Christianshavnertærte

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Ikke særlig sjældent er jeg blevet spurgt om et remake af den jordbærsøde Christianshavnertærte. Den vanvittigt populære kage fra Lagkagehuset, du ved. I fredags fik jeg tid og farede fluks til Nørrebro for at købe en kage, jeg kunne smage.

Hjem igen med munden fuld af kage – og hovedet fuld af idéer. Efter et par timers trylleri stod denne lyserøde sag på mit bord. En Christianshavnertærte med Maja-touch.

Saftig og sej hasselnøddebund fuld af smag – takket være de dejligt ristede hasselnødder. Sødt, cremet jordbærskum smagt til med masser af vaniljekorn og citronsaft og støbt i små eklipseforme. Knap så sødt som i den oprindelige Christianshavnertærte – lige som jeg allerbedst kan lide det! Og endelig: friske bær, stedmoderblomster, skovsyre og minimacarons. Sidstnævnte er mest for øjets skyld og må endelig ikke afholde dig fra at bage kagen.

Resultatet? 6 ud af 6! Både smag og syn slår Lagkagehusets, hvisker jeg lige stille og i al beskedenhed. Og så er den tilmed glutenfri.

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Kagen svarer til 6-8 kageglade. Max. 2 ifølge mit testpanel…

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Christianshavnertærte

6-8 personer

Ingredienser

Hasselnøddebund:

  • 200 g hasselnødder
    200 g sukker
    korn af ½ vaniljestang
    1 nip salt
    100 g æggehvider

Jordbærmousse:

  • 2 blade husblas
    70 g jordbær
    20 g sukker
    korn af 1/2 vaniljestang
    saft af 1/2 citron
    130 ml piskefløde

Pynt:

  • friske hindbær
    friske ribs
    lilla stedmoderblomster
    rød skovsyre
    evt. lyserøde minimacarons

Fremgangsmåde

Hasselnøddebund:

  • Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, til de er godt gyldne og får hele huset til at dufte.
    Gnub skallerne af i et rent viskestykke, og lad nødderne køle af.
    Blend halvdelen af hasselnødderne til groft mel, og hak resten meget groft.
    Kom hasselnøddemel og grofthakkede hasselnødder i en skål, og tilsæt sukker, vaniljekorn og salt.
    Bland det hele sammen.
    Tilsæt æggehvider, og pisk dejen sammen – i ca. 1 minut.
    Beklæd bunden af en springform (18 cm i diameter) med bagepapir, og fordel dejen heri.
    Bag bunden i ca. 25 min ved 175 grader, til den er godt gylden.
    Lad den køle helt af.

Jordbærmousse:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Bring jordbær, sukker, vaniljekorn og citronsaft forsigtigt i kog, og lad det simre i ca. 5 min.
    Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den ud i den varme jordbærpuré.
    Blend massen, og si kernerne fra.
    Lad puréen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt den håndvarme jordbærpuré i.
    Fordel moussen i små eklipse-silikoneforme (i to forskellige størrelser), og sæt dem i fryseren i min. 2 timer eller natten over.

Samling og pynt:

  • Placer moussebomberne oven på bunden, og lad dem tø op i køleskabet i 1-2 timer.
    Fordel hindbær, ribs og evt. minimacarons i hullerne.
    Pynt med blomsterblade og server!

Tip: Prøv at gemme store stykker mørk chokolade i hasselnøddebunden (selv om den originale ikke har det.) Det er slet ikke nogen dum idé!

Tip: Har du ikke små eklipseforme i skabet, så brug halvkugleforme eller lign. i stedet! Det skal nok blive drønsmukt uanset!

Strawberry hazelnut cake

Serves 6-8

Ingredients

Flourless hazelnut cake:

  • 200 g well-roasted hazelnuts
    200 g sugar
    seeds of ½ vanilla pod
    1 pinch of salt
    100 g egg whites

Strawberry mousse:

  • 2 sheets of gelatine
    70 g strawberries
    20 g sugar
    seeds of ½ vanilla pod
    juice of ½ lemon
    130 ml heavy cream

Decoration:

  • raspberries
    red currants
    purple pansies
    wood sorrel
    (pink mini macarons)

Instructions

Flourless hazelnut cake:

  • Chop half of the hazelnut coarsely.
    Put the other haft into a blender and pulse until coarsely ground.
    Transfer chopped hazelnuts and hazelnut meal to a bowl.
    Add sugar, vanilla seeds and salt and mix well.
    Add egg whites and beat together for about 1 minute.
    Pour dough into a springform pan (18 cm diameter) lined with parchment paper. Bake for 25 minutes at 175 until golden.
    Let cool completely.

Strawberry mousse:

  • Soak the gelatine in cold water.
    In a saucepan, bring strawberry, sugar, vanilla seeds and lemon juice to a boil and let simmer for 5 minutes.
    Squeeze excess water from the sheets, and stir into the warm strawberry mixture.
    Blend strawberries until smooth and strain through a fine sieve.
    Allow to cool.
    Whip the cream to soft peaks and carefully fold into strawberry purée.
    Pour mousse into small eclipse silicon mould (preferably two difference sizes) and let freeze for at least 2 hours or overnight.

Decoration:

  • Place strawberry mousse bombs on top of hazelnut base and let thaw in the refrigerator for at least 2 hours.
    Decorate with raspberries, red currant, mini macarons and edible flower petals.

Christianshavnertærte à la Lagkagehuset

Jordbærtærte med basilikum

Jordbærtærte med mazarin og basilikum

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Hele vinteren tæller jeg ned til de triste, udenlandske jordbær, der kun smager af en smule mere end at stikke tungen langt ud af vinduet, skubbes i skyggen af de små, saftige jordbær fra dansk jord.

Så snart de er her, springer jeg i køkkenet og bager jordbærtærte. Eller rettere sagt jordbærtærter. Sidste år bagte jeg bl.a. denne basilikumkrydrede sag. Jeg delte opskriften i Politiken, men tærten smager så vanvittigt godt, at jeg er nødt til også at dele den her. 

Psst. Om du gemmer 2 eller 10 basilikumblade i tærten, står dig selvfølgelig frit for. Jeg er svært begejstret for basilikum, så jeg går ‘all in’. 

Jordbærtærte med basilikum

8-10 personer

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
    150 g hvedemel
    50 g flormelis
    1 knivspids salt
    1/2 æg

Basilikummazarin:

  • 5 store basilikumblade
    150 g marcipan
  • 75 g sukker
  • 50 g smør, blødt
    1 æg

Hvid chokoladeganache med basilikum:

  • 100 g hvid chokolade
    50 ml piskefløde
    2 store basilikumblade

Pynt:

  • 5-700 g små jordbær
    1 spsk grønne, usaltede pistacienødder
    8-10 små basilikumblade
    2-3 jordbærblomster

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Skær smør i små tern, og kom hvedemel, flormelis, salt og smørtern i en blender.
  • Blend det hurtigt sammen, og saml dejen med ægget.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. en time.
  • Beklæd en tærteform med løs/uden bund (20 cm i diameter) med dejen, og sæt bunden i køleskabet, mens du laver mazarinen.

Basilikummazarin:

  • Hak basilikum helt fint, og riv marcipan groft.
    Kom alle ingredienser i en skål, og pisk massen let og luftig.
    Fordel mazarinen i tærtebunden, og bag tærten i 20-22 min ved 175 grader.
    Lad den køle helt af.

Hvid chokoladeganache med basilikum:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og basilikum forsigtigt i kog i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Fisk basilikumbladene op, og vent et øjeblik.
    Rør i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Sæt ganachen i køleskabet en times tid eller to, og smør et tyndt lag ud på tærten.

Pynt:

  • Skær jordbærer i tynde skiver, og placer dem sirligt på tærten. (Start i kanten og bevæg dig indad, så du får et fint blomstermønster.)
    Pynt med hakkede pistacienødder, basilikumblade og jordbærblomster.

Strawberry tart with basil

Serves 8-10

Ingredients

Crust:

  • 75 g butter, cold
    150 g all-purpose flour
    50 g icing sugar
    1 pinch of salt
    1/2 egg

Basil marzipan filling: 

  • 5 big basil leaves, finely chopped
    150 g marzipan, grated
  • 75 g sugar
  • 50 g butter, soft
    1 egg

White chocolate basil ganache:

  • 100 g white chocolate
    50 ml heavy cream
    2 big basil leaves

Decoration: 

  • 5-700 g small strawberries
    1 tbsp unsalted pistachios
    8-10 small basil leaves
    2-3 strawberry flowers 

Instructions

Crust:

  • Cut butter into small cubes, and process flour, icing sugar, salt and butter cubes in a food processor for a few seconds until combined.
    Add egg, and form to a ball.
    Roll out the dough between two pieces of parchment paper, and let rest in the refrigerator for at least an hour.
    Place gently into a tart pan (20 cm diameter).
    With a sharp knife, trim the edges of the dough to fit the tart pan.

Basil marzipan filling: 

  • Beat all ingredients in a bowl until light and fluffy.
  • Fill the tart shell with the basil marzipan filling.
    Bake for 20-22 mins at 200 degrees Celsius.
    Let cool completely.

White chocolate basil ganache:

  • Finely chop the chocolate and put it into a bowl.
    In a small saucepan, bring cream and basil leaves to a boil.
    Pour hot cream, through a sieve, over chocolate.
    Wait a minute or two.
    Stir in a very tight circle in the center of the bowl.
    Keep stirring until the ganache turns shiny.
    Let rest in the refrigerator for one
     hour.
    Spread ganache in thin, even layer on top of tart.

Decoration: 

  • Decorate the cake with sliced strawberries, pistachios, basil leaves and strawberry flowers. 

Jordbærtærte med mazarin og basilikum

Koldskålsis fra ‘Lykken er is’

Koldskålis

(Foto: Columbus Leth)

Af hjertet tusind tak for alle jeres søde kommentarer om ‘Lykken er is’!

I er virkelig de bedste læsere i verden – og jeres opbakning betyder alt! ♥

I dag vil jeg dele én af mine favoritopskrifter fra bogen.

Den højtelskede klassiske sommerspise i iskold forklædning: Koldskålsis! Med fine vaniljeprikker, strejf af citron, kammerjunkeknas og søde, saftige jordbær en masse!

Isen kræver en ismaskine, og jeg bruger stadig min elskede Delonghi 6000, der har kørt over 500 is på tre år. Uden det mindste brok. Ret sejt.

I morgen taler Anne og jeg om is i Radio24syv (9:00-10:00) og deler derefter iskolde smagsprøver ud og signerer bøger i Mad&Vin i Magasin (13:00-16:00). Måske vi ses?

OPSKRIFT

Koldskålsis:
250 ml kærnemælk
115 ml piskefløde
115 g sukker
kornene af 1 vaniljestang
saft af 1⁄2-1 citron

Pynt:
50 g kammerjunkere
1 bakke friske jordbær

Kom alle ingredienserne til isen i en skål og rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Smag til med citronsaft.
Kør massen på ismaskine.
Server isen med knuste kammerjunkere og friske jordbærskiver.

Og lige et lille glimt af mine lemonadeispinde med lilla hornhornvioler:

Koldskålis

(Foto: Columbus Leth)

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Blondie med bær

Blondie med bær

Jeg har tryllet min blondie til en sand sommerkage. Gemt luksusmarcipan i bundene og pyntet med pink hindbærsmørcreme og søde, røde bær.

Jeg serverede den for syv særlige i mandags, og alle maver blev ret så glade.

Man burde virkelig starte hver mandag sådan.

sommerkage6

INGREDIENSER

Blondiebunde:
100 g smør
100 g hvid chokolade
1 1/2 æg
75 g sukker
50 g mel
1 knivspids salt
50 g marcipan
20 g ribs
20 g hindbær

Hindbærsmørcreme:
250 g flormelis
75 g blødt smør
ca. 4 spsk hindbærpuré
1 squeeze citronsaft
1/3 tsk vaniljepulver

Pynt:
Ribs, hindbær, jordbær, kirsebær…

Blondiebunde:
Smelt smør og hvid chokolade i en skål over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen, og rør chokoladeblandingen i.
Rør mel og salt i.
Riv marcipanen groft, og vend den i.
Bland forsigtigt ribs og hindbær i, og kom dejen i to små springforme (ca. 13 cm i diameter).
Bag kagerne i 25-30 min ved 180 grader.
Afkøl helt.

Smørcreme:
Kom alle ingredienserne i en skål, og pisk dem sammen – først ved lav hastighed, dernæst ved høj.
Når smørcremen er let og luftig, er den færdig.
Fordel den så mellem bundene sammen med lidt friske bær, og på toppen.
Overdyng til sidst kagen med så mange bær som muligt!
Spis og bliv kageglad.

 

Jordbærkage med hyldeblomst

Jordbærtærte med hyldeblomst og skyr

Nyudsprungede hyldeblomster fra svigermors have og små danske jordbær.

Jeg bliver ret så lykkelig af lokale lækkerier – og får fluks et hoved fuld af idéer til is og kager, der forener de lækre sager.

Hyldeblomsterne og jordbærerne blev til denne kærlighedskreation.

En glutenfri marcipankage med hvid chokolade, hyldeblomstskyr og friske jordbær.

Smaddersimpelt og med masser af sommersmag.

Lige til at få solskin i maven af.

Jeg er fan.

 

INGREDIENSER

Antal: 10-12 personer

Marcipantærte:
300 g marcipan
1 spsk skal fra øko-citron
1 spsk saft fra øko-citron
2 æggeblomme
3 æggehvider

70 g hvid chokolade

150 g skyr
2 spsk koncenteret hyldeblomstsaft
2 spsk flormelis

1 stor bakke danske jordbær
Friske hyldeblomster

Marcipantærte:
Riv marcipanen groft, og kom den i en skål.
Tilsæt citronskal, -saft og æggeblomme, og pisk massen sammen.
Pisk æggehviderne stive, og vend forsigtigt dem i.
Fordel dejen i en rektangulær tærteform, og bag kagen i ca. 25 min ved 170 grader. (Stik i kagen med en strikkepind eller lign. for at tjekke, om den er færdigbagt.)
Afkøl kagen helt.

Smelt hvid chokolade i en skål over vandbad, og pensl den på kagen.

Bland skyr, hyldeblomstsaft og flormelis sammen, og fordel massen oven på kagen.

Pynt kagen med jordbær og hyldeblomster, og server straks.

Hindbærmoussekage med skyr

Hindbærmoussekage med skyr

Hvorfor give blomster, når man kan overraske sin mor med en hjemmelavet kærlighedskage?

Jeg overvejer at kageforkæle min mor med denne fine forårskage med fudgy, glutenfri chokoladebund og frisk hindbærmousse med skyr.

Jeg er nemlig så heldig at være havnet i hendes lille hus i denne weekend sammen med skyen, og her er drøndejligt!

Gid livet havde en pauseknap…

P.S. Kagen smager og ligner måske en million, men er slet ikke så svær, som du tror.

Hindbærmoussekage med skyr

INGREDIENSER

Antal: ca. 8 personer

Chokoladebund:
100 g chokolade
50 g smør
100 g sukker
2 æg

Hindbærmousse:
300 g hindbær
30 g flormelis
korn fra 1 vaniljestang
1-2 spsk frisk citronsaft
3 ark husblas
120 ml piskefløde
120 g skyr

Pynt:
Friske bær
Evt. spiselige blomster

Chokoladebund:
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
Tag skålen af, og rør sukker i.
Pisk æggene let sammen, og rør dem i.
Kom dejen i en springform (17 cm i diameter), og bag kagen ved 180 grader i ca. 25 min.
Lad den køle helt af, mens du laver hindbærmoussen.

Hindbærmousse:
Læg husblas i en skål med koldt vand i ca. 5 min.
Kom hindbær, flormelis, vaniljekorn og citronsaft i en gryde, og giv det et lille opkog.
Si massen, så du slipper for hindbærkerner.
Kom puréen tilbage i gryden, og sæt den tilbage på blusset.
Vrid husblassen fri for vand, og kom den ned til hindbærpuréen.
Rør rundt, indtil husblassen er opløst. (Det går stærkt.)
Hæld puréen i en lille skål, og sæt den i køleskabet et øjeblik.
Pisk så fløden til skum.
Kom skyr ned til flødeskummet, og pisk videre.
Vend den afkølede hindbærpuré i, og fordel moussen oven på chokoladebunden.
Sæt kagen på køl nogle timer eller natten over.
Server med friske bær og spiselige blomster!

Hindbærmoussekage med skyr

Profiteroles med sommersmag

Profiteroles med jordbær

For nylig fik jeg en vidunderlig ven på besøg, som er vild med vandbakkelser. Sådan virkelig vild.

Jeg bagte straks 12 små profiteroles, fyldte dem med vaniljelækker is og friske jordbærslices og pyntede dem med store mængder smeltet Amedei Toscano Black 70 %.

Han blev ret glad.

Og inden jeg fik set mig om, havde han spist 10 af dem. Uden overdrivelse.

Dét kalder jeg kagekærlighed!

Elsker du også de små kager med det sprøde ydre og det søde indre? Og hvad plejer du at fylde i dem? :)

Profiteroles med jordbær

Ingredienser

Antal: 10-12 profiteroles

 

Profiteroles:

1 dl vand

50 g smør

50 g hvedemel

en knivspids rørsukker

en knivspids salt

1 ½ æg

 

Tilbehør:

Vaniljeis

Friske jordbær

Mørk chokolade

 

Profiteroles:

Bring vand og smør i kog i en tykbundet gryde.

Bland mel, sukker og salt sammen, og kom det i gryden.

Rør godt rundt, indtil dejen slipper gryde og ske.

Kom dejen i en skål, og lad den køle lidt af.

Pisk æg i dejen lidt efter lidt.

Fyld dejen i en sprøjtepose med rund tylle (1 cm i diameter), og sprøjt små, runde kager (på størrelse med en stor valnød) ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag vandbakkelserne i 25-30 min ved 200 grader. Åbn ikke ovnen imens, da vandbakkelserne så vil falde sammen.

Lad dem køle helt af.

Smelt mørk chokolade i en skål over vandbad, og sæt den til side.

Skær en lille åbning i hver vandbakkelse, og kom en skefuld vaniljeis og et par skiver jordbær i hver.

Kom masser af smeltet chokolade oven på kagerne, og server straks!

Glutenfrie pistacievafler

Glutenfrie pandekager med pistacienødder uden banan

En morgen med store solstråler, særligt selskab, søde jordbær og nybagte pistacievafler er en drøndejlig start på dagen.

Jeg afprøvede det i morges og kan i allerhøjeste grad anbefale det.

Vaflerne er både smør-, gluten- og bananfrie. (Jeg er ikke så stor fan af banan.)

De har en skøn smag af pistacienødder og strejf af citron – og sammen med friske søde sommerbær og lidt chokolade er de vaskeægte vindervafler!

Vil du bruge dem som dessert, så servér også en kugle hjemmelavet vanilleis til. Eller tre.

Glutenfrie pandekager med pistacienødder uden banan

Ingredienser (5 vafler)

100 g pistacienødder (gerne halv saltede, halv usaltede)

1 tsk citronskal (fra øko-citron)

korn fra 1/3 vanillestang

1/2 tsk bagepulver

2 spsk rørsukker

3 æg

1 1/4 dl mælk

 

Blend pistacienødderne til mel, og hæld dem i en skål sammen med citronskal, vanille, bagepulver og rørsukker.

Pisk æggene i – et ad gangen.

Hæld mælk i, mens du pisker.

Bag vaflerne i et smurt vaffeljern – til de er gyldne.

Servér vaflerne lune – med dit favorittilbehør. Jeg toppede min med friske jordbær

Pistaciekage med jordbær

Pistaciekage med jordbær

Vi har slikket sol ved Sacre Cœur, slentret langs Seinen, kysset under stjernerne, taget lur på det lysegrønne græs ved Louvre, været inde i hver enste pâtisserie, vi gik forbi, og smagt på skønne kager en masse.   

Især ‘Picasso of Pastry’, Pierre Hermé, gjorde kæmpe indtryk på mit kageglade hjerte.

Jeg fik smagt seks af hans delikate kager og otte overdådige macarons.

Yndlingskagen over dem alle var Montebello.

Her er min version af kagen.

Med små justeringer og mere chokolade.

Den består af en chewy pistacie-dacqoise med strejf af salt og citron.

Toppet med fløjlsblød mousse af hvid chokolade (Amedei Toscano White) og pistacienødder.

Pyntet med søde danske jordbær med masser af sommersmag.

Kagekærlighed, når det er allerbedst.

Pistaciekage med jordbær

Jeg har planer om at spise dem med min søde søster i solskinnet. Nu.

Ingredienser (5 kager)

Pistaciebunde:

2 æggehvider

100 g rørsukker

35 g usaltede pistacienødder

35 g saltede pistacienødder

1 tsk citronskal (fra øko-citron)

 

Pistaciemousse:

100 g Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

1 1/2 pasteuriserede æggehvider

2 pasteuriserede æggeblommer

2 spsk rørsukker

1/2 tsk citronskal (fra øko-citron)

25 g usaltede pistacienødder

 

Sommersøde danske jordbær

 

Pistaciebunde:

Blend de saltede og usaltede pistacienødder til fint mel, og riv skallen af citronen.

Pisk æggehvider og sukker til marengs, og vend pistaciemel og citronskal i.

Fordel nøddemarengsen i små dessertringe (7,5 cm i diameter), og bag bundene i cirka 20 min ved 175 grader.

Lad dem køle helt af, og løsn forsigtigt bundene med en skarp kniv.

 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og stil den til side.

Pisk æggehvider stive, og stil dem til side.

Riv citronen på et meget fint rivejern.

Blend pistacienødderne til meget fint mel.

Pisk æggeblommer, sukker, citronskal og pistaciemel sammen.

Vend forsigtigt den smeltede chokolade i.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i.

Sæt moussen på køl et øjeblik (så den sætter sig lidt), og fordel så en spiseske mousse oven på hver bund.

Pynt med halve jordbær og hakkede pistacienødder.

Opbevar kagerne i køleskabet indtil servering.

Pistaciekage med jordbær

Jordbærisvaffel

Hjemmelavet isvaffel med jordbæris

Der skal ikke mere end lidt hjemmelavet jordbæris, sommersolstråler og sødt selskab til at trylle en helt almindelig eftermiddag til en ganske særlig.

Det skete i går, og der er overhængende fare for, at jeg gør det igen i dag.

Jordbærisen, vi spiste, er lavet af søde, smagfulde jordbær fra den danske jord.

Den kan spises direkte fra boksen eller fyldes i små vafler dyppet i hvid chokolade og drysset med frysetørrede jordbærstykker.

Hjemmelavet isvaffel med jordbæris

Jeg stikker ud i solstrålerne igen.

Må du få en sol- og islækker dag!

Hjemmelavet isvaffel med jordbæris

Ingredienser (cirka 6 personer)

230 g danske jordbær

130 g minimælk

120 g fløde

120 g sukker

korn fra 1/2 vanillestang

6 vafler

Amedei Toscano White eller anden hvid kvalitetschokolade

frysetørrede jordbær

 

Blend jordbær, mælk, fløde og sukker.

Smag til med vanille.

Kør massen på ismaskine.

Smelt den hvide chokolade over vandbad, og dyp toppen af vaflerne i den smeltede chokolade.

Drys med frysetørrede jordbær, og stil vaflerne i køleskabet, indtil chokoladen er stivnet og jordbærisen klar til brug.

Fyld vaflerne med et par kugler nylavet jordbæris, og spis dem under den svævende sol.

Hjemmelavet isvaffel med jordbæris

Jordbær-macarons

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

I morgen skal jeg besøge en hjerteveninde.

Vi skal fejre fødselsdag, 25 års venskab og nystiftet naboskab.

Det er dejligere-end-dejligst.

Som ekstragave har jeg lavet lidt lækkert til hende.

Små chokolader af karamelliseret Toscano White og jordbærmacarons med mælkechokoladeganache og friske jordbærslices. 

Jeg håber-håber-håber, hun bliver glad.

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

 

Ingredienser (12 små macarons)

Makronbunde:

43 g mandler (eller mandelmel)

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

rød pulverfarve

 

Mælkechokoladeganache:

40 g fløde

80 g Toscano Brown eller anden mælkechokolade af god kvalitet

 

Friske jordbær

 

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og rød pulverfarve ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

 

Mælkechokoladeganache:

Hak chokoladen fint.

Bring fløden i kog, og hæld det over chokoladen.

Vent et øjeblik, og rør rundt – indtil chokoladen er smeltet.

Fyld ganachen i en sprøjtepose og afkøl den.

Fyld macaronbundene med ganache og jordbærslice.

Nyd dem med det samme :)

Jordbærmacarons med mælkechokolade ganache

Jordbærkage

Jordbærkage - mazarinkage

Indrømmet. Jeg storsavner sol og sommer – og hinger disse dage efter alt, der kan skabe lidt sommerstemning. I mandags kom min kæreste hjem med hænderne fulde af jordbær. Ikke hårde smagsløse jordbær, som hele vinteren har budt på. Men søde, saftige jordbær fulde af smag og sommertegn. Jeg har spist et halvt kilo hver dag lige siden og nydt hver en bid. Resten har jeg brugt til en hjemmelavet jordbærkage. Kagen består af en saftig, smørlækker mazarinbund,  et tykt lag af min mørke favoritchokolade Caraïbe, vaniljesød creme og solforkælede jordbær.

Lider du også af sommersavn, synes jeg virkelig, du skal prøve den.

Jordbærkage - mazarinkage

Jordbærkage

10 personer

Ingredienser

Mazarinkage:

  • 200 g marcipan
    200 g sukker
    200 g smør
    3 æg
    50 g mel

Chokolade:

Vaniljecreme:

  • 50 g piskefløde
    50 g creme fraiche
    korn fra 1/2 vaniljestang

Masser af friske jordbær

Fremgangsmåde

Mazarinkage:

  • Pisk smør og sukker let og luftigt.
    Riv marcipanen, og tilsæt den.
    Pisk æggene i ét ad gangen.
    Pisk ikke for længe – massen skal kun lige samle sig.
    Vend melet i.
    Hæld dejen i en rund form (ca. 20 cm) foret med bagepapir, og bag kagen i ca. 40 min ved 175 grader.
    Lad kagen køle helt af, gerne natten over.

Chokolade:

  • Smelt chokolade og fløde i en skål over vandbad.
    Smør chokolademassen ud på den afkølede kage.

Vaniljecreme:

  • Pisk fløden til let skum, og bland det med creme fraiche.
    Smag til med vanilje.
    Fordel vaniljecremen oven på chokoladen.
    Halver jordbærrene, og afslut med dem.
    Nyd!

 

Jordbærkage - mazarinkage

(Indlægget indeholder affiliatelinks!)

Chokolade-sushi – med jordbær, nougat og kaffe

Chokolade sushi med kaffe, nougat og jordbær

Disse sushi-stykker er tredje og sidste kapitel af mit chokolade-sushi-eventyr. Måske der kommer en to’er i efteråret. Jeg har det på fornemmelsen.

Min kære kommende mand drømte om en variant med kaffe.

Jeg elsker at gøre drømme til virkelighed. Også chokoladedrømme.

Chokolade sushi med kaffe, nougat og jordbær

Sushi-stykkerne indeholder friske jordbær, nougat, marcipan med kaffe, et tyndt lag lys chokolade og knas bestående af blendede hasselnødder, kaffebønner og chokolade.

De fremtryllede årrhhhhhh og lignende nyde-lyde.

Bedre ros findes vist ikke :)

Chokolade sushi med kaffe, nougat og jordbær

Ingredienser

Marcipan

Nougat

Kaffebønner

Friske jordbær

Lys chokolade

Hasselnødder

 

Bland marcipan med et par spiseskeer stærk kaffe.

Rul kaffe-marcipanen ud i en aflang firkant.

Fordel lidt nougat og tynde skiver jordbær på marcipanen, og rul den til en pølse.

Blend lys chokolade, hasselnødder og kaffebønner til fint drys.

Overtræk marcipanrullen med lys chokolade, og pynt med choko-nødde-kaffe-drysset.

Opbevar den et køligt sted indtil servering.

Skær den ud i små skiver.

Nyd den med dine kære – gerne tilsat nyde-lyde.

Peanut-pandekager og søde danske jordbær

Peanut-pandekager

At powerstarte morgenen med solstråler, søde danske jordbær og peanut-pandekager på terrassen kan bestemt anbefales.

Pandekagerne er pærenemme, har en blød og luftig konsistens og en skøn smag af peanut butter.

Og bonus er, at de hverken indeholder gluten, sukker eller smør.

Peanut-pandekager

Peanut-pandekager

Tryl dem frem på nul-komma-fem – og spis dem til morgenmad eller brunch med søde venner i bedste Rasmus Klump-stil.

 

Ingredienser (10 mini-pandekager)

2 æg

2 spsk peanut butter

1/4 tsk bagepulver

friske jordbær

(mørk chokolade)

 

Hæld æg, peanut butter og bagepulver i en skål.

Pisk til massen er homogen.

Læg skefulde dej på en pandekagepande, og steg pandekagerne et par minutter på hver side (til de er gyldenbrune.)

Servér dem lune – med masser af friske jordbær, hakkede peanuts og smeltet, mørk chokolade:

Peanut-pandekager

P.S. Har du set, at solen titter frem alle dage på vejrkortet? Det er næsten for godt til at være sandt!

Må din dag blive fuld af sol og sommerglæde!

Knasende karamelkurv med jordbær

Knasende karamelkurv med jordbær

Jeg stornyder fridagen med sødt venindeselskab, ’I can barely say’ på repeat og knasende karamelkurve med jordbær.

Derudover x’er jeg fingre for, at store indtagelser af sommerbær krydret med ønsketænkning kan jage den lovede nattefrost til Langtbortistan.

Please, ønsk med!

Karamelkurv med jordbær

Karamelkurvene er lavet af hasselnødder og penslet med et lag Amedei Toscano Brown-chokolade.

Chokoladens søde, karamelagtige smag passer vidunderligt sammen med nødde-karamelkurven.

Karamelkurv med jordbær

Nyd karamelkurverne en lun sommeraften fyldt med masser af friske jordbær og/eller et par kugler hjemmelavet is.

 

Ingredienser (fire kurve)

25 g hasselnødder

75 g sukker

5 g smør

1 spsk glukose

40 g chokolade

 

Blend hasselnødder fint.

Hæld alle ingredienser i en skål, og ælt det sammen. (Hvis dejen har svært ved at hænge sammen, så tilsæt lidt ekstra glukose.)

Form fire kugler af dejen, og læg dem på en bageplade med stor afstand. (De flyder meget ud – så fire styk pr. bageplade.)

Bag dem ved 175 grader i 8-10 min – til de er fint gyldne.

Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte i kanten.

Lad dem hvile et minut på bagepladen, og løsn dem fra bagepapiret med en palet.

Løft dem hurtigt over på glas (der står på hovedet), og klem dem evt. lidt, så de får kurveform.

Lad dem køle helt af.

Pensl dem med smeltet chokolade. Både lys og mørk chokolade er et hit.

Servér med friske sommerbær eller hjemmelavet is.

Jeg stemmer for begge dele.

Karamelkurv med jordbær

Karamelkurv med jordbær

Jordbærkoldskål med chokoladekammerjunkere

Jordbærkoldskål med chokoladekammerjunker

Denne hjemmetryllede jordbærkoldskål smager sødt af sommer og og minder mig sådan om min kære mor, der nok er den største koldskålfan, jeg kender.

Spis den som morgenmad, mellemmåltid eller dessert – og servér den med søde, saftige jordbær og hjemmebagte chokoladekammerjunkere.

Jordbærkoldskål med chokoladekammerjunker

Ingredienser (2 personer)

Jordbærkoldskål:

½  l kærnemælk

½ l yoghurt

4 spsk flormelis

½ stang vanilje

lidt friskpresset citronsaft

250 g jordbær

 

Chokoladekammerjunkere:

40 g mørk chokolade

125 g hvedemel

½ tsk bagepulver

2 tsk kakao

35 g sukker

60 g smør

½ æg

Jordbærkoldskål med chokoladekammerjunker

Jordbærkoldskål:

Blend alle ingredienser, og fordel koldskålen i to skåle.

Servér med friske jordbær og chokoladekammerjunkere.

 

Hak chokoladen.

Hæld mel, bagepulver, kakao, sukker og hakket chokolade i en skål.

Skær smørret i små stykker, og smuldr det i dejen.

Rør ægget i, og ælt dejen sammen.

Rul dejen ud til en stang (med en diameter på 3 cm).

Skær 1 cm tykke skiver af stangen.

Læg kammerjunkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 15 min ved 175 grader.

Lad dem køle af på en bagerist.

Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Fyldte chokolader med jordbærtrøffel

Fyldt chokolade

Engel

Dagen i dag blev i sandhed en af de særlige. En lillejuleaftensdag propfuld af lykkestunder med familien – og lyst op af min evigskønne niece, der med sine små, uskyldige øjne og herlige gryntelyde giver sug helt ned i maven.

Lige nu sidder jeg i et musestille hus. Hele familien sover, og klokken har peget på nat i flere timer. Jeg burde måske gå i seng, men jeg bliver oppe. Bare lidt endnu. Er ramt af julefred og taknemmelighed.

Indimellem glemmer jeg, hvor heldig jeg er. Men lige nu står det meget klart.

Må du få en rigtig lykkelig jul.

P.S. En af lykkestunderne i dag mundede ud i 16 af disse:

Fyldt chokolade

Små fyldte chokolader med sød jordbærtrøffel.

Ingredienser (til jordbærtrøffel)

75 g frosne jordbær

80 g hvid chokolade

1/4 stang vanilje

20 g honning

20 g smør

1/2 spsk Cognac (eller andet spiritus)

et par korn stødt peber

et par korn chili

 

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.

Bring langsomt jordbær, honning og vaniljekorn og stang i kog.

Sigt grydens indhold.

Hak chokoladen, og kom den i en skål.

Varm jordbærmassen op til kogepunktet igen, og hæld det i chokoladen, mens du rører.

Lad massen køle ned til 40 grader.

Tilsæt smørret i små stykker.

Smag til med spiritus og krydderier.

Afkøl massen. (Ved 28 grader er den klar til brug.)