|
Mørk chokolademousse med kirsebærMørk chokolade og kirsebær er et perfekt makkerpar og mødes her i en nem og noget så lækker dessert. I glassene gemmer sig syltede Amarena-kirsebær, intens chokolademousse, silkeblød kirsebærganache, frysetørret kirsebærstøv og et par skovsyreblade. Jeg serverer sommetider moussen som chokoladesødt alternativ til risalamanden juleaften, men den hitter året rundt. (Opskriften er udviklet til og bragt i ALT for Damerne.) 6-8 personerNem Chokolademousse6-8 syltede kirsebær fra Amarena Fabbri 175 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona 100 ml (mini)mælk 200 ml piskefløde Fordel et kirsebær i bunden af hvert glas. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring mælken til kogepunktet i en gryde, og hæld den langsomt over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank. Pisk fløden til let skum. Vend først lidt af skummet i chokoladen og derefter forsigtigt resten. Fordel moussen oven på kirsebærrene i de små glas, og lad den sætte sig i køleskabet natten over. Kirsebærganache100 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona 50 ml piskefløde 100 g kirsebærsirup fra Amarena Fabbri Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og kirsebærsirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank. Fordel et tyndt lag ganache oven på hver mousse. Pynt1 tsk frysetørret kirsebærstøv rød skovsyre Pynt med frysetørret kirsebærstøv og skovsyrer lige inden servering. TipServer chokolademousse med lun kirsebærganache eller lad ganachen sætte sig i køleskabet i et par timer. Begge dele hitter. Frysetørret kirsebærstøv kan købes i specialbutikker og på nettet. |