Nytårsdessert: Saltkarameltærter med karamelliserede peanuts og pufsukker

Saltkarameltærte med karamelliserede peanuts

Sprød og blød. Salt og sød.

Og sandsynligvis sidste nytårsdessert fra min hånd.

Med mindre jeg får abstinenser i morgen.

Og nogen kommer og tømmer vores køleskab.

Alle hylder er pt. proppede med søde sager, og alm. mad er forvist til altanen.

Det er en barsk skæbne at være en gulerod og en spegepølse i vores hjem.

Har du styr på desserten endnu?

Ellers er disse små tærter drønlækre og overraskende lette at trylle frem.

Sprød, smørmættet mørdej fyldt med karamelliserede peanuts, pufsukker og blød saltet karamel, som gør tærten komplet umulig at modstå!

Server evt. tærten med en lille kugle is og lidt frisk frugt. Det tager de ikke skade af.

(En lille teaser-video fra Instagram)

Saltkarameltærter med karamelliserede peanuts

ca. 10 små tærter

Ingredienser

Mørdej:

  • 75 g smør, koldt
    150 g hvedemel
    50 g flormelis
    1 knivspids salt
    ½ æg

Karamelliserede peanuts:

  • 50 g saltede peanuts
    50 g sukker

Desuden:

  • Lidt pufsukker

Saltet karamel:

  • 200 g sukker
    100 ml piskefløde
    1 nip salt

Pynt:

  • Spiseligt guldstøv
    Pufsukker

Fremgangsmåde

Mørdej:

  • Skær smør i små tern, og kom mel, flormelis, salt og smørtern i en foodprocessor/blender.
    Blend det sammen, indtil det ligner revet parmasan.
    Tilsæt æg, og kør et kort øjeblik, så dejen lige samler sig.
    Form den til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og kom den i køleskabet i mindst en time.
    Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og beklæd små tærteforme (ca. 7 cm i diameter) med dejen.
    Prik bundene med en gaffel.
    Læg forsigtigt stanniol over bundene, og fyld dem op med tørre bønner el lign.
    Bag bundene i ca. 10 min ved 175 grader.
    Fjern så bønner og stanniol, og bag videre i ca. 5 min.
    Lad bundene køle helt af.

Karamelliserede peanuts:

  • Hak peanuts groft.
    Smelt sukker til gylden karamel i en gryde, og rør hurtigt peanuts i.
    Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.
    Hak den fint, og bland den med pufsukker.
    Kom lidt knas i bunden af hver tærtebund, og gem resten til pynt.

Saltet karamel:

  • Varm fløden op i en lille gryde, og sæt den til side.
    Smelt forsigtigt sukker til gylden karamel i en anden gryde.
    Tag gryden af varmen, og tilsæt fløden lidt ad gangen under omrøring.
    Tilsæt salt.
  • Lad karamellen køle lidt af, og fyld bundene med den, så al knas er dækket.
    Sæt tærterne på køl natten over.

Pynt:

  • Pynt f.eks. med lidt karamelliserede peanuts, pufsukker og guldstøv.

Tip: Hvor meget pufsukker, du gemmer i hver tærte, er op til dig. Du kan også variere fra tærte til tærte, så nogle gæster får en kæmpeeksplosion i munden, mens andre slipper. Pufsukkeret kan selvfølgelig også helt undlades.  

Saltkarameltærte med karamelliserede peanuts

Hindbærbombe med karamelglaze

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

Påskeferie.

Vi starter dagen langsomt, tøffer rundt i pyjamas og uglet paryk, spiser chokolade i sengen (som altid), synger ‘bjørnen sover’ på repeat, køber os fattige i cafékaffe, overvejer at hænge lamper op, udskyder det igen (vi har jo ferie!), bager masser af kager, spiser masser af kager, får uventede gæster, sover middagslur (Sia og far), ser sørgelige film (og græder lidt), fjoller rundt og griner os ondt i maven, spiller spil og eksperimenterer med mirror glaze til moussekager (mest mig).

Sidstnævnte er en svær kunst at meste.

Men det er sjovt. Og et ret perfekt påskeprojekt.

Under den spejlblanke karamelglaze gemmer sig himmelsk hindbærmousse og karamelliserede peanuts. Sødt, syrligt og salt i samme lille bid. Jeg er solgt.

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

6 personer

Chokoladeskal:
100 g Dulcey fra Valrhona

Hindbærmousse:
1 1/2 blade husblas
125 g hindbær
25 g sukker
1-2 tsk citronsaft
125 g piskefløde

Karamelliserede peanuts:
50 g salte peanuts
50 g sukker

Karamelglaze:
2 blade husblas
135 g Dulcey fra Valrhona
110 ml piskefløde
15 g smagsneutal olie

Chokoladeskal:
Smelt chokolade i en skål over vandbad (og temperer den).
Pensl et tyndt lag chokolade i seks silikone-halvkugleforme.
Sæt dem i fryseren, mens du laver moussen.

Hindbærmousse:
Udblød husblas i koldt vand.
Kom hindbær og sukker i en gryde, og bring det i kog.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme hindbærpuré.
Si hindbærkernerne fra, og lad massen køle lidt af.
Tilsæt citronsaft.
Pisk fløden let til skum, og vend den forsigtigt i hindbærpuréen.
Fyld chokoladeskallerne næsten op med hindbærmousse, og sæt dem i fryseren, så moussen sætter sig.
Lav karamelliserede peanuts og karamelglaze imens.

Karamelliserede peanuts:
Smelt sukker til karamel i en tykbundet gryde, og rør peanuts i.
Hæld massen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.
Hak den fint.
Fordel lidt peanutknas i bunden af hver bombe, og gem resten til pynt.

Karamelglaze:
Udblød husblas i koldt vand.
Bring fløde til kogepunktet, og tag gryden af varmen.
Vrid husblas fri for vand, og rør den i den varme fløde.
Hæld fløden over den finthakkede chokolade, og rør rundt i midten af skålen, indtil massen er homogen.
Tilsæt olie, og stavblend massen.
Lad glazen køle lidt af, og hæld den over moussekagerne lige inden den sætter sig.
(Hvis glazen er for varm, vil den smelte kagen. Hvis glazen er for kold, vil den begynde at klumpe og ødelægge det spejlblanke look.)
Pynt kanten af kagerne med peanutknas, og server straks.

Tip 1: Jeg sætter chokoladeskaller og mousse i fryseren for at fremskynde processen. Du kan sagtens sætte dem i køleskabet i stedet – så tager de enkelte steps bare bare længere tid. Men sørg for, at chokoladeskallen er halvfrossen, når du hælder glaze udover.

Tip 2: Når du stavblender glazen, så før stavblenderen skråt ned i massen og ret op, før du blender. På den måde undgår du luftbobler.

Tip 3. Jeg sætter en moussekage på en gaffel, hælder godt med glaze ud over, så kagen får et fint lag, og lader resten af glazen dryppe ned i en skål. 

Påskekage hindbærmousse karamelglaze karamel

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Knasende karamelhjerter

Karamelhjerter6

Et lille pip herfra: Tænd for ‘Go’morgen Danmark’ i morgen formiddag og se mig kreere julekonfekt i lange baner. Jeg går på første gang 9:40 og jonglerer med chokolade hele formiddagen.

Må du få en vidunderlig, julefin weekend!

 

Ingredienser
Antal: 15-20 små chokolader

Karamelliserede peanuts:
20 g salte peanuts
20 g sukker

Karamelliseret hvid chokolade:
200 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade af god kvalitet
Et nip havsalt

Karamelliserede peanuts:
Hak peanuts groft.
Smelt sukker til karamel i en lille tykbundet gryde, og rør de hakkede peanuts i.
Kom massen ud på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af.
Hak massen fint.

Karamelhjerter10

Indlægget indeholder affiliatelinks.