Nytårsdessert: Chokoladetærter med peanuts og passionsfrugt

Nytårsdessert: chokoladetærte med peanutbutter og passionsfrugt

Ikke særligt sjældent får jeg en skør idé. Især om natten, når resten af huset sover, får jeg tusindevis af mere og mindre vanvittige idéer – og jeg prøver at grifle ned og tegne løs for at huske dem alle. Om morgenen, når idéerne skal realiseres, føles de fleste knap så geniale som om natten… og resten er som regel glemt.

Derfor hopper jeg ofte i køkkenet, selv om klokken peger på nat. Prøver en idé af, mens den er brandvarm. Som med disse tærter. Tanken var at tage en tærte, skære den skråt og skarpt over på midten og pynte hver halvdel på to vidtforskellige måder. Om idéen var (for) tosset eller ej, lader jeg være op til dig.

Den ene tærte er fyldt med fløjlsblød og sød peanutbutterganache (1), den anden med dejlig syrlig passionsfrugtganache (2). Ellers er de helt ens. Samme kakaokiksebund, samme pynt (med mælkechokoladeganache på den ene halvdel og chokoladekugler på den anden). På peanutbuttertærten har jeg penslet de små chokoladekugler med spiseligt glimmer. Et lille tip, du kan tyvstjæle og bruge på din nytårsdessert, hvis den mangler lidt bling!

TAK for jeres mange vanvittigt søde kommentarer (og spørgsmål) til alle mine nytårsdesserter! Både her på bloggen, på Instagram, på Facebook og på mail. Jeg er så glad for at kunne inspirere og hjælpe og prøver virkelig at svare jer alle så hurtigt som overhovedet muligt. (Men bær over med mig, hvis jeg ikke får svaret med det samme. Jeg har – indtil videre – kun 24 timer i døgnet.)

Husk at ‘tagge’ mig (#majachocolat eller #majavase) på Instagram, hvis I laver én af mine nytårsdesserter! Så bliver jeg meget-meget-meget glad!

De kærligste hilsner Maja

P.S. For at undgå nytårskatastrofer af Rachel-karakter skærer jeg det lige helt ud i pap: Lav en kakaokiksebund, fyld den halvt op med enten peanutbutterganache (1) eller passionsfrugtganache (2), og top tærten med mælkechokoladeganache, chokoladeperler og blomster. (Om du laver det skæve look eller ej, står dig helt frit for.) Mængderne nedenunder svarer til én tærte!

Nytårsdessert: chokoladetærte med peanutbutter og passionsfrugt

Nytårsdessert: chokoladetærte med peanutbutter og passionsfrugt

Chokoladetærter med peanuts og passionsfrugt

10 personer pr. tærte

Ingredienser

Kakaokiksebund:

  • 150 g havrekiks
    5 g kakaopulver
  • 50 g smør
    1 nip salt

Peanutbutterganache (1):

Passionsfrugtganache (2):

Mælkechokoladeganache:

Pynt:

Fremgangsmåde

Kakaokiksebund:

  • Blend kiks til krummer, og kom dem i en skål.
    Tilsæt kakaopulver og salt, og bland det hele sammen.
    Smelt smør, og rør det i massen.
    Fordel kiksemassen i en tærteform (25 x 8 cm), og tryk den godt sammen med fingrene.
    Kom bunden i køleskabet, mens du laver ganachen.

Peanutbutterganache:

  • Smelt chokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over peanutbutterchokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Fordel ganachen i tærtebunden, og sæt den i køleskabet 3-4 timer eller natten over.

Passionsfrugtganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og passionsfrugtsaft til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Fordel ganachen i tærtebunden, og sæt den i køleskabet 3-4 timer eller natten over.

Mælkechokoladeganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen.
    Tag tærten ud af køleskabet.

Pynt:

  • Skær et skråt snit i tærten med en skarp kniv.
    Lad kniven (eller noget andet plant) sidde i spænd mellem de to tærtestykker.
    Kom et tyndt lag mælkechokoladeganache på den ene halvdel.
    Placer sirligt små chokoladekugler på den anden halvdel.
    Pynt med blomster og glimmer/frysetørret støv.

Chocolate tarts with passionfruit and peanutbutter

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert: chokoladetærte med peanutbutter og passionsfrugt

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Nytårsdessert: mini chokolademousse med hindbær, solbær og passionsfrugt

Nytårsdessert mini chokolademousse med pynt

Nytårsdessert mini chokolademousse med pynt

Nytårsfesten fortsætter. Denne gang med små, uimodståelige chokolademousser på menuen. Tre enkle chokoladelag og lidt lir: Nederst en let og cremet mælkechokolademousse. Oven på en fløjlsblød og sød mælkechokoladeganache. Derefter en syrlig ganache af enten passionsfrugt, hindbær eller solbær. Og endelig lidt chokoladeknas, spiselige blomster og støv.

Jeg nøjes med tre forskellige varianter, men hold dig endelig ikke tilbage! Har du mod på femten, så fyr den af! Jo flere forskellige slags, desto festligere! Afslut altid gerne med lidt knas. Det giver et skønt modspil til de fløjlsbløde chokoladelag.

Og nej, jeg får aldrig nok af miniaturedesserter. Ikke kun fordi de er supercute. Også fordi de opfordrer til, at man smager alle varianter på bordet. Jeg har her beregnet tre små glas pr. mand, men det afhænger selvfølgelig af glassenes størrelse.

Glædelig lillejuleaften! Jeg håber, du har maven fuld af julestemning og -småkager!

Knus Maja

Nytårsdessert mini chokolademousse med pynt

Små chokolademousser med hindbær, solbær og passionsfrugt

15 små glas (5 personer)

Ingredienser

Mælkechokolademousse:

Mælkechokoladeganache:

1. Passionsfrugtganache:

1. Pynt:

  • chokoladelakridser fra Johan Bülow
  • gule stedmoderblomster
    frysetørret passionsfrugt

2. Hindbærganache:

2. Pynt:

  • chokoladelakridser fra Johan Bülow
    skovsyre
    frysetørret hindbærstøv

3. Solbærganache:

3. Pynt:

Fremgangsmåde

Mælkechokolademousse:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring mælk til kogepunktet i en gryde, og hæld det langsomt over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Pisk fløde til let skum, og vend lidt af det i chokoladen.
    Vend forsigtigt resten af den piskede fløde i.
    Fyld små glas halvt op med moussen, og lad sæt dem i køleskabet natten over.

Mælkechokoladeganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen.
    Kom et tyndt lag ganache i hvert glas, og sæt dem tilbage i køleskabet i min. en time (til ganachen har sat sig lidt).

1. Passionsfrugtganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og passionsfrugtsaft til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Kom et tyndt lag ganache i udvalgte glas, og sæt dem tilbage i køleskabet i min. en time (til ganachen har sat sig lidt).

1. Pynt:

  • Pynt med en lakridskugle, gule blomsterblade og lidt frysetørret passionsfrugtstøv.

2. Hindbærganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Giv hindbær et hurtigt opkog, og si kernerne fra.
  • Kom 10 g hindbærpuré, fløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Kom et tyndt lag ganache i udvalgte glas, og sæt dem tilbage i køleskabet i min. en time (til ganachen har sat sig lidt).

2. Pynt:

  • Pynt med en lakridskugle, skovsyreblade og lidt frysetørret hindbærstøv.

3. Solbærganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Giv solbær et hurtigt opkog, og si kernerne fra.
  • Kom 10 g solbærpuré, fløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Kom et tyndt lag ganache i udvalgte glas, og sæt dem tilbage i køleskabet i min. en time (til ganachen har sat sig lidt).

3. Pynt:

  • Pynt med chokoladeperler og lilla blomsterblade.

1. tip: Har du ikke bittesmå dessertglas på lager, fungerer shotglas glimrende.

2. tip: Du kan også nøjes med blot at lave én variant og bruge den som en del af en større desserttapas

3. tip: Der er ingen farvesnyd! Frosne øko-solbær giver ganachen den vanvittigt smukke lilla farve!

I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert mini chokolademousse med pynt

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Citronkage med hvid chokolade

citronkage citronmazarin citronganache

I lørdags fyldte min kære mor 60 år. Min mand og hans seje band, Songs for Iris, spillede hendes yndlingssange. Jeg serverede 15 af hendes yndlingskager. Bl.a. denne saftige og perfekt syrlige citronkage med hvid chokolade. Den var væk på få sekunder – i skarp konkurrence med en hindbærforkælet kage, som jeg også deler opskriften på snart.

Citronkagen er faktisk bare en citronforkælet mazarinkage – toppet med syrlig citronganache, chokoladedrizzle, chokoladeperler og stedmoderblomster. Den er saftig og blød – og smadderfin på et større kagebord… eller til kaffen på søndag. Ha’ en sød weekend!

Kærlige hilsner,
Maja

citronkage citronmazarin citronganache

Citronkage med hvid chokolade

8 personer

Ingredienser

Citronmazarinkage:

  • 100 g marcipan
    100 g sukker
    100 g smør, blødt
    skal af 1/2 økologisk citron
    2 æg
    50 g hvedemel

Citronganache:

Pynt:

Fremgangsmåde

Citronmazarinkage:

  • Riv marcipanen groft, og kom marcipan, sukker, smør og citronskal i en skål.
    Pisk det hele godt sammen.
    Pisk derefter æg i – ét ad gangen.
    Vend mel i.
    Kom dejen i en kagering/-form (16 cm i diameter) med bagepapir i bunden, og bag kagen i ca. 25 min ved 175 grader, til den er fint gylden.
    Lad den køle helt af.

Citronganache:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet, og hæld det over chokoladen – lidt ad gangen – mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
  • Fortsæt med at røre, til massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Smag til med citronsaft, og stavblend.
    Fordel ganachen oven på den afkølede kage, og stil den i køleskabet i køleskabet i min. 4 timer, gerne natten over.

Pynt:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Kom chokoladen i en frysepose med meget lille hul i det ene hjørne, og dekorer kagen med cirkelbevægelser.
    Pynt med chokoladeperler, kandiseret viol og spiselige blomster lige inden servering.

Lemon cake with white chocolate ganache

Serves 8

Ingredients

Lemon marzipan cake:

  • 100 g marzipan, grated
    100 g sugar
    100 g butter, soft
    zest from 1/2 organic lemon
    2 eggs
    50 g all-purpose flour

Lemon ganache:

  • 200 g Ivoire from Valrhona or another white chocolate
    50 ml heavy cream
    50 ml lemon juice

Decoration:

  • 20 g white chocolate (for drizzle)
    10-12 white chocolate pearls
    1/2 tsk candied viols
    edible flower petals

Instructions

Lemon marzipan cake:

  • In a bowl, beat together marzipan, sugar, butter, and lemon zest until light and fluffy.
    Add eggs – one at a time.
    Fold in flour.
    Pour cake batter into a spring form pan (16 cm diameter) – bottom lined with parchment paper.
    Bake for 25 minutes at 175°C, until golden.
    Let cool completely.

Lemon ganache:

  • Melt chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie).
    In a small saucepan, bring cream to a boil and pour over chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the ganache is silky smooth.
    Stir in lemon juice and mix with a hand blender.
    Pour mixture on top of cake and let rest in refrigerator for at least 4 hours or overnight.

Decoration:

  • Decorate cake with chocolate drizzle, chocolate pearls, candied viols, and flower petals just before serving.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Min bedste banankage

Bedste banankage

Saftig, svampet og chokoladeforkælet. Byd velkommen til min allerbedste banankage, og skynd dig at snuppe et stykke, før den er væk.

Jeg elsker at tage en helt klassisk – og højtelsket – kage og klæde den på til fest. Et tyndt lag chokoladeganache, lidt chokoladedrizzle, en skefuld chokoladeperler, halve hasselnødder og et par blomster… Mere skal der ikke til!

Sia smagte et lille stykke, da kagen var helt nybagt, og fik resten med i børnehave. Bar den meget forsigtigt hele vejen derover og overrakte den stolt til sine søde pædagoger. Da jeg hentede hende om eftermiddagen, ville hun gerne have kagen med hjem igen…

Vi bager en ny kage snart. Køleskabet er – meget atypisk – helt kagetomt. Indtil i morgen.

Bedste banankage

Min bedste banankage

10 personer

Ingredienser

Banankage:

  • 3 æg
    150 g sukker
    100 g smør
    100 g mel
    1 tsk bagepulver
    1 nip salt
    200 g dejligt modne bananer (3 små bananer)
    50 g hasselnødder, ristede
    75 g Jivara fra Valrhona eller anden mælkechokolade

Mælkechokoladeganache:

Pynt:

  • 30 g mælkechokolade
    20 g hasselnødder, ristede
    1 spsk mælkechokoladeperler fra Valrhona
    lilla stedmoderblomster

Fremgangsmåde

Banankage:

  • Pisk æg og sukker let og luftigt i en skål.
    Smelt smørret i en lille gryde, lad det køle lidt af og rør det i.
    Bland mel, bagepulver og salt sammen, og sigt det i dejen.
    Mos bananerne med en gaffel, hak hasselnødder og chokolade groft, og vend hele molevitten i dejen.
    Beklæd bunden af en springform (20 cm i diameter) med bagepapir, og fordel dejen heri.
    Bag kagen i ca. 35 minutter ved 175 grader, til den er godt gylden. (Tjek, at kagen er færdigbagt med en strikkepind.)
    Lad kagen køle helt af.

Mælkechokoladeganache:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Vent et øjeblik.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Stavblend ganachen, og fordel den oven på banankagen.
    Sæt kagen i køleskabet i 2-3 timer, så ganachen sætter sig.

Pynt:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og kom den i en sprøjtepose med lillebitte hul i det ene hjørne.
    Drizzl chokolade ud over kagen i cirkelbevægelser.
    Pynt kagen med halve hasselnødder, finthakkede hasselnødder, mælkechokoladeperler og blomsterblade.
    Del med dine! <3

Tip: Hvis du har inviteret mange kageglade gæster, kan banankagen sagtens skaleres op og bages i en bradepande.

Moist banana cake with milk chocolate

Serves 10

Ingredients

Banana cake:

  • 3 eggs
    150 g sugar
    100 g butter, melted
    100 g all-purpose flour
    1 tsp baking powder
    1 pinch of salt
    200 g ripe bananas, mashed
    50 g roasted hazelnuts
    75 g milk chocolate

Milk chocolate ganache:

  • 200 g milk chocolate
    100 ml heavy cream
    25 g glucose syrup

Decoration:

  • 30 g milk chocolate
    20 g roasted hazelnuts
    1 tbsp milk chocolate pearls
    purple pansies

Instructions

Banana cake:

  • In a bowl, beat together sugar and eggs until light and fluffy.
    Stir in butter.
    Add flour, baking powder and salt and mix well.
    Stir in mashed bananas.
    Chop hazelnuts and chocolate coarsely and add to the mixture.
    Pour dough into a springform pan (20 cm diameter) and bake for approx. 35 minutes at 175°C until golden (and a skewer comes out clean).
    Let cool completely.

Milk chocolate ganache:

  • Chop chocolate finely and pour into a bowl.
    In a small saucepan, bring cream and glucose syrup to a boil and pour over the chopped chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the ganache is silky smooth.
    Pour on top of banana cake.
    Let rest in refrigerator 2-3 hours.

Decoration:

  • Melt chocolate in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie).
    Transfer chocolate to a freezing bag.
    Snip a very small corner off the bag.
    Squeezing the bag gently, quickly drizzle the melted chocolate over the cake.
    Decorate with hazelnuts, chocolate pearls and pansies.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Min bedste brownie

Min bedste brownie Snickersbrownie

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Endnu en kageklassiker klædt på til fest. Denne gang er det brownien, der står for skud. Du har måske set min bedste brownie før. Men har du bagt og smagt den?

Den er perfekt fudgy, snasket og lækker. Rig på chokolade og fattig på mel. Og med store strejf af salt. Bag den altid en anelse i underkanten, og lad den sætte sig natten over. Den er virkelig ventetiden værd.

Brownien kan serveres i ensom majestæt. Eller forkæles med fløjlsblød chokoladecremeux som her:

Min bedste brownie

Den kan også forklædes som Snickers. Tilsættes masser af mælkechokolade, karamelliserede peanuts og salt:

Min bedste brownie

(Opskriften må du desværre vente lidt på. Den gemmer sig i min nye dessertbog sammen med en meget sød historie.)

Den kan også toppes med chewy karamel. Proppes med store stykker chokolade. Fyldes med grofthakkede nødder. Eller krydres med appelsinskal eller kaffe. Kun fantasien sætter grænser!

Min bedste brownie har frembragt så mange søde stunder i mit lille hjem. Må den gøre det samme i dit! ♡

Min bedste brownie

6-8 personer

Ingredienser

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    60 g smør
    2 æg
    180 g sukker
    30 g hvedemel
    10 g kakaopulver
    1/3 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
    Rør mel, kakao og salt i.
    Hæld dejen i en firkantet form (ca. 16 x 16 cm) beklædt med bagepapir.
    Bag brownien i ca. 25 min ved 175 grader.
  • Lad den sætte sig i køleskabet natten over.

My best brownie

Serves 6-8

Ingredients

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona or another dark chocolate
    60 g butter
    2 eggs
    180 g sugar
    30 g all-purpose flour
    10 g cocoa powder
    1/3 tsp salt

Instructions

  • Melt chocolate and butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie).
    In another bowl, beat eggs and sugar together until smooth.
    Add chocolate mixture.
    Stir in flour, cocoa powder and salt.
    Spread brownie batter into a square cake tin (16 x 16 cm) lined with baking paper.
    Bake for about 25 minutes at 175 degrees Celsius.
    Let rest overnight.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

 

Chokolade brûlée tærte

Chokolade crème brûlée tærte

Toplækker tærte, der lidt er en hybrid mellem en chokoladetærte og en crème brûlée.

Under det knasende sprøde sukkerlåg gemmer sig silkeblød chokoladeganache og karamelliserede mandler.

Ren lykke!

Pynt den med spiselige blomster, og få forårsstemning og solstråler i maven!

Pssst! Den er også glutenfri! 

Chokolade crème brûlée tærte

10 personer

Mandelbund:
1 æggehvide
50 g flormelis
ca. 175 g mandler

Karamelliserede mandler:
100 g mandler
100 g sukker
1 knivspids salt

Ganache:
250 g Caraïbe fra Valrhona eller mørk chokolade af god kvalitet
250 ml piskefløde
50 g glukosesirup

Brûléelag:
ca. 3 spsk rørsukker

Pynt:
Spiselige blomster, f.eks. skovsyre og stedmoderblomster

Bund:
Pisk æggehvide og flormelis godt sammen i en skål.
Blend mandler til mel, og vend mandelmelet i dejen. (Hvis dejen er for klistret til at rulle ud, så tilsæt lidt mere mandelmel.)
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd en rektangulær tærteform (ca. 35 cm x 10 cm).
Prik bunden med en gaffel, og bag den ved 150 grader i 12-15 min.

Karamelliserede mandler:
Smut mandlerne, og rist dem ved 200 grader i ca. 5 min.
Smelt sukker til karamel i en gryde, og tag den af varmen.
Vend nødder og salt deri, og hæld straks massen ud på et stykke bagepapir.
Lad de karamelliserede mandler køle helt af, og hak dem groft.
Fyld dem i tærtebunden.

Ganache:
Hak chokoladen groft, og kom den i en skål.
Bring piskefløde og glukosesirup langsomt i kog, og hæld det over chokoladen.
Rør energisk i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
Fordel ganachen oven på de karamelliserede mandler, og sæt tærten i køleskabet 3-4 timer eller natten over.

Ved servering:
Fordel et tyndt lag sukker oven på ganachen, og brænd forsigtigt med en blowtorch, indtil sukkeret er karamelliseret.
Pynt med spiselige blomster, og server straks!

Chokolade crème brûlée tærte

Indlægget indeholder affiliatelinks.

S’more dessert

Smore dessert

Jeg har taget springet.

Et stort og utrygt af slagsen, men et af de bedste spring i mit liv.

Jeg er gået selvstændig og lever nu af at lave det, jeg elsker allermest.

Hver dag går jeg i seng med taknemmelighed, lykke – og chokolade i maven.

Hurra for drømme, der bliver til virkelighed.

Må alle opleve det!

Smore dessert

Jeg har så travlt lige nu, at jeg forsømmer bloggen lidt.

Jeg skylder både indlæg og svar på jeres mange søde kommentarer.

Jeg beklager meget – og håber af hele hjertet, at I holder ved derude!

Her er en lille sød sag, som jeg spiste i går. Mutters alene. En stille stund. For første gang på meget lang tid.

Ret så rart.

Sprød kiksebund, sød ganache af mælkechokoladen Jivara fra Valrhona, brændt marengs og en lille macaron for pænheds skyld.

Her er opskriften:

INGREDIENSER

Antal: 4 små tærter

Bunde:
120 g Digestivekiks
60 g smør

Chokoladeganache:
140 g Jivara fra Valrhona eller anden mælkechokolade af god kvalitet
70 ml piskefløde
1 knivspids havsalt

Brændt marengs:
1 æggehvide
50 g sukker

Bunde:
Blend kiks til krummer, og kom dem i en skål.
Smelt smør, og bland det med kiksekrummerne.
Kom kiksemassen i små tærteforme (både bund og side), og tryk den godt sammen med fingrene.
Sæt formene på køl, mens du laver ganachen.

Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløde i kog i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
Vent et øjeblik, og rør så forsigtigt rundt, indtil chokoladen er smeltet og massen homogen.
Smag til med lidt salt.
Fordel ganachen i de fire forme, og sæt dem på køl et par timer.

Brændt marengs.
Pisk æggehvide og sukker til marengs, og kom det i en sprøjtepose med lille, rund tylle.
Dekorer med små toppe marengs – både på tærterne og ved siden af.
Brænd marengsen med en gasbrænder.
Servér straks!

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Chokoladetærte med saltlakridskaramel

Salt lakridskaramel tærte

Denne frække frøken er min nye favoritkage.

Hun gemmer på et lag chewy lakridskaramel, silkeblød og sød mælkechokoladeganache og strejf af salt.

Tre ting jeg er temmelig tosset med!

Karamellen kræver lidt kærlig opmærksomhed, men kagen er hvert et sekund værd.

Fremtryl den f.eks. i påskeferien, og spis den sammen med dine særlige!

Salt lakridskaramel tærte

INGREDIENSER

Antal: ca. 6 personer

Opskriften er lavet til en rund tærteform (17 cm i diameter). Jeg har bagt dobbeltportion og lavet den i en rektangulær tærteform (11 x 35 cm).

Mørdej:
100 g mel
10 g kakaopulver
50 g sukker
1 knivspids salt
50 g smør
2 æggeblommer
(tørre bønner til bagning)

Lakridskaramel:
130 g sukker
40 g Bülow salt lakridssirup
100 ml fløde
1 knivsspids salt
10 g smør

Mælkechokoladeganache:
100 g mælkechokolade
50 ml fløde

Mørdej:
Bland mel, kakaopulver, sukker og salt i en skål.
Gnid smørret ind i de tørre ingredienser, og saml dejen med æggeblommer.
Rul dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm og den hvile i køleskabet i ca. 1 time.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd formen med den.
Prik bunden med en gaffel, læg stanniol over, og fyld tørre bønner ovenpå.
Bag bunden ved 180 grader i 10 minutter, fjern så bønner og stanniol, og bag videre i 10 min.
Lad bunden køle helt af, mens du laver lakridskaramellen.

Lakridskaramel:
Kom sukker, lakridssirup, fløde og salt i en gryde, og bring det i kog under omrøring.
Når massen begynder at koge, så skru lidt ned for varmen og stop med at røre.
Når massen har en temperatur på 115 grader, så kom smørret i, rør rundt og tag massen af varmen.
Hæld den i tærtebunden, og sæt den på køl et par timer.

Mælkechokoladeganache:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
Bring fløde i kog i en lille gryde, og hæld langsomt fløden over chokoladen, mens du rører.
Rør rundt indtil massen er homogen.
Kom ganachen oven på karamellaget, og sæt formen tilbage i køleskabet et par timer.
Pynt tærten med havsalt, og servér.

Salt lakridskaramel tærte 

Gateau Marcel med praliné og macarons

Gateau Marcel med praliné og macarons

Min søndag rimer på sødt svigerfamilieselskab og chokoladelækkerheder. Mere præcist et styks Gateau Marcel pyntet med macarons + små macaronslikkepinde.

Mellem den fudgy chokoladebund og den fløjlsbløde chokolademousse har jeg gemt knasende mandelpraliné. Og oven på er placeret små pralinémacarons med mælkechokoladeganache.

Måske kommer kagen til at stå på kagebordet til barnedåben sammen med skykagen og saltkaramelkagen. Jeg tror det.

Gateau Marcel med praliné og macarons

Ingredienser (cirka 10 personer)

150 g mørk chokolade

150 g smør

150 g sukker

100 g pasteuriseret æggeblommer

120 g pasteuriseret æggehvider

50 g mandler (gerne uden skal)

50 g sukker

 

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Pisk æggeblommer og 100 g sukker luftigt i en anden skål.

Rør forsigtigt chokoladeblandingen i æggesnapsen.

Pisk æggehviderne stive i en tredje skål, og bland 50 g sukker i undervejs.

Vend marengsen i chokoladeblandingen.

Fordel halvdelen af moussen i en springform (18 cm i diameter).

Bag den ved 175 grader i cirka 25 min, og kom derefter i køleskabet.

Mens kagen bager, laves pralinéen:

Smelt 50 g sukker til karamel på en lille pande.

Bland mandler i karamellen, og hæld straks massen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir.

Lad det køle helt af, og hak det groft.

Kom pralinéen oven på den afkølede bund, og fordel resten af moussen oven på bunden.

Stil den færdige kage tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig natten over.

Løsn kagen fra kanten og bunden med en kniv.

Giv den et fint drys kakao, og pynt den med macarons.

Gateau Marcel med praliné og macarons

Gateau Marcel med praliné og macarons

Sarah Bernhardt med rom

Sarah Bernhardt med rom

Jeg er babyberuset og fuld af små Sia-sommerfugle i maven.

Selv om jeg bruger næsten alle døgnets 24 timer på at betragte, nusse, ae, amme, skifte ble m.m., finder jeg alligevel tid til lidt leg i køkkenet.

I går eksperimenterede jeg med forskellige nyfortolkninger af den klassiske Sarah Bernhardt-kage. 

Vindervarianten kommer i kogebogen, kan jeg afsløre.

Disse fik en fin andenplads.

De består af søde kransekagebunde, chokoladetrøffel med rom, chokoladeovertræk og frysetørrede hindbær.

Trøffelfyldet er lavet på Amedei Toscano Black 70 % og mindre fløde end normalt, hvilket giver det en chokoladeintens smag og en lækker, tyk konsistens.

Er du i tidskneb, kan du med fordel erstatte kransekagebundene med marcipanmakroner fra Irma (eller alm. makroner).

 

Ingredienser (8 små Sarah Bernhardt-kager)

Kransekagebunde:

100 g marcipan

30 g flormelis

10 g æggehvide

 

Chokoladetrøffel:

60 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

100 ml fløde

cirka 1 tsk rom (smag til)

 

Chokoladeskal og pynt:

100 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

Frysetørrede hindbær

 

Kransekagebunde:

Ælt marcipan og flormelis sammen.

Tilføj æggehviderne lidt og lidt.

Kom massen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt små bunde ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Bag bundene ved 200 grader i cirka 10 min – til de er gyldne.

Afkøl dem helt.

 

Chokoladetrøffel:

Bring fløde i kog i en gryde.

Hak chokoladen, og kom den i gryden.

Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Lad massen køle lidt af, og smag til med rom.

Stil den så i køleskabet natten over (eller til den er helt kold og stivnet).

Pisk den kolde trøffelcreme kort med en elpisker.

Top hver kransekage med en teskefuld chokoladecreme, så cremen danner en lille spids.

Sæt kagerne på køl.

 

Chokoladeskal og pynt: 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad (og temperer den).

Dyp kagerne i chokoladen, og pynt med frysetørrede hindbær.

Chokoladekage med appelsin og hasselnøddepraliné

Chokoladekage med hasselnøddepraliné

På mandag drager Anne og jeg i fotostudiet med hænderne fulde af chokoladesøde sager.

Superseje Columbus Leth skal i løbet af seks dage skyde billeder af alle vores kreationer til kogebogen, og jeg er stensikker på, at det bliver heftigt, hårdt og en helt uforglemmelig oplevelse.

Denne chokoladesag bliver sandsynligvis sidste kage på bloggen inden fotougen. Til gengæld lover jeg masser af fristelser på Instagram og Facebook.

Kagen kom til verden takket være en impulsiv kageidé, og der har været stor kamp om den herhjemme.

Den består af lækre, glutenfrie chokoladebunde med hasselnøddemel, en ganache med intens chokoladesmag og strejf af appelsin, knasende hasselnøddepraliné og sukkerslør som pynt.

P.S. Det fine fad, som kagen står på, er fra Plint og findes også i andre pragtfulde pasteller. Jeg er nødt til at eje dem alle.

Chokoladekage med hasselnøddepraliné

Ingredienser (til 4-6 kageglade personer)

Chokoladebunde:

3 æggehvider

1 spsk rørsukker

3 æggeblommer

55 g rørsukker

1 knivspids salt

90 g mørk chokolade

90 g hasselnødder

 

Chokoladeganache:

200 g mørk chokolade med appelsinsmag (eller mørk chokolade + fintrevet appelsinskal)

70 g smør

 

Hasselnøddepraliné:

75 g hasselnødder

75 g rørsukker

 

Chokoladebunde:

Pisk æggehvider stive med 1 spsk rørsukker, og sæt skålen til side.

Pisk æggeblommer og 55 g rørsukker sammen til en let og luftig æggesnaps.

Smelt chokolade over vandbad, lad den køle lidt af og rør den i æggesnapsen.

Blend hasselnødder til mel, og vend dem i dejen.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i dejen – ad to omgange.

Hæld dejen i to små forme (12 cm i diameter), og bag dem i 25 min ved 175 grader. (Stik i dem med en strikkepind for at se, om de er færdigbagte.)

Lad dem køle helt af i formene, og tag dem så forsigtigt ud.

Skær bundene over på midten, så du har fire kagebunde.

 

Chokoladeganache:

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Tag skålen af varmen, og lad massen køle lidt af – indtil den er lækker og smørbar.

Fordel ganachen mellem de fire bunde og på toppen og siderne.

 

Hasselnøddepraliné: 

Smelt sukker på en pande.

Skru ned for varmen, når sukkeret er opløst (og har en fin karamelfarve), og kom nødder i. 

Rør lidt rundt, og hæld så massen ud på et stykke bagepapir.

Lad de karamelliserede hasselnødder køle helt af, og hak dem så i stykker. 

Pynt siderne af kagen med hasselnøddepralinéen (og evt. toppen med et sukkerslør.)

Chokoladetærte med friske figner

Figentærte med mørk chokolade

Barsel er lig med bagetid. I hvert fald indtil baby dukker op.

I dag har jeg bagt en lille efterårstærte med sprød mandelsød bund, intens chokoladesmag og farvefine friske figner.

Fignerne kan serveres friske eller grillede. Begge dele smager skønt.

Er du ikke figenfan, så pynt med smukke sensommerbær eller små æblestykker i stedet.

Figentærte med mørk chokolade

Ingredienser (cirka 6 personer)

Mandelbund:

125 g mandler

30 g smør

30 g sirup (eller honning)

knivspids salt

 

Chokoladeganache:

75 g mørk kvalichokolade

75 ml fløde

 

Grillede figner:

4 friske figner

Lidt sukker

 

Tærteform (17 cm i diameter)

 

Mandelbund:

Blend mandler til mandelmel, og kom det i en skål.

Smelt smør og sirup i en gryde, og hæld det ned til mandelmelet.

Tilsæt salt, og rør rundt – til du har en sammenhængende dej.

Smør formen med lidt smør, og kom dejen deri.

Tryk dejen på plads med fingerspidserne.

Prik bunden med en gaffel, og bag den ved 175 grader i cirka 12 min.

Stil den på køl, mens du laver ganachen.

 

Chokoladeganache:

Hak chokoladen groft, og kom den i en skål.

Bring fløde i kog, og hæld den over chokoladen.

Rør rundt indtil chokoladen er smeltet – og ganachen er homogen.

Fyld den i mandelbunden, og sæt tærten på køl et par timer.

 

Grillede figner:

Skær fignerne i små både, og anbring dem på en bageplade beklædt med bagepapir  – med snitfladen opad.

Drys lidt sukker på figenbådene, og grill dem i cirka 5 min.

Pynt chokoladetærterne med fignerne, og servér.

Figentærte med mørk chokolade

 

Marcipantærte med brombær

Brombærtærte

September sniger sig på, og de smukke sensommerbær sidder og venter på at blive plukket og nydt, inden det er for sent.

Brombær er én af mine absolut favoritbær, og jeg elsker at proppe dem i smoothies, trylle dem til is, gemme dem i kager m.m.

I går bagte jeg en lille brombærtærte, som blev spist sammen med min mand, min far og hans kæreste.

Tærten tog ingen tid at lave (og heller ikke at spise).

Den bestod af en saftig marcipanbund med citron, en fløjlsblød og sød mælkechokoladeganache (lavet på Amedei Toscano Brown) og syrlige, sommersøde brombær.

Simpelt og syndigt.

Har du også været på (brom)bærtogt i år?

Jeg håber sådan på at nå en tur mere og vende hjem med favnen fuld af brombær og fingre i fine lilla nuancer :)

Brombærtærte

Ingredienser 

Antal: 4-6 personer

 

Marcipantærte:

150 g marcipan

1/2 spsk skal fra øko-citron

1 spsk saft fra øko-citron

1 æggeblomme

1 1/2 æggehvider

 

Fyld:

70 g mælkechokolade

35 g piskefløde

40-50 brombær

 

Marcipantærte:

Riv marcipanen groft, og kom den i en skål.

Bland marcipan, citronskal og citronsaft sammen.

Pisk æggeblomme i.

Pisk æggehvider stive, rør halvdelen i dejen og vend så forsigtigt resten i.

Fordel dejen i en lille tærteform (16 cm i diameter), og bag kagen i ca. 25 min ved 170 grader.

Afkøl kagen, mens du laver fyldet.

 

Fyld:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.

Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.

Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.

Kom ganachen i køleskabet en halv times tid, og smør den så ud på kagen.

Pynt med friske brombær, og server for søde kageelskere!

Jordbær-macarons

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

I morgen skal jeg besøge en hjerteveninde.

Vi skal fejre fødselsdag, 25 års venskab og nystiftet naboskab.

Det er dejligere-end-dejligst.

Som ekstragave har jeg lavet lidt lækkert til hende.

Små chokolader af karamelliseret Toscano White og jordbærmacarons med mælkechokoladeganache og friske jordbærslices. 

Jeg håber-håber-håber, hun bliver glad.

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

 

Ingredienser (12 små macarons)

Makronbunde:

43 g mandler (eller mandelmel)

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

rød pulverfarve

 

Mælkechokoladeganache:

40 g fløde

80 g Toscano Brown eller anden mælkechokolade af god kvalitet

 

Friske jordbær

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og rød pulverfarve ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Mælkechokoladeganache:

Hak chokoladen fint.

Bring fløden i kog, og hæld det over chokoladen.

Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.

Fyld ganachen i en sprøjtepose og afkøl den.

Fyld macaronbundene med ganache og jordbærslice.

Nyd dem med det samme :)

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

Macarons med brombær og mælkechokolade

Macarons med brombær og mælkechokolade

Jeg havde en fuldstændig fantastisk lørdag.

Med verdens mest vidunderlige veninder – og med polterabend på programmet.

Dagen var fuld af overraskelser,  pigeskvadder og store grin.

Lige som jeg havde drømt om.

Macarons med brombær og mælkechokolade

Om aftenen var der chokoladeleg.

Pigerne delte sig op i hold og konkurrerede om at lave lækkerier fra bloggen. Med mig som dommer.

Der blev til flødeboller i alverdens størrelser (og former!) – og forskellige macarons.

Lige siden har jeg haft ustyrlig lyst til at lave macarons igen.

Drømmer også om at lave macarons til brylluppet.

Blandt andet disse – med brombær og mælkechokolade.

De farvematcher nemlig både med mine stilletter, min blomsterkrans og bordpynten til middagen. 

Macarons med brombær og mælkechokolade

 

Ingredienser (12 macarons)

Makronbunde:

43 g mandler (eller mandelmel)

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

blå pulverfarve

 

Chokoladeganache:

50 g fløde

100 g Amedei Toscano Brown eller anden mælkechokolade

 

12 friske brombær

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og blå pulverfarve ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Chokoladeganache:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.

Bring piskefløde i kog.

Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Afkøl ganachen – indtil den har den ønskede konsistens.

Fordel ganachen mellem to bunde sammen med et friskt brombær (se billede ovenover.)

Maroni med chokolade

Chokolade maroni - mandelkager

Er du lige som mig fuldstændig forgabt og fortabt i de franske macarons? Så vil du også elske maroni.

Maroni er lige som macarons to mandelbunde lagt sammen om en ganache/creme.

Men størrelsen er iøjnefaldende forskellig: en maroni er dobbelt så store som en macaron. Mindst!

Og bundene er langt mere chewy og fyldige end de sprøde, luftige macaronsbunde.

Endelig bliver din lækkersult stillet efter en enkelt maroni. Dét gør den altså ikke efter én macaron! (I hvert fald ikke min!)

Chokolade maroni - mandelkager

Jeg kendte slet ikke til maroni før i går, hvor min kæreste og jeg så dem hos Holm’s Bager ved Illum.

Vi delte én, og derefter kunne det slet ikke gå for stærkt med at komme hjem og lave min egen version.

Den kommer her:

 

Ingredienser (cirka 20 stk.)

Bunde:

85 g mandler

25 g kakaopulver

1 tsk mel

110 g sukker

150 g past. æggehvider

35 g sukker

 

Fyld:

200 g Amedei Toscano Brown eller anden lys chokolade

100 g fløde

 

Bunde:

Smut mandlerne, og blend dem til mel.

Bland mandelmel, kakaopulver, mel og 110 g sukker.

Pisk æggehvider og 35 g sukker til marengs. (Pisk i 5-10 min.), og vend den forsigtigt i.

Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt små cirkler (cirka 6 cm i diameter) ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav lidt afstand mellem bundene.

Bag dem i ca. 15 min. ved 180 grader.

Lad dem køle af, mens du laver fyldet.

 

Fyld:

Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål.

Bring fløde i kog, og hæld den over chokoladen.

Rør rundt indtil chokoladen er smeltet – og ganachen er homogen.

Læg en skefuld mellem to bunde, og sæt dem på køl indtil servering.

Chokolade maroni - mandelkager

Minitærter med mokka, mørk chokolade og blåbær

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær

Små fine, forkælelseskager til kæresten.

Med knasende cookiebund, mørk chokolade-mokka-ganache og friske blåbær.

Nemt og noget så lækkert!

De blev modtaget med taknemmelighed og toppoint.

Jeg gør det snart igen.

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær

Ingredienser (4 minitærter)

Bunde:

100 g chokoladecookies (købte eller hjemmelavede)

50 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

 

Fyld:

50 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

25 g fløde

3 tsk stærk kaffe

 

Friske blåbær

 

Bunde:

Knus kiksene til fine krummer, og bland dem med smeltet chokolade.

Tryk ‘dejen’ ned i små tærteforme (7 cm i diameter).

Sæt dem på køl, mens du laver fyldet.

 

Fyld:

Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål.

Bring fløde i kog, og hæld den over chokoladen.

Rør rundt indtil chokoladen er smeltet – og ganachen er homogen.

Bland kaffen i, og lad den køle lidt af.

Fyld ganachen i bundene, og sæt dem på køl et par timer.

Pynt med friske (blå)bær, og overrask dine kære med kagerne.

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær

 

Chocorons – chokoladeovertrukkede macarons

Chocoron – chokoladeovertrukket macaron

Okay. Indrømmet. Jeg er fuldstændig fortabt i macarons.

Faktisk tæt på afhængig.

Og de bliver ikke mindre uimodståelige af, at de er overtrukket med himmelsk Toscano Brown-chokolade.

Jeg læste om chocorons på en fransk hjemmeside og har drømt om at rejse til Frankrig lige siden.

(Desværre) står der bryllup på pengene i sparegrisen, så jeg må nøjes med den hjemmelavede slags.

Det er slet heller ikke tosset.

Jeg drømmer allerede om en variant med hvid chokolade. Gerne kombineret med lakrids. Eller citron. Eller en helt tredje? Hvad synes du? :)

Chocoron – chokoladeovertrukket macaron

 

Ingredienser (12 små macarons)

Makronbunde:

40 g mandler

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

5 g frysetørrede hindbær (cirka)

 

Fyld og overtræk:

200 g lækker mælkechokolade

50 g fløde

 

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og frysetørret hindbær ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Chokoladeganache:

Hak de 100 g chokoladen fint, og kom den i en skål.

Bring piskefløde i kog.

Hæld langsomt fløden over chokoladen og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Afkøl ganachen – indtil den har den ønskede konsistens.

Brug den som fyld mellem to bunde.

Smelt de sidste 100 g chokolade, (og temperer den.)

Overtræk de færdige macarons i chokoladen, og pynt med lidt frysetørret hindbær.