Nytårsdessert: solbærtærte med saltkaramel

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Om ni dage er det nytårsaften og tid til én af årets allervigtigste retter: nytårsdesserten. I mine øjne må nytårsdesserten gerne være ganske særlig. Ekstra lækker, ekstra festlig, ekstra glitrende. Jeg vil derfor de næste ni dage dele nye, fine nytårsdesserter med jer hver eneste dag. Måske holder jeg en enkelt pausedag juleaften (hvis altså jeg kan finde ud af det…) Men alle andre dage vil jeg overdynge jer med nytårsdesserter og håbe, at I vil lade jer inspirere og gøre kunsten efter. Jeg har allerede ærmet og hovedet fuldt af fine, festlige, finurlige desserter – og jeg glæder mig vanvittigt til at vise jer dem!

Første nytårsdessert i rækken er denne solbærtærte med saltkaramel. Den består af fire elementer: smørsprød mandelmørdej, fløjlsblød og sød saltkaramelganache, intens solbærganache og let og syrlig solbærmousse. Alene en enkelt bid byder på store smagsspark af den både syrlige, søde og salte slags – og jeg må indrømme, at jeg selv er helt solgt.

Julekram med nytårsstrejf,

Maja

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Overvejer du at kaste dig ud i tærten, så er her lidt tips og tricks:

1. tip: Alle elementer kan med fordel laves dagen før, så du blot skal nøjes med at samle og pynte tærterne på selve dagen. (Solbærmoussen kan faktisk laves allerede nu og bare opbevares i fryseren.)

2. tip: Vil du forenkle tærten, så drop solbærganachen og ‘nøjes’ med tre lag.

3. tip: Vil du gøre desserten vildere, så server en kugle god vaniljeis ‘on the side’. 

4. tip: Er du ikke solbærbegejstret, kan du sagtens erstatte solbær med andre syrlige bær. Ribs ville f.eks. også rocke.

5. tip: Jeg bager mørdejen i små, perforerede tærteringe og støber moussen i ca. samme størrelse cylinder-silikoneforme, som jeg blot fylder halvt op med mousse. Begge dele kan købes i Kunst og Køkkentøj.

Nytårsdessert: små solbærtærter med saltkaramel

8-10 små tærter

Ingredienser

Solbærmousse:

  • 2 blade husblas
    100 g frosne solbær
    50 g sukker
    korn af 1/2 vaniljestang
    1 spsk citronsaft
    75 ml piskefløde
    75 g skyr/græsk yoghurt

Mørdej:

  • 125 g hvedemel
    25 g mandelmel
    50 g flormelis
    75 g smør, koldt
    1 knivspids salt
    1/2 æg

Saltkaramelganache:

Solbærganache:

  • 100 g Ivoire 35 % eller anden hvid chokolade
    100 g frosne solbær
    saft fra 1/2 citron
    20 g glukosesirup

Pynt:

  • rød skovsyre
    evt. lidt frysetørret solbærstøv

Fremgangsmåde

Solbærmousse:

  • Udblød husblassen i koldt vand.
    Kom solbær, sukker, vaniljekorn og citronsaft i en gryde, bring det forsigtigt i kog og lad det simre i ca. 5 min.
    Tag gryden af varmen, og sigt massen.
    Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme solbærsirup.
    Lad siruppen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum i en stor skål.
    Tilsæt skyr/græsk yoghurt, og pisk det forsigtigt sammen med fløden.
    Vend lidt af flødeskummet i den håndvarme solbærsirup.
    Vend derefter solbærskummet forsigtigt i resten af flødeskummet.
    Fordel moussen i små, runde silikoneforme (5 cm), og kom dem i fryseren i min. 3 timer eller natten over.

Mørdej:

  • Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen.
    Saml dejen med ægget.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. en time.
    Beklæd små tærteringe (5 1/2 cm i diameter) med dejen, og prik bundene med en gaffel.
    Bag tærtebundene i 10-15 min ved 175 grader, til de er fint gyldne, og lad dem køle helt af.

Saltkaramelganache:

  • Smelt den karamelliserede hvide chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen, og smag til med salt.
    Fordel ganachen i tærtebundene, så de bliver fyldt ca. halvt op.
    Stil bundene i køleskabet i et par timer eller i fryseren et øjeblik, til ganachen har sat sig.

Solbærganache:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring solbær, citronsaft og glukosesirup i kog, og lad det simre i et par minutter.
  • Sigt massen.
    Vej 50 g varm solbærsaft af, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
  • Fortsæt med at røre, til massen samler sig.
    Stavblend evt. ganachen.
    Fordel ganachen oven på saltkaramelganachen i tærtebundene.
    Sæt bundene i køleskabet i et par timer eller i fryseren et øjeblik, til ganachen har sat sig.

Samling og pynt:

  • Tag de frosne solbærmousser ud af silikoneformen, og placer dem oven på tærterne.
    Lad gerne de færdigsamlede tærter tø op i køleskabet, hvis du har plads. (Ellers går det alligevel.)
    Pynt med skovsyreblade og evt. frysetørret solbærstøv lige inden servering.
I’m working on translating this recipe to english. Until then, Google translate is your friend.

Nytårsdessert solbærtærte med saltkaramel

Indlægget indeholder affliatelinks!

Karamelkonfektkage

Saltkaramel konfektkage nytårsdessert

Karamelsød julekonfekt eller festlig nytårskage? Denne saltkaramelkage brillerer både til jul og nytår. Den stammer fra min dessertbog ‘Majas desserter’ – og er måske den fineste forening af sødt og salt – i hvert fald i mine øjne. I bogen går jeg ‘all in’ på guldstrenge, guldglimmer og guldnødder. Her ‘nøjes’ jeg med drizzle, Dulcey-perler og salt. Hvordan din skal pyntes, står dig helt frit for.

Jeg håber sådan, at du nyder dine decemberdage. Jeg er – traditionen tro – i fuld gang med at fremtrylle nye nytårsdesserter og glæder mig så meget til at dele en masse fine, festlige, vilde Maja-desserter med jer. Den første lander snart, så hold øje herinde.

Julekram Maja

Saltkaramel konfektkage nytårsdessert

Karamelkonfektkage fra ‘Majas desserter’

10-15 personer (alt afhængig af, om kagen serveres som konfekt eller dessert)

Ingredienser

Nøddebund:

  • 100 g saltede peanuts
  • 100 g sukker
    50 g smør

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • 200 g Ivoire fra Valrhona eller anden chokolade af god kvalitet
    100 ml piskefløde
    15 g glukosesirup
    1 godt nip salt

Pynt:

Fremgangsmåde

Nøddebund:

  • Hak peanuts groft.
    Smelt sukker til gylden karamel i en tykbundet gryde, og rør hurtigt de hakkede peanuts i.
    Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af.
    Blend halvdelen til ‘mel’, og hak resten groft.
    Smelt smør i en lille gryde, og bland det med både peanutmel og grofthakkede peanuts.
    Placer en tærtering (18/20 cm i diameter) på et skærebræt med bagepapir, og fordel massen heri.
    Tryk den godt sammen.
    Sæt bunden i køleskabet, mens du laver ganachen.

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • Hak chokoladen groft, og fordel den på en bageplade med bagepapir.
    Bag chokoladen i 1/2-1 time ved 120 grader.
    Rør meget grundigt rundt i massen hver 10. minut.
    Bliv ikke bekymret, når chokoladen begynder at klumpe – det skal den.
    Tag chokoladen ud af ovnen, når den har en dejlig gylden farve.
    Rør igen grundigt rundt i massen, så den bliver mere flydende.
    Kom chokoladen i en skål.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over den karamelliserede chokolade, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend ganachen, og smag til med salt.
    Fordel ganachen oven på peanutbunden, og sæt kagen i køleskabet natten over.

Pynt:

  • Pynt med Dulcey-drizzle, Dulcey-perler og salt umiddelbart inden servering.

Note: Opskriften stammer fra min dessertbog ‘Majas desserter’ – dog med bittesmå justeringer. Frem for blandede nødder i bunden ‘nøjes’ jeg her med peanuts – og i stedet for Dulcey kaster jeg karamelliseret hvid chokolade i ganachen. 

Salted caramel cake from my book ‘Majas desserter’

Caramelized peanut base topped with silky salted caramel ganache. Perfect both for Christmas and New Year’s Eve!

Serves 10-15

Ingredients

Peanut base:

  • 100 g salted peanuts
    100 g sugar
    50 g butter, melted

Caramelized white chocolate ganache:

  • 200 g white chocolate
    100 ml heavy cream
    15 g glucose syrup
    1 pinch of salt

Decoration:

  • 15 g Dulcey 32 % from Valrhona
    1-2 tbsp Dulcey pearls from Valrhona
    salt flakes

Instructions

Peanut base:

  • Chop peanuts coarsely.
    In a saucepan, melt sugar until sugar turn amber in colour and remove from heat.
    Quickly, stir in the chopped peanuts.
    Immediately, transfer peanuts to parchment paper and let cool completely.
    In a blender, process half of the caramelized peanuts to fine powder.
    Chop the remaining coarsely.
    Pour into a bowl and stir in melted butter.
    Transfer mixture into a tart ring (18/20 cm diameter) lined with parchment paper and press firmly into the bottom.
    Refrigerate while making the ganache.

Caramelized white chocolate ganache:

  • Chop chocolate coarsely and bake for 1/2-1 hour at 120°C – stirring at 10 minute intervals.
    At some point, it may look lumpy, but keep stirring and it will smooth out and caramelize.
    Bake until the white chocolate turns deep-golden in colour.
    Transfer to a bowl.
    In a small saucepan, bring heavy cream and glucose syrup to a boil and pour over chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is smooth.
    Add salt to taste.
    Pour ganache on top of peanut base and refrigerate overnight.

Decoration:

  • Decorate cake with chocolate drizzle, Dulcey pearls and salt flakes just before serving.

(Indlægget indeholder affiliatelinks!)

Små saltkarameltærter

Saltkarameltærter

(For English recipe, scroll down to the grey recipe box and click flag.)

Måske årets nytårsdessert? Eller bare ganske almindelig mandagsforkælelse. Disse saltkarameltærter dur til begge dele. Faktisk til det hele. De består af en smørsprød mandelmørdej fyldt med den mest vidunderlige, fløjlsbløde, cremede, karamelsøde ganache og store fine saltflager. Simpelt, sødt, salt og helt perfekt!

Meget sjældent har jeg svært ved at dele ud, men lige disse tærter har jeg lyst til at gemme helt bagerst i køleskabet og spise selv. Alle sammen. (Det siger jeg selvfølgelig ikke højt…)

Jeg kommer muligvis til at lave dem som minitærter til mine desserteftermiddage i december. Mon nogen af jer har noget imod det? Ellers må I protestere i kommentarfeltet nedenunder… ;-)

Masser af saltkaramelkærlighed og kram,

Maja

Hvis du lige som mig er meget glad for knas, kan du gemme en lille skefuld karamelliserede peanuts nederst i hver tærte. Det bliver de – om muligt – kun en smule bedre af.

Hvis du har glemt, hvordan man karamelliserer hvid chokolade, så find fremgangsmåden lige her. Husk at bruge en hvid chokolade af god kvalitet – ellers kan karamelliseringen drille. Du kan også snyde og bruge Dulcey i stedet. Ganachen får dog ikke helt så karamellækre noter som med en karamelliseret Ivoire.

Saltkarameltærter

Små saltkarameltærter

8-10 små tærter

Ingredienser

Mørdej:

  • 125 g hvedemel
    25 g mandelmel
    50 g flormelis
    75 g smør, koldt
    1 knivspids salt
    1/2 æg

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

Pynt:

  • flagesalt

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen.
    Saml dejen med ægget.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. en time.
    Beklæd små tærteringe (5 1/2 cm i diameter) med dejen, og prik bundene med en gaffel.
    Bag tærtebundene i 10-15 min ved 175 grader, til de er fint gyldne, og lad dem køle helt af.

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • Hak chokoladen groft, og fordel den på en bageplade med bagepapir.
    Bag chokoladen i 1/2-1 time ved 120 grader.
    Rør meget grundigt rundt i massen hver 10. minut.
    Bliv ikke bekymret, når chokoladen begynder at klumpe – det skal den.
    Tag chokoladen ud af ovnen, når den har en dejlig gylden farve.
    Rør igen grundigt rundt i massen, så den bliver mere flydende.
    Kom chokoladen i en skål.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend ganachen, og smag til med salt.
    Fordel ganachen i tærtebundene.
    Sæt tærterne i køleskabet et par timer eller natten over.

Pynt:

  • Tag tærterne ud af køleskabet lidt før servering, så de når at temperere.
    Pynt med flagesalt.

Tip: Når tærtebundene er så små, er det svært at blindbage dem. Derfor holder jeg blot øje med bundene under bagningen og stikker i dem med en gaffel, hvis de begynder at løfte sig.   

Salted caramel tarts

8-10 small tarts

Ingredients

Pastry:

  • 125 g all-purpose flour
    25 g almond flour
    50 g powdered sugar
    75 g butter, cut into small cubes
    1 pinch of salt
    1/2 egg

Caramelized white chocolate ganache:

  • 150 g caramelized white chocolate (check my caramel mousse to see how to caramelize white chocolate)
    100 ml heavy cream
    15 glucose syrup
    1 pinch of salt

Decoration:

  • salt flakes

Instructions

Pastry:

  • In a blender, pulse all-purpose flour, almond flour, powdered sugar, salt and butter for a few seconds until combined.
    Add egg and form to a ball.
    Roll out the dough between two pieces of parchment paper and let rest in the refrigerator for at least 1 hour.
    Place gently into small tart pans (5 1/2 cm diameter).
    Use a fork to lightly prick the bottoms.
    Bake for about 10-15 minutes at 175°C until golden.
    Let cool completely.

Caramelized white chocolate ganache:

  • Melt chocolate in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove from heat.
    In a small saucepan, bring cream and glucose syrup to a boil and pour over the chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the ganache is silky smooth.
    Add salt to taste.
    Carefully, fill in tart shells and refrigerate for at least a few hours or overnight.

Decoration:

  • Allow tarts to come to room temperature before serving.
    Sprinkle with salt flakes.

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Fyldte chokolader med saltkaramel

Fyldte chokolader med saltkaramel

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Lidt inspiration til laber, hjemmelavet fredagsslik. Eller mandagslik, hvis du bor hos mig. De små saltkaramel ‘cups’ er en nem version af disse fyldte chokolader. Jeg elsker dem. Min mand elsker dem. Og vores ellers meget beskedne gæster hamstrer løs hver eneste gang, jeg sætter dem på bordet.

Normalt tempererer jeg chokoladen og laver de fyldte chokolader i en prof. chokoladeform. Denne gang har jeg snydt og sprunget tempereringen over. Chokoladerne får ikke det samme knæk, men smelter skønt på tungen og smager sindssygt godt.

Desuden er de lynhurtige at lave, hvis dine gæster eller din søde tand er på vej.

Husk at opbevare chokoladerne i køleskabet og servere dem direkte derfra!

Kærlige hilsner, Maja

Fyldte chokolader med saltkaramel

Fyldte chokolader med saltkaramel

ca. 20 små chokolader

Ingredienser

Saltkaramel:

  • 50 ml piskefløde
    100 g sukker
    1 nip flagesalt

Chokoladeskaller:

Fremgangsmåde

Saltkaramel:

  • Bring fløde til lige under kogepunktet i en gryde, og sæt den til side.
    Smelt sukker til gylden karamel i en gryde ved svag varme.
    Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden lidt ad gangen under omrøring.
    Tilsæt salt.
    Hæld karamellen i en skål, og sæt det i køleskabet i 1-2 timer, til karamellen er afkølet og tyknet.

Chokoladeskaller:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og fordel den i en chokoladeform.
    Blank blidt på formen, så evt. luftbobler forsvinder.
    Vend formen på hovedet, og lad overskydende chokolade løbe tilbage i skålen.
    Skrab overfladen ren, og stil formen i fryseren i ca. 10 min.
    Fordel den afkølede karamel i chokoladeskallerne, og sæt formen tilbage i fryseren i ca. 10 min.
    Luk chokoladerne med lidt mere chokolade, og skrab igen overfladen ren.
    Drys lidt flagesalt udover.
    Kom formen tilbage i fryseren i ca. 10 min, og bank/tag de færdige chokolader forsigtigt ud af formen.
    Opbevar chokoladerne i køleskabet indtil servering.

Salted caramel chocolate cups

20 small chocolate cups

Ingredients

Salted caramel:

  • 50 g heavy cream
    100 g sugar
    1 pinch of sea salt

Chocolate shells:

  • 100 g dark chocolate
    sea salt

Instructions

Salted caramel:

  • Warm up cream and set aside.
    In a saucepan, melt sugar until sugar turn amber in colour.
    Remove pan from heat and slowly pour in the cream while whisking vigorously.
    Whisk until all cream is incorporated.
    Stir in salt.
    Pour caramel into a jar and refrigerate 1-2 hours.

Chocolate shells:

  • Melt chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie) and fill up chocolate moulds with the chocolate.
    Turn moulds upside down (over the bowl with melted chocolate) to catch excess chocolate.
    Freeze for 10 minutes, then pour caramel into the chocolate cups.
    Return to freezer for about 5 minutes.
    Cover caramel with more chocolate and sprinkle with sea salt.
    Return to freezer for 10 minutes, then carefully take out the chocolate cups.
    Store in the fridge in an airtight container.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Fyldte chokolader med saltkaramel

Macarons med saltkaramel

Saltkaramel macarons

For præcis tre år siden sagde jeg ‘JA!’ til mit livs kærlighed. Med håret fuld af forglemmigejer og en lille baby i maven.

I dag fejrer vi de tre allerbedste år. Med stuen fuld af forglemmigejer og saltkaramelmacarons i maven.

Vi fejrer også, at jeg lige har afleveret manus til min kommende dessertbog og derfor endelig kan vove mig ud i virkeligheden igen. Og blogge mere. Få testet en masse af mine tossede kageidéer af. Dele nogle af dem her. Og spise resten i smug.

Jeg har planer om at bage flere macarons i ferien. Hvad skal de smage af? Søde idéer tages imod med kyshånd, opskrift og måske lidt smagsprøver.

Nytårsdessert: Saltkarameltærter med karamelliserede peanuts og pufsukker

Saltkarameltærte med karamelliserede peanuts

Sprød og blød. Salt og sød.

Og sandsynligvis sidste nytårsdessert fra min hånd.

Med mindre jeg får abstinenser i morgen.

Og nogen kommer og tømmer vores køleskab.

Alle hylder er pt. proppede med søde sager, og alm. mad er forvist til altanen.

Det er en barsk skæbne at være en gulerod og en spegepølse i vores hjem.

Har du styr på desserten endnu?

Ellers er disse små tærter drønlækre og overraskende lette at trylle frem.

Sprød, smørmættet mørdej fyldt med karamelliserede peanuts, pufsukker og blød saltet karamel, som gør tærten komplet umulig at modstå!

Server evt. tærten med en lille kugle is og lidt frisk frugt. Det tager de ikke skade af.

(En lille teaser-video fra Instagram)

Saltkarameltærter med karamelliserede peanuts

ca. 10 små tærter

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
    150 g hvedemel
    50 g flormelis
    1 knivspids salt
    ½ æg

Karamelliserede peanuts:

  • 50 g saltede peanuts
    50 g sukker

Desuden:

  • Lidt pufsukker

Saltet karamel:

  • 200 g sukker
    100 ml piskefløde
    1 nip salt

Pynt:

  • Spiseligt guldstøv
    Pufsukker

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Skær smør i små tern, og kom mel, flormelis, salt og smørtern i en foodprocessor/blender.
    Blend det sammen, indtil det ligner revet parmasan.
    Tilsæt æg, og kør et kort øjeblik, så dejen lige samler sig.
    Form den til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og kom den i køleskabet i mindst en time.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd små tærteforme (ca. 7 cm i diameter) med dejen.
    Prik bundene med en gaffel.
    Læg forsigtigt stanniol over bundene, og fyld dem op med tørre bønner el lign.
    Bag bundene i ca. 10 min ved 175 grader.
    Fjern så bønner og stanniol, og bag videre i ca. 5 min.
    Lad bundene køle helt af.

Karamelliserede peanuts:

  • Hak peanuts groft.
    Smelt sukker til gylden karamel i en gryde, og rør hurtigt peanuts i.
    Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.
    Hak den fint, og bland den med pufsukker.
    Kom lidt knas i bunden af hver tærtebund, og gem resten til pynt.

Saltet karamel:

  • Varm fløden op i en lille gryde, og sæt den til side.
    Smelt forsigtigt sukker til gylden karamel i en anden gryde.
    Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden lidt ad gangen under omrøring.
    Tilsæt salt.
  • Lad karamellen køle lidt af, og fyld bundene med den, så al knas er dækket.
    Sæt tærterne på køl natten over.

Pynt:

  • Pynt f.eks. med lidt karamelliserede peanuts, pufsukker og guldstøv.

Tip: Hvor meget pufsukker, du gemmer i hver tærte, er op til dig. Du kan også variere fra tærte til tærte, så nogle gæster får en kæmpeeksplosion i munden, mens andre slipper. Pufsukkeret kan selvfølgelig også helt undlades.  

Saltkarameltærte med karamelliserede peanuts

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

Seks kugler macarons, tak!

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

Og et par miniisvaffelmacarons med saltkaramel og hindbær!

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

Selv om alt er vådt og gråt, spiser vi is i ekstrastore mængder og i alle afskygninger herhjemme.

Det er jo sommer!

Sent i går aftes nød jeg en stille stund på altanen med selvplukkede sommerbær, små isvaffelsmacarons, flygtige skyer og duften af sommerregn.

Jeg blev ramt af den sidste solstråle – og af lykke.

Måske jeg smutter derud igen om lidt.

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

De små isvaffelmacarons gemmer på sød hindbærfrosting og saltet karamel.

En helt genialt ægtepar, hvis du spørger mig.

Jeg har lavet de små isvaffeltrekanter på mit elskede isvaffeljern med denne opskrift.

Du kan sagtens droppe vaflerne og ‘nøjes’ med de labre, lyserøde macarons.

Men lov mig at give den gas med glimmeret! Og saltkaramellen!

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

OPSKRIFT

Antal: 30 macarons

Bunde:
150 g mandelmel
150 g flormelis
Lidt rød pulverfarve
50 g past. æggehvider

150 g sukker
50 g vand
50 g past. æggehvider

Hindbærfrosting:
125 g flormelis
35 g blødt smør
2 spsk hindbærpuré (uden kerner)
1 squeeze citronsaft

Saltkaramel:
200 g sukker
100 ml piskefløde
1/2 tsk havsalt

Bunde:
Bland mandelmel, flormelis og pulverfarve i en skål, og rør 50 g æggehvider i blandingen.
Kom vand og sukker i en lille gryde, og varm det op til 117 grader.
Pisk de resterende 50 g æggehvider stive i en skål, og hæld den 117 grader varme sirup ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning.
Pisk videre, indtil marengsen er afkølet.
Vend forsigtigt marengs i mandelblandingen, og kom massen i en sprøjtepose med rund tyl.
Sprøjt små cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bundene hvile i ca. 30 min.
Bag bundene i ca. 8 min ved 150 grader.
Sæt en træske i klemme i ovnlågen, skru ned til 130 grader og bag videre i ca. 5 min.
Lad bundene køle helt af.

Hindbærfrosting:
Kom alle ingredienser i en skål, og pisk dem sammen – først ved lav hastighed, dernæst ved høj, indtil frostingen er let og luftig.
Kom frostingen i en sprøjtepose med lille, rund tyl. 

Saltkaramel:
Opvarm fløden, og sæt den til side.
Smelt sukker til gylden karamel i en tykbundet gryde.
Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden lidt ad gangen under omrøring.
Tilsæt salt.
Lad karamellen køle helt af, og kom den i en sprøjtepose.

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

Samling:
Lav ringe af hindbærfrosting på halvdelen af bundene, og fyld saltkaramel i midten.
Saml dine macarons med resten af bundene.
Pynt med lyserød farve og glimmer.
Stik evt. en isvaffel i.

Isvaffelmacarons med hindbær og saltkaramel

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Fyldte chokolader med saltkaramel

Fyldte chokolader saltkaramel

Måske er det ikke verdens største overraskelse.

Men jeg er temmelig fortabt i saltkaramel.

Og alle dens søskende.

Flydende, blød, chewy, hård, knasende.

Ja tak til det hele!

Denne karamel er den bløde af slagsen.

Med havsalt en masse til at fremhæve karamelsmagen.

Allerhelst spiser jeg den rent med en ske.

Eller i/ovenpå is.

Men den egner sig også eminent som fyld.

I tærter, macarons, chokolader…

Sidstnævnte får du opskriften på i dag.

Karamellens konsistens afhænger af flødemængde og temperatur.

Og WAUW-oplevelsen af chokoladevalg.

Jeg bruger Manjari fra Valrhona.

Det er én af mine favoritchokolader (af den mørke slags). Og så er den ret nem at temperere.

Har du en mørk chokolade liggende, som du elsker, så brug endelig den. Vær dog opmærksom på, at nogle chokolader egner sig langt bedre til temperering end andre.

Til slut: Sørg for at temperere chokoladen i et køkken, der ikke er for varmt. En rumtemperatur på 20 grader er at foretrække.

Rigtig god og sød fornøjelse!

Fyldte chokolader saltkaramel

OPSKRIFT

Ca. 40 fyldte chokolader (afhængig af størrelse)

Saltkaramel:
200 g sukker
100 ml piskefløde
1/2 tsk havsalt

Chokoladeskaller:
300 g Manjari eller anden mørk chokolade af god kvalitet
Evt. guldstøv

Saltkaramel:
Opvarm fløden, og sæt den til side.
Smelt sukker til gylden karamel i en tykbundet gryde.
Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden lidt ad gangen under omrøring.
Tilsæt salt.
Hæld karamellen på glas, og sæt det på køl, så det tykner.

Temperering af mørk chokolade:
Hak chokoladen fint.
Kom 2/3 af chokoladen i en skål, 1/3 i en anden.
Smelt de 2/3 chokolade i en skål over vandbad, og tag den af varmen, når den er 45-50 grader.
Tilsæt de resterende 1/3 chokolade, og rør rundt, indtil temperaturen er nede på 29 grader.
Varm så forsigtigt massen op igen (over vandbad eller med hårtørrer), indtil chokoladen er 32 grader.

Saltkaramelchokoladerinthemaking0

Fremstilling af fyldte chokolader:
Hæld den tempererede chokolade i en chokoladeform, og skrab overskydende chokolade af.
Bank blidt på formen, så du undgår luftbobler.
Vend chokoladeformen på hovedet, og lad overskydende chokolade løbe tilbage i skålen.
Skrab formens overflade ren, og stil formen i køleskabet i 10 min.
Fyld den afkølede karamel i (med 2 mm til kanten).
Sæt formen tilbage i køleskabet i 10 min.
Luk de fyldte chokolader med en gang chokolade mere.
Skrab igen overfladen ren.
Sæt formen tilbage i køleskabet i 10 min.
Bank forsigtigt de færdige chokolader ud af formen, og NYD!

Fyldte chokolader saltkaramel

Fyldte chokolader saltkaramel

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Søde og salte karamelmuffins

Karamelliseret hvid chokolade karamelmuffins i glas

Disse lækre labaner ligger i øjeblikket på en overlegen førsteplads på min favoritkageliste.

De har den perfekte balance mellem sødt og salt – og sprødt og blødt.

Består af karamelliseret blondie med strejf af salt, karamelliseret hvid chokoladeganache (også med strejf af salt), karamelliserede saltede peanuts og karamelliseret hvidt chokoladebrud med lidt guldstøv.

Saltkaramelkærlighed i kageform!

Jeg har allerede forkælet flere veninder med dem, og jeg har sandelig ikke tænkt mig at stoppe.

Pssst: Jeg bruger karamelliseret Ivoire (hvid chokolade) til både muffin og ganache, men Dulcey fra Valrhona duer også glimrende! 

OPSKRIFT

4-6 små kager

Se hvordan du karamelliserer Ivoire (hvid chokolade) her

Karamelliseret blondie:
100 g smør
100 g karamelliseret Ivoire – eller Dulcey
1 1/2 æg
75 g sukker
50 g mel
1/3 tsk salt

Karamelliseret hvid chokoladeganache:
100 g karamelliseret Ivoire – eller Dulcey
50 ml piskefløde
10 g glukosesirup
1 nip salt

Pynt:
2-3 spsk karamelliserede peanuts, hakket
Små stykker karamelliseret Ivoire, penslet med lidt guldstøv

Karamelliseret blondie:
Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen, og vend chokoladeblandingen i.
Vend mel og salt i, og fordel dejen i små, ovnfaste glas.
Bag kagerne i ca. 20 min ved 175 grader. (Tjek med en strikkepind, om de er færdige.)
Lad kagerne køle helt af.

Karamelliseret hvid chokoladeganache:
Hak chokoladen, og kom den i en skål.
Bring fløde og glukosesirup i kog, og hæld det over chokoladen.
Rør rundt, indtil massen er homogen og blank.
Lad ganachen sætte sig til passende konsistens, og fyld den på en sprøjtepose med rund tyl. Sprøjt toppe ud på de afkølede kager.

Pynt:
Pynt kagerne med lidt hakkede, karamelliserede peanuts og et stykke karamelchokolade med guldstøv.

Tip:
Du kan også bage kagerne i minimuffinsforme og få små heksehatte ud af dem:

Karamelliseret hvid chokolade karamelmuffins i glas

 Indlægget indeholder affiliatelinks.

Chokoladetrøffelkage med saltkaramel

Chokoladetrøffelkage For præcis et år siden sagde jeg ja. Smaskforelsket, lykkelig og med en lille baby i maven.

Den 4. maj er en dag, jeg a l d r i g  glemmer. Og som skal fejres hvert år.

I år med denne chokoladetrøffelkage.

Kagen er en kærlighedserklæring til min mand.

Den gemmer på en knasendesprød kiksebund med karamel samt en silkeblød, karamelsød og chokoladeintens trøffel.

Den er overraskende nem og overraskende lækker.

Ifølge min mand slår den dem alle.

Chokoladetrøffelkage Chokoladetrøffelkage

INGREDIENSER

Antal: ca. 8 personer (det er en meget lille kage, men den er meget chokoladetung)

Bund:
100 g oreo
50 g sukker
50 g smør

Trøffel:
100 ml fløde
55 g sukker
1 spsk glukosesirup
1/3 tsk havsalt
120 g mælkechokolade
75 g mørk chokolade
20 g smør

Pynt:
kakaopulver
spiselige blomster f.eks. stedmoderblomster

Bund:
Smelt sukker til karamel, kom karamellen ud på et stykke bagepapir, lad det køle helt af, og blend det.
Fjern cremen fra kiksene, og blend kiksene til krummer.
Smelt smør, og bland smør, kiksekrummer og karamel sammen i en skål.
Fordel massen i en springform (13 cm i diameter) – både i bund og op ad siderne.
Tryk massen godt sammen, og kom den i køleskabet, mens du laver trøffelfyldet.

Trøffel:
Varm fløde op i en lille gryde, og sæt den til side.
Kom sukker i en lille, tykbundet gryde, og smelt det til karamel.
Fjern gryden fra varmen, og tilsæt den lune fløde, glukosesirup og salt.
Sæt gryden tilbage på blusset (på svag varme), og rør rundt, indtil massen er homogen.
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Hæld forsigtigt karamelmassen over chokoladen, og rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.
Skær smørret i tern, og rør det i.
Fordel massen i springformen, og sæt den på køl natten over.
Drys med kakao lige inden servering, og pynt også gerne med små spiselige blomster.

Snickerskage

Snickers kage med karamel, peanuts og chokolade

At fejre finhedspigens fødselsdag sammen med favoritpersoner gør mig glad helt ned i tæerne.

Hun er nu 1/2 år gammel. 7 kg tung. Har store, blå, betragteglade øjne. Vil gerne lære ALT helst NU. Er noget så nysgerrig. Elsker at hænge på hovedet og at flyve i fars arme. Er sensitiv og morsyg. Og har helt objektivt det sødeste babysmil i verden.

Hun er min sky. Hver eneste dag gør hun mig svævende.

Snickers kage med karamel, peanuts og chokolade

Og nu til kage! Snickerskage!

Chokoladeintense bunde, skøn fransk saltkaramelcreme, grofthakkede peanuts og chokoladefrosting.

Gør mig en tjeneste og bag den. Den smager drønhamrende himmelsk!

Snickers kage med karamel, peanuts og chokolade

INGREDIENSER

Antal: 6-8 personer

Chokoladebunde:

150 g mørk chokolade

75 g smør

150 g sukker

3 æg

 

Karamelfyld:

100 g købt karamelcreme (eller hjemmelavet karamel af kondenseret mælk) tilsat lidt havsalt

30 g peanuts

 

Chokoladefrosting:

230 g flormelis

20 g kakao

75 g blødt smør

4 spsk mælk

 

Chokoladebunde:

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad

Tag skålen af varmen, og rør sukker i.

Pisk æggene let sammen, og rør dem i.

Kom dejen i to små springforme (13 cm i diameter), og bag bundene ved 180 grader i cirka 25 min.

Lad bundene køle helt af – helst i køleskabet natten over.

Kom saltkaramel og grofthakkede peanuts mellem bundene.

 

Chokoladefrosting:

Kom alle ingredienser i en skål.

Pisk ved laveste hastighed et øjeblik, derefter ved højeste, indtil frostingen er let og luftig.

Smør et tyndt lag frosting på siderne af kagen, og kom dernæst resten af frostingen i en sprøjtepose med lille stjernetyl.

Pynt kagen som her:

Snickers kage med karamel, peanuts og chokolade

Nytårsdessert: Chokoladekage med saltkaramel

Nytårsdessert: Chokoladekage med saltkaramel

Nytårsdessertidé nummer 2 er denne intense chokoladekage med saltkaramel.

Den gemmer på lækker fransk saltkaramel fyldt mellem fudgy chokoladebunde og er pyntet med sød chokoladefrosting på siderne og toppen samt et lille drys salt.

Kagen er lille, men fuld af smag og feststemning.

Stik et par stjernekastere i kagen lige inden servering, og der vil være forkælelse for både syns- og smagssans!

Nytårsdessert: Chokoladekage med saltkaramel

Hvis du vil se, hvordan kagen er samlet og pyntet, så tjek denne video ud.

Den er filmet med videokameraet Canon Legria mini, som jeg har været så heldig at få lov til at teste.

Hvis du kan li’ videoen og stemmer for flere af den slags, så smid en kommentar eller en thumbs up i kommentarfeltet nedenunder.

P.S. Det er min seje kæreste, der spiller impro-klaver i baggrunden.

http://www.youtube.com/watch?v=DKxHyird2Xg

 

INGREDIENSER

Antal: 6-8 personer

Chokoladebunde:

150 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk kvalitetschokolade

75 g smør

150 g sukker

3 æg

Karamelfyld:

100 g fransk saltkaramel (eller hjemmelavet karamel af kondenseret mælk tilsat salt)

Chokoladefrosting:

230 g flormelis

20 g kakao

75 g blødt smør

4 spsk mælk

Pynt:

Havsalt

Bladsølv

Stjernekastere

Chokoladebunde:

Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.

Tag skålen af varmen, og rør sukker i.

Pisk æggene let sammen, og rør dem i.

Kom dejen i to små springforme (13 cm i diameter), og bag bundene ved 180 grader i cirka 25 min.

Lad bundene køle helt af – helst i køleskabet natten over.

Kom saltkaramel mellem bundene.

Chokoladefrosting:

Kom alle ingredienser i en skål.

Pisk ved laveste hastighed et øjeblik, derefter ved højeste, indtil frostingen er let og luftig.

Kom frostingen i en sprøjtepose med rul tylle, og pynt kagen som vist på videoen.

Drys til sidst havsalt og bladsølv på toppen, og gør evt. kagen ekstra festlig med et par stjernekastere.

Små saltkaramelcupcakes

Saltkaramel cupcakes

Snegletempo, sødt selskab, små savnede solstråler, Sia-skatten og saltkaramelcupcakes er min søndags fem favoritingredienser.

De skønne saltkaramelcupcakes består af nemesismuffins, den skønneste saltkaramel, chokoladefrosting og et drys havsalt.

Selv om de er små, har de så meget smag, at selv en enkelt bid tilfredstiller smagsløgene.

Jeg napper dog to!

Saltkaramel cupcakes

Ingredienser

Antal: 14 mini cupcakes

 

Muffins:

150 g mørk chokolade

75 g smør

150 g sukker

3 æg

 

14 tsk saltkaramel

 

Frosting:

250 g flormelis

15 g kakao

75 g blødt smør

3 spsk mælk

halvsalt

 

Muffins:

Smelt smør og chokolade over vandbad.

Tag skålen af varmen og rør sukker i.

Pisk æggene let sammen, og rør dem i.

Hæld dejen i minimuffinsforme, og bag dem ved 180 grader i ca. 25 min.

Lad kagerne køle helt af – og stil dem gerne på køl til dagen efter.

Udhul de små muffins med en teske, og fyld hullet md saltkaramel.

 

Frosting:

Kom flormelis, kakao, smør og mælk i en skål.

Pisk, indtil du får en let og luftig frosting.

Fyld frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle.

Sprøjt små toppe ud på kagerne.

Drys med havsalt, og spis!

Saltkaramel cupcakes   Saltkaramel cupcakes

Macarons med saltkaramel

Saltkaramel macarons

Min sidste septembersøndag bød bl.a. på solskin, Sia-nydning, chokoladekogebogsmøde med den søde Anne og saltkaramel-macarons.

Slet ikke dårligt!

De små macarons er fyldt med ‘Crème de Salidou‘, en fransk og fuldstændig fantastisk karamelcreme med havsalt.

Kan du ikke få fingre i den eller en anden lækker karamelcreme, kan du trylle din egen saltkaramel frem ved at koge en dåse kondenseret mælk i fire timer og dernæst tilsætte lidt havsalt.

 Saltkaramel macarons 

Ingremdienser (12 macarons)

43 g mandler (eller mandelmel)

70 g flormelis

5 g kakao

40 g æggehvide

25 g sukker

karamelcreme

havsalt

 

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og kakao ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Lad bundene køle af på en rist.

Fyld en lille skefuld karamel mellem to bunde, og gentag med alle bunde.

Pynt med et par flager havsalt, og spis:

Saltkaramel macarons

Lune lavakager med saltkaramel

Lava kage med salt karamel

I går fik jeg en kæmpe kærlighedspakke ind ad døren indeholdende min favoritchokolade og fantastiske franske saltkarameller. 

Jeg smagte på karamellerne sammen med min mand og fik straks en idé, jeg måtte prøve af:

At gemme de skønne saltkarameller i chokoladefondants (lune lavakager).

Jeg bagte melfri chokoladefondants lavet på Amedei Toscano Black 70 %, puttede en karamel i hver kage og serverede dem med en skefuld vaniljeis. 

Chokoladens intense og bitre smag passede perfekt sammen med den søde og salte karamel, og den kolde is gav et dejligt modspil til de lune, lækre kager.

Lava kage med salt karamel 

Ingredienser (4 lavakager)

110 g mørk chokolade

105 g smør

1 spsk kakaopulver

2 æg

25 g sukker

korn fra 1/4 vaniljestang

4 saltkarameller

1 knivspids havsalt

 

Smelt chokolade og smør i skål over vandbad.

Tag skålen af varmen, og rør kakaopulver i.

Kom æg, sukker og vanilje i en skål, og pisk det til en tyk æggesnaps.

Tilsæt chokoladeblandingen.

Hæld dejen i smurte (silikone)forme, og stik en karamel i midten af hver kage.

Bag kagerne ved 200 grader i cirka 10 min. Kagerne skal være flydende indeni, så giv dem hellere lidt for lidt end lidt for meget.

Drys kagerne med lidt havsalt, og servér dem lune. Gerne med en skefuld lækker vaniljeis.