, og pynt med frysetørret hindbær.

Marengs lagkage med hindbær, lakrids og hvid chokolade

Chokoladebrud med røde bær

Chokoladebrud med hvid chokolade, røde bær og pufsukker

I aften står den på cha-cha-cha i høje hæle, kæreste-kvalitets-tid på kaffebar, fingerfletning og disse farvefine herligheder.

Du kan tro, jeg glæder mig.

De små chokoladebrud kan laves på ingen tid, men smager helt himmelsk.

Den søde cremede hvide chokolade tilsat sprøde, syrlige hindbær og jordbær-stykker er smagsløgsforkælelse i allerhøjeste grad! Og smaddersvære at holde fingrene fra!

Faktisk har jeg også gemt lidt pufsukker i chokoladen. Som et overraskende, festligt element. Men bryder du dig ikke om eksplosioner i munden, kan du bare undlade det.

Håber du har det topdejligt lige nu!

Chokoladebrud med hvid chokolade, røde bær og pufsukker

Ingredienser (5 store stykker)

100 g hvid chokolade af god kvalitet

10 g pufsukker

Frysetørrede hindbær

Frysetørrede jordbær

 

Smelt chokolade i en skål over vandbad (og temperer den).

Tag skålen af varmen, og rør pufsukker og lidt frysetørrede bær i.

Bred hele herligheden ud på et skærebræt beklædt med bagepapir (så den har en tykkelse på knap 1 cm).

Drys med flere frysetørrede bær, og sæt den så på køl.

Skær chokoladen ud i små himmerigsmundfulde, og spis dem med dine kære.

Fransk nougat med hindbær

Fransk nougat med hindbær og Amedei Toscano Brown

Jeg er højtsvævende og musiklykkelig efter min bedste koncertoplevelse n o g e n s i n d e.

Dry the River hedder bandet, og hvis ikke jeg bliver lænket fast til en stol, er der fare for, at jeg stikker til Sverige på tirsdag og hører dem igen.

Storladent. Smukt. Og bevægende (både for fødder og følelser).

Nu sidder jeg og spiser hjemmelavet fransk nougat, lytter til live-optagelser og drømmer om at hyre dem til mit bryllup.

Med mindre de er helt ubetalelige, gør vi det. Helt seriøst.

Fransk nougat med hindbær og Amedei Toscano Brown

Jeg har lavet fransk nougat én gang før – og jeg er tosset med det.

Faktisk smager det meget bedre end købe-nougat.

Vil du prøve det af, så følg opskriften:

 

Ingredienser (15-20 stk)

160 g honning

260 g sukker

80 g vand

50 g glukose

40 g pasteuriserede æggehvider

40 g sukker

1/2 vaniljestang

en knivspids salt

evt. lidt rød slikfarve

cirka 100 g mandler

Frysetørrede hindbær

30 g lys chokolade

Lidt flormelis

 

Hæld honning, sukker, vand og glukose i en gryde og lad det koge ved middelvarme – til det har en temperatur på 152 grader.

Rist mandlerne let i ovnen.

Pisk æggehvider og sukker til marengs.

Tilsæt salt og kornene fra vaniljestangen.

Hæld den 152 grader varme sukkermasse i en tynd stråle ned i marengsen, mens du pisker.

Pisk i cirka 10 min – til massen får en sej og luftig konsistens.

Tilsæt nødderne, og vend massen ud på en silikonemåtte/bagepapir drysset med flormelis.

Pynt med frysetørrede hindbær, mens massen er klistret, og sæt den så i køleskabet natten over.

Smelt chokoladen over vandbad, og lav et fint mønster oven på hindbærrene.

Skær nougaten ud i ønskede stykker med en skarp kniv dyppet i varmt vand.

Opbevar dem et tørt, køligt sted.

Fransk nougat med hindbær og Amedei Toscano Brown

Chokolade-sushi med lakrids og hindbær

Chokolade sushi med hindbær, citron, lakrids, marcipan og hvid chokolade

Tusind-trillioner tak for alle jeres lykønskninger. Det har været overvældende og hjertegribende at læse jeres kærlighedskommentarer og talrige tillykke’r.

Også jeres søde sushi-ord har gjort mig glad-glad-glad.

Her er en ny variant, der leger og overrasker med søde og sure smagsnuancer.

De pink pragtfuldheder indeholder både hindbær, citron, lakrids, marcipan og hvid chokolade.

De er kåret som vinder-stykket af mine søde smagskaniner.

Indtil videre…

Chokolade sushi med hindbær, citron, lakrids, marcipan og hvid chokolade

Sushi-stykkerne er pakket og klar til en lang rejse nordpå.

Jeg skal tilbringe weekenden i Norge med min kommende mand og min fantastiske svigerfamilie.

Må I alle få en vidunderlig weekend!

 

Ingredienser

100 g marcipan

½ økologisk citron

75 g hvid chokolade

1 dl flormelis

 

20 g marcipan

1/2 tsk lakridspulver

 

50 g hvid chokolade (til overtræk)

friske hindbær

frysetørrede hindbær

 

Rør de 100 g marcipan blød – evt. med en håndmixer.

Tilsæt skal og saft fra den halve citron.

Smelt 75 g hvid chokolade, og rør den i.

Tilsæt flormelis lidt ad gangen. (Gem måske lidt. Massen skal blive mere fast, men bevare sin blødhed.)

Kom massen i køleskabet i cirka en halv time.

Rul marcipanmassen ud til en aflang firkant.

 

Bland de 20 g marcipan med lakridspulveret.

Tilsæt evt. mere lakrids, hvis du er lakridselsker.

Rul lakridsmarcipanen til en tynd rulle.

Læg den ovenpå citron-marcipan-måtten.

Læg friske hindbær ved.

Rul citron-marcipan-måtten sammen til et marcipanbrød.

Overtræk den med smeltet hvid chokolade, og pynt med frysetørrede hindbær.

Sæt den på køl indtil servering.

Skær den ud i små skiver.

Server sushien for én, du elsker.

Chokolade sushi med hindbær, citron, lakrids, marcipan og hvid chokolade

Sunde snack-stænger

Sunde snack stænger af dadler og nødder

…lavet af dadler, rå kakao, cashewnødder, mørk chokolade og frysetørrede bær.

…nydt i sofaen med dansende stearinlys i mørket og meditativ musik i ørerne.

…et hit både for dine smagsløg og for din samvittighed.

Sunde snack stænger med dadler og nødder

Faktisk er de ikke helt mit eget påfund. De er en videreudvikling af min venindes raw dadelkugler, som jeg smagte og blev temmelig betaget af i mandags.

Stængerne smager sødt og chokoladelækkert, er smaddersunde og super simple at lave. What’s not to like? :)

Sunde snack-stænger med dadler og nødder

Ingredienser

150 g dadler

10 g rå kakao

30 g cashewnødder

30 g mørk chokolade

frysetørrede havtorn

frysetørrede hindbær

 

Hak dadlerne fint, og bland dem med den rå kakao.

Rør rundt indtil du har en klistret, ensartet masse.

Hak nødder og chokolade, og bland dem i.

Form massen til en kugle, og rul den ud med en kagerulle (til en firkant).

Skær den ud i passende stænger.

Rul stængerne i frysetørrede bær, hakkede nødder, chokolade eller andet yndlingsdrys.

Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.

Spis snack-stængerne med dine kære og med ekstra-god samvittighed.

Sunde snack-stænger med dadler og nødder

Karameltrøfler – af karamelliseret hvid chokolade

Trøfler af karamelliseret hvid chokolade

Vi drog til Bryggen, fandt et perfekt sted til tæppet, spillede kort, sugede solstråler, spiste hjemmelavede karameltrøfler, grinte højt, var musestille, købte gelato, rullede rundt i det glade grønne græs og nærstuderede de travle skyer.

Den slags giver kærlighed helt ned i tæerne.

Jeg håber, at du også har haft en søndag proppet med dejlighed.

Trøfler af karamelliseret hvid chokolade

Trøffelkuglerne, vi spiste, er lavet af karamelliseret hvid chokolade og rullet i fine frysetørrede hindbær.

Jeg elsker-elsker-elsker karamelliseret hvid chokolade. Faktisk er det den chokolade,  jeg har allersværest ved at holde fingrene fra.

Hvis du ikke har smagt karamelliseret hvid chokolade, så forkæl dig selv med det en dag.

Det kræver en times kærlig opmærksomhed – men det er h v e r t et minut værd.

Trøfler af karamelliseret hvid chokolade

Ingredienser

Karamelliseret hvid chokolade:

Hak chokoladen groft.

Fordel chokoladen på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad.

Bag den ved 120 grader i cirka en time. (Evt. mere.)

Rør rundt i massen hver 10’ende minut.

Bliv ikke bekymret, når massen begynder at klumpe. Det skal den. Den vil karamellisere og blive flydende senere.

 

100 g karamelliseret hvid chokolade

50 g fløde

Frysetørrede hindbær

 

Hæld den karamelliserede chokolade i en lille skål.

Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.

Vent et kort øjeblik, og rør så rundt i massen, indtil chokoladen er smeltet.

Sæt trøffelmassen på køl natten over.

Form små kugler, og rul dem i frysetørrede hindbær.

Nyd karameltrøflerne med det samme – eller opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder.

Trøfler af karamelliseret hvid chokolade

Sund snack med frysetørrede bær

Yoghurt med frysetørrede bær

Måske du allerede har opdaget min store begejstring for frysetørrede bær.

Herhjemme vrimler det med små poser med de sprøde super-bær, og jeg spiser dem hjertens gerne hver dag. Både som snack, i desserter og som kagepynt.

Lige nu består mit lager af hindbær, jordbær, brombær, solbær, blåbær, ananas, æble og havtorn. Jeg er vist nødt til snart at få et større køkken.

Vaniljeyoghurt med frysetørrede bær

Kender du hemmeligheden bag frysetørrede bær?

Ellers får du den her:

Ved frysetørring bevarer bærrene både deres smag, form, farve og næringsværdi. Bedre bliver det ikke.

Her er noget så simpelt som vaniljeyoghurt drysset med frysetørrede hindbær, brombær og blåbær – og grofthakket Amedei-chokolade.

Vaniljeyoghurt med frysetørrede bær

Om du vil spise det som morgenmad, snack eller dessert, bestemmer du selv.

Må du få en vidunderlig weekend med masser af smil og solskin!

Små chokolader med lakrids og hindbær

Hvid chokolade med hindbær og lakrids

Jeg leger med Toscano White (hvid chokolade), lakridspulver og frysetørrede hindbær.

Fine chokoladeforme gør legen lidt sjovere. Jeg er særligt glad for de små hjerter, som jeg ofte sender kærlighedsbudskaber med.

Men har du ingen forme, kan du bare give fantasien frit spil på et stykke bagepapir. Det kan blive mindst lige så dekorativt.

Hvid chokolade med lakrids og hindbær

Jeg bliver aldrig for gammel til at lege. Gør du?

Vandmousse med mælkechokolade

Chokolademousse med vand

 

Efter wauw-oplevelsen med vandmoussen kunne jeg ikke dy mig for også at lave en variant med mælkechokolade.

Jeg fandt en plade Amedei Toscano Brown frem fra skabet og tryllede lynhurtigt en lille dessert frem.

Som prikken fik den lidt hasselnøddepraline, pufsukker og hindbærstøv på toppen.

Da chokoladen er hovedingrediensen i denne mousse, er det drøn vigtigt at vælge en kvalitetschokolade med en rig, kompleks smag.

Dét har den italienske Amedei-chokolade i allerhøjeste grad.

Mælkechokoladen Toscano Brown har en sød, nuanceret smag med strejf af karamel og vanilje – og disse fine smagsnuancer bliver fremhævet og fejret i moussen.

Chokolademousse med vand

Den simple dessert er virkelig en fest for sanserne.

Jeg lover festfyrværkeri i munden – med sydende pufsukker, sød fløjlsblød chokolademousse og syrlige hindbærstrejf.

Næste gang tilføjer jeg en håndfuld friske hindbær fra haven.

 

Ingredienser (til 4 portioner)

225 g mælkechokolade (f.eks. Amedei Toscano Brown)

200 g vand

en pose isterninger

salt

 

Hak chokoladen fint.

Smelt chokoladen og vandet sammen i en lille skål over vandbad.

Klargør imens et isbad bestående af koldt vand med isterninger og salt. Skålen skal være så stor, at den lille skål med chokoladeblandingen kan være nede i den.

Når chokoladeblandingen er smeltet, så tag skålen af varmen og sæt den i isbadet.

Pisk chokolademassen med en elpisker – indtil blandingen har en konsistens som flødeskum. (Pas på, at du ikke overpisker den.)

Tag skålen op af isbadet, og fordel straks chokolademoussen i glas.

Pynt med hasselnøddepraliné, pufsukker og knuste frysetørrede hindbær.

Spis moussen sammen med friske syrlige bær.

Påskeæg med marcipan og hindbærtrøffel

Påskeæg med marcipan og hindbærtrøffel

Jeg var så snydeheldig at få lækker-lækker luksuschokolade med hjem fra chokoladefestivallen i går.

Blandt andet en plade Amedei 70 % – ekstra mørk – en anerkendt italiensk kvalitetschokolade med en vidunderlig kakaostærk smag – og et strejf af kærlighed.

Sammen med økologisk marcipan og hindbærtrøffel er chokoladen nu tryllet om til små, fine påskeæg.

Påskeæg med marcipan og hindbærtrøffel

Kombinationen af den kakaostærke Amedei-chokolade, den søde marcipan og hindbærtrøflen er ren forkælelse for smagsløgene.

Jeg glæder mig sådan til at forkæle min kære søster og mor med dem om et par dage.

P.S. Føler du dig fristet af den delikate chokolade, kan du købe den her.

 

Ingredienser

Mørk luksuschokolade

Økologisk marcipan

 

Hindbærtrøffel:

50 g hindbærpuré (hindbær pureret gennem en sigte)

20 g sukker

¼ stang vanilje

100 g lys chokolade

5 g usaltet smør

1 tsk Cognac (eller anden spiritus)

et par peberkorn

et par chilikorn

 

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Bring langsomt hindbærpuré, sukker og vaniljekorn i kog.

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.

Hæld den varme hindbærmasse ned i chokoladen i en tynd stråle, mens du rører.

Lad massen køle ned til 40 grader.

Tilsæt smørret.

Smag til med spiritus og krydderier.

Afkøl hindbærtrøflen.

 

Rul marcipanen ud, og skær den i små firkanter.

Læg en lille ske hindbærtrøffel på hver firkant.

Rul dem til små æg.

Overtræk æggene med tempereret chokolade (se fremgangsmåde nedenunder), og pynt med frysetørrede hindbær.

Påskeæg med marcipan og hindbærtrøffel

Temperering af chokolade (den nemme måde):

Hak chokoladen groft.

Varm al chokolade (på nær 20 %) over vandbad – til den når en temperatur på 45 grader.

Tag chokoladen fra varmen og hæld de resterende 20 % i.

Rør rundt i chokoladen – til den når en temperatur på 32 grader.

Påskeæg med marcipan og hindbærtrøffel