Tærtetapas med sommerbær og spiselige blomster

Tærtetapas minitærter

(For English recipe, scroll down and click flag.)

For et par uger siden inviterede jeg Sia og hendes far på tærtetapas. 33 bittesmå mazarintærter toppet med den vanvittigt lækre koldskålsganache (som jeg også forkælede mandelkagen med) samt sommersøde bær og spiselige blomster. Da Sia så de bittesmå tærter, jublede hun, fandt sine små legetallerkener frem og dækkede op til fest ved hendes lille bord og MEGET små skamler. Alt var ‘gennemført småt’ og virkelig-virkelig hyggeligt.

Sia gik direkte efter kirsebærtærterne. Jeg stjal én med lilla stedmoderblomster og én med hindbærjordbær. Min mand spiste én af hver. Men alle 33 tærter nåede vi nu ikke helt igennem…

Skal du holde (sen)sommerfest i haven – eller på børneværelset – så find sommerbær, spiselige blomster og legehumøret frem. Og følg opskriften nedenunder… Smaddergod fornøjelse! ♡

Kram Maja

Tærtetapas minitærter

Tærtetapas med bær og blomster

33 minitærter

Ingredienser

Mørdej:

  • 150 g hvedemel
    50 g flormelis
    75 g smør, koldt
    1 knivspids salt
    1/2 æg

Mazarin:

  • 75 g marcipan
    40 g sukker
    25 g smør, blødt
    1/2 æg

Koldskålsganache:

  • 150 g Ivoire 35 % fra Valrhona eller anden hvid chokolade
    75 g piskefløde
    50 g kærnemælk
    korn af 1/2 vaniljestang
    1-2 spsk citronsaft

Pynt:

  • friske bær
    spiselige blomster

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Kom hvedemel, flormelis, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen.
    Saml dejen med ægget.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time.
    Beklæd bittesmå tærteforme (3 cm i diameter) med dejen, og prik bundene med en gaffel.
    Sæt bundene i køleskabet, mens du laver mazarinen.

Mazarin:

  • Kom marcipan, sukker, smør og æg i en skål, og pisk det let og luftigt.
    Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt lidt ud i bunden af hver tærtebund. (Ikke for meget, da massen hæver op.)
    Bag tærterne i 15-20 minutter ved 175°C, til de er fint gyldne.
    Lad tærterne køle helt af.

Koldskålsganache:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring fløde og vaniljekorn til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Vent et øjeblik.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Vend kærnemælk i, og smag til med citronsaft.
    Stavblend ganachen, og sæt den i køleskabet i min. 3 timer eller natten over.

Pynt:

  • Kom koldskålsganachen i en sprøjtepose med stor, rund tylle, og sprøjt små toppe ud på tærterne. Pynt med friske bær og blomster.

Tiny berry tarts

33 tiny tarts

Ingredients

Crust:

  • 150 g all-purpose flour
    50 g powdered sugar
    75 g butter, cold
    1 pinch of salt
    1/2 egg

Filling:

  • 75 g marzipan
    40 g sugar
    25 g butter, soft
    1/2 egg

Vanilla buttermilk ganache:

  • 150 g white chocolate, Ivoire 35 %
    75 ml heavy cream
    50 ml buttermilk
    seeds of 1/2 vanilla pod
    1-2 tbsp lemon juice

Decoration:

  • fresh berries
    edible flowers

Instructions

Crust:

  • In a blender, pulse flour, powdered sugar, salt and butter for a few seconds until combined.
    Add egg and form to a ball.
    Roll out the dough between two pieces of parchment paper and let rest in the refrigerator for at least 1 hour.
    Place gently into tiny tart pans (3 cm diameter).
  • Put in refrigerator while preparing the filling.

Filling:

  • In a bowl, beat together marzipan, sugar, butter and egg until light and fluffy.
    Fill the tiny tart shells halfway.
    Bake for 15-20 minutes at 175°C, until golden.
    Let cool completely.

Vanilla buttermilk ganache:

  • Chop chocolate finely and pour into a bowl.
    In a small saucepan, bring cream and vanilla seeds to a boil and pour over the chopped chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the ganache is silky smooth.
    Stir in buttermilk and lemon juice.
    Mix with a hand blender.
    Let rest in refrigerator for at least 3 hours or overnight.

Decoration:

  • Decorate the tarts with vanilla buttermilk ganache, berries and edible flowers just before serving.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

Tærtetapas minitærter

Nytårsdessert: Desserttapas

Nytår dessert tapas

Desserten nytårsaften er vigtig. Sådan ekstrameget vigtig, hvis du spørger mig.

Jeg vil derfor de næste dage dele fine, festlige desserter, som du kan servere på årets allersidste dag.

Første forslag er desserttapas.

Små søde, syrlige og salte hapsere af den chokoladelækre slags.

De ser måske svære ud, men det er de slet ikke. (Måske lige på nær den med minimacaron.)

Alle ni har helt samme bund, en nem chokoladetrøffel (eller -mousse), lidt pynt – og that’s it.

Nytår dessert tapas

Jeg er gået ‘all in’ og har fyldt tallerkenen med ni forskellige mundfulde.

Mest fordi jeg sjældent mestrer begrænsningens kunst.

Men fire, fem eller seks små kager er også smaddersmukt og vil stensikkert gøre dine gæster godt og grundigt dessertlykkelige.

Nytår dessert tapas

Brug mine opskrifter som inspiration, og vær endelig ikke bange for at tilføje nye smage eller ny pynt.

Rigtig god og sød fornøjelse!

Tip: Mørdejen svarer til ca. 40 små bunde, og hver ganache rækker til mindst 8 petit fours.

Nytår dessert tapas

De ni varianter:

  1. Mælkechokolade + hasselnød + rød skovsyre
  2. Mørk chokolade + hindbær
  3. Dulcey + peanuts
  4. Hvid chokolade + lime + basilikum + pistacie
  5. Hvid chokolade + citron
  6. Lakrids + hvid chokolade + hindbær
  7. Dulcey + salt
  8. Mørk chokolade
  9. Hvid chokolade + lakrids + citron

Here we go…

Hvis du har spørgsmål til noget, så stil løs i kommentarfeltet nedenunder! Jeg prøver at besvare alle spørgsmål så hurtigt som overhovedet muligt, så vi undgår nytårspanik!

Desserttapas

Bunde

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
    150 g hvedemel
    50 g flormelis
    1 knivspids salt
    ½ æg

Fremgangsmåde:

  • Skær smør i små tern, og kom mel, flormelis, salt og smørtern i en foodprocessor/blender.
    Blend det sammen, indtil det ligner revet parmesan.
    Tilsæt æg, og kør et kort øjeblik, så dejen lige samler sig.
    Form den til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og kom den i køleskabet i mindst en time.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og stik små cirkler ud med en rund kageudstikker (3 cm i diameter).
    Bag bundene i ca. 5 min ved 175 grader.
    Lad dem køle helt af.

Ni varianter – fyld og pynt

1. Mælkechokolade + hasselnød + skovsyre

Mælkechokoladeganache:

  • 100 g mælkechokolade
    50 ml piskefløde
    10 g glukosesirup
    1 nip salt

Desuden:

  • Ristede hasselnødder
    Rød skovsyre

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Smag til med salt.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Placer en ristet hasselnød på midten af en bund.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top udover hasselnødden.
  • Gør den lidt flad med fingeren.
    Pynt med røde skovsyreblade.

2. Mørk chokolade + hindbær

Mørk chokoladeganache:

  • 75 g mørk chokolade
    75 ml piskefløde
    10 g glukosesirup
    1 nip salt

Desuden:

  • Frysetørret hindbærpulver
    Spiseligt sølvstøv
    Rød skovsyre

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Smag til med salt.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden.
  • Gør den lidt flad med fingeren.
    Pynt med frysetørret hindbærpulver, sølvstøv og røde skovsyre.

3. Dulcey + peanuts

Dulcey-ganache:

Desuden:

  • Peanutbutter
    Saltede peanuts
    Spiseligt guldstøv

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Smag til med salt.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom en lille dut peanutbutter på en bund.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden (udover peanutbutteren).
    Pensl en halv peanut med guldstøv, og placer den i midten.
    Pynt med guldstøv.

4. Hvid chokolade + lime + basilikum + pistacie

Hvid chokoladeganache med lime og basilikum:

  • 100 g hvid chokolade
    3 basilikumblade
    1 tsk sukker
    40 ml piskefløde
    10 ml frisk limesaft

Desuden:

  • Grønne, usaltede pistacienødder
    Spæde basilikumblade

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Stød basilikumblade og sukker i en morter.
    Bring piskefløde og basilikumsukker forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Smag til med limesaft.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Blend pistacienødder til mel.
  • Form små kugler af ganachen, og rul dem i pistaciemelet.
    Kom en lillebitte smule ganache på midten af en bund, og klistr en grøn kugle fast derpå.
    Pynt med spæde basilikumblade.

5. Hvid chokolade + citron

Hvid chokoladeganache med citron:

  • 100 g hvid chokolade
    25 ml piskefløde
    25 g frisk citronsaft

Desuden:

  • Minimacarons (fyldt med samme ganache)
    Kandiseret viol

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og citronsaft forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt lidt ganache ud på en bund.
  • Placer en minimacaron i den ene side, og pynt med kandiseret viol.

6. Lakrids + hvid chokolade + hindbær

Lakridsganache:

  • 90 g hvid chokolade
    45 ml piskefløde
    35 ml sød lakridssirup fra Bülow

Desuden:

  • Frysetørret hindbærpulver

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og lakridssirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en top ud på bunden.
    Gør den lidt flad med fingeren.
    ‘Rul’ den i frysetørret hindbærpulver.

7. Mørk chokolade

Mørk chokolademousse:

  • 50 g mørk chokolade
    100 ml piskefløde
    evt. kaffe, appelsin, mynte…

Desuden:

  • Kakaopulver

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Pisk 2/3 af fløden til let skum i en skål, og sæt det til side.
    Bring 1/3 af fløden (resten) forsigtigt i kog i en gryde, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Vend lidt af flødeskummet i, og så resten. (Arbejd hurtigt.)
    Fordel moussen i små halvkugle silikoneforme (3 cm i diameter), og sæt dem i fryseren i min. et par timer eller natten over.
  • Placer en frossen mousse-halvkugle på en bund, og lad den tø op i køleskabet.
    Drys med kakaopulver.

8. Dulcey + salt

Dulcey-ganache:

Desuden:

  • Ultratynde Dulcey-flager
    Flagesalt

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Smag til med salt.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en fin top ud på bunden.
    Pynt med Dulcey-flager og flagesalt.

9. Hvid chokolade + lakrids + citron

Hvid chokoladeganache med citron:

  • 100 g hvid chokolade
    25 ml piskefløde
    25 g frisk citronsaft

Desuden:

  • Søde/salte lakridser (fra Bülow)
    Rålakridspulver (fra Bülow)
    Spiselig blomst

Fremgangsmåde:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring piskefløde og citronsaft forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Sæt ganachen på køl tre-fire timer eller natten over.
  • Klip de søde/salte lakridser midt over, og placer en halv lakrids på midten af en bund.
    Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt en fin top ud.
    Pynt med et drys rålakridspulver og en spiselig blomst.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Passionsfrugt-petit four

Passionsfrugt petit four med mælkechokolade og pufsukker

Lørdagslækkerier er lig med passionsfrugt-petit fours med mælkechokolade og pufsukker.

Passionsfrugterne er fundet hos Brdr. Nyholm i Torvehallerne – Frugt&Grønt-butikken, hvor du kan få ALT, hvad dit frugthjerte begærer.

De har den skønneste syrlige smag og er det perfekte modspil til chokoladens sødme.

Ud over mælkechokolade består bundene af hasselnøddemel og pufsukker. Sidstnævne fordi jeg elsker lækkerier, der stimulerer både smags- syn- lugte- høre, og følesans.

Fyldet er en ganache bestående af hvid chokolade og passionsfrugtpuré.

Jeg er fan!

Faktisk så meget, at jeg lige har nomineret dem til en del af årets nytårsdessert.

Ha’ en lækkerlørdag, kære læsere!

Passionsfrugt petit four med mælkechokolade og pufsukker

Ingredienser (4 stk.)

Bunde:

30 g hasselnødder

70 g Amedei Toscano Brown eller anden lækker mælkechokolade

30 g pufsukker

 

Ganache med hvid chokolade og passionsfrugt:

40 g Amedei Toscano White

25 g fløde

3 passionsfrugter

 

Bunde:

Rist nødderne kort i ovnen, og blend dem til nøddelmel.

Smelt chokoladen over vandbad, lad det køle lidt af (til en temperatur på 32 grader, hvis du har et sukkertermometer), og bland nøddemel og pufsukker i.

Fordel massen i minitærteforme. (Lav ikke bunden for tyk.)

Sæt dem på køl, mens du laver ganachen.

 

Hak chokoladen fint, og hæld det i en skål.

Skrab kødet ud af passionsfrugterne, og si kernerne fra.

Bring fløde og passionsfrugtsaft i kog i en gryde, og hæld det over den hakkede chokolade.

Rør rundt, indtil chokoladen er smeltet.

Lad det køle lidt af, og hæld det i de kolde chokoladebunde.

Sæt dem på køl indtil servering.

Pynt med chokolade drysset med frysetørret passionsfrugt (som mig) eller chokoladespåner.

Servér dem sammen med årstiden frugter/bær og et par kugler (vanilje)is.