Karamelliseret hvid chokolade

Karamelliseret hvid chokolade

Jeg har spist den smeltet direkte fra fadet.

Fyldt den i min ismaskine med mælk og sukker og fået den sødeste cremede karamelis.

Blandet den med øko-fløde og fremtryllet top-lækre trøfler.

Brugt den som fyld i fine guld-macarons.

Pyntet med den på kager og desserter.

Karamelliseret hvid chokolade, jeg er vild med dig.

Og jeg bliver aldrig-nogensinde-never-ever træt af dig.

Hjerterne på billedet er karamelliseret Amedei Toscano White tilsat havsalt.

Flere af jer har efterspurgt opskriften, så nu får I den.

Et lille drys passionsfrugtpulver oven på chokoladerne er ej heller en dum idé. Eller små hindbærstykker.

Ha’ en fantastisk fredag fuld af det, du drømmer om.

 

Karamelliseret hvid chokolade

 

Fremgangsmåde:

Hak en ønsket portion hvid chokolade groft. (Det er vigtigt, at du bruger en hvid chokolade af god kvalitet! Ellers vil karamelliseringen gå i vasken.)

Fordel chokoladen på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad.

Bag den ved 120 grader i cirka en time. (Evt. mere.)

Rør rundt i massen hver 10’ende minut.

Bliv ikke bekymret, når massen begynder at klumpe. Det skal den. Den vil karamellisere og blive flydende senere.

Bland en knivspids havsalt i massen, og lad den køle lidt af.

Fyld den så i en chokoladeform, og sæt den på køl.

Pynt de færdige chokolader med et drys havsalt, frysetørret passionsfrugtpulver eller dit favoritpynt.

Spis dem i sødt selskab!

 

Comments

  1. Ann Demant siger:

    Karamelliseret hvid choklade er helt fantastisk og kunne virkelig godt tænke mig at afprøve det i is. Kan du anbefale en ismaskine?

  2. Piskeriset siger:

    Jeg tror, min indre chokoladeelsker besvimede et øjeblik – jeg bliver simpelthen nødt til at prøve det der! ♥

    • Maja siger:

      Jeg besvimer også lidt hver eneste gang, jeg tager en bid af den karamelliserede hvide chokolade :D Håber du bliver lige så vild med det som mig :) Rigtig god weekend, Piskeriset ♥

  3. Aviaja siger:

    Hej Maja

    Hvor meget chokolade vil du sige at man ca skal bruge som minimum???

    • Maja siger:

      Det bestemmer du helt selv. Men jeg vil råde dig til at tage en del. Ellers fortryder du det :D I hvert fald et par 100 gram :)

  4. Anne siger:

    Det ser så lækkert ud, jeg MÅ prøve. Hvor køber du chokolade?

  5. Mari siger:

    Kan du anbefale andet godt hvid chokolade? Noget som os der ikke er fra storbyen kan skaffe…,?

    De her skal 100% laves når jeg giver mig selv lov til at forkæle, ja, mig selv:-)

    Elsker hvid chokolade og stort set alt med karamelsmag, så der her må lige være noget for mig:-)

    • Maja siger:

      Selvforkælelse er vigtigt! Det er også noget, jeg ynder meget! :) Jeg kender ikke til udvalget i din by, men hvis du nævner nogle chokolademærker for mig, så kan jeg sige, hvad jeg vil anbefale. Alternativt kan du købe Amedei på http://www.chokomania.dk og få det sendt direkte til din dør :)

      Og ja! Så er det helt sikkert LIGE noget for dig! :)

  6. Mari siger:

    På stående fod synes jeg kun at have set Lindt, Odense og Toblerone i hvid chokolade… Kan det bruges….?

    • Maja siger:

      Uhh. Tror desværre ikke det bliver ligeså godt med de chokolader. Men du kan evt. prøve det af? Det skal nok kunne spises alligevel :)

  7. Pernille siger:

    Jeg har netop lige opdaget denne blog, og TAK for det.
    Hvor er der mange lækre og inspirerende ting, som jeg helt sikkert skal kaste mig ud i at prøve! :-)
    Og sikke en fin hjemmeside!
    Nu vil jeg kaste mig i krig med den karamelliserede chokoladeis :)

    • Maja siger:

      Og TAK for din dejlige kommentar. Den varmer på denne kolde dag! Jeg håber, at du vil blive ved med at følge mit lille chokoladeunivers :)

      Og virkelig godt valg at starte med denne is. Jeg elsker den! :)

      Søde chokohilsner Maja

  8. Joy siger:

    Øv, det lykkedes ikke for mig denne gang. Chokoladen klumpede sammen, blev grynet og aldrig flydende. Smagen er ellers karamel agtig og lækker, men konsistensen er ikke ligefrem chokolade-agtig.
    Tror du det udelukkende skyldes chokoladens kvalitet eller kan jeg have gjort andet forkert?
    Jeg anvendte Magasins egen hvide chokolade, jeg kunne ikke finde Amedel….

  9. LiseH siger:

    Hej Maja, har lige opdaget denne blog, dejligt inspirerende :-)
    Jeg kan varmt anbefale at bruge Valrona chokolade, jeg er også lidt af en chokolade freak så jeg har både den mørke 64%, 66%, 70%, 72% og den hvide, og jeg for altid rigtig gode resultater med denne kvalitet.
    Håber det hjælper lidt
    Tak for alle de dejlige opskrifter, nu får jeg blod på tanden igen.. igen :-)

Submit a Comment