Julechokohasselnøddesmør
Eller Nutella med julesmag, om man vil.
Det er smadderenkelt at lave, men supersvært at holde fingrene fra.
Ristede afskallede hasselnødder, mælkchokolade og et stejf kanel, og that’s it.
Jeg spiser det allerhelst direkte fra glasset med en ske.
Men det smager også vidunderligt på nybagte boller, mellem to kiks og sammen med vaniljeis.
Smadderglædelig 1. december, søde læsere! Og tusind tak for jeres idéer/forslag til julelækkerier.
Der kommer masser af slagen på bloggen resten af måneden!
Ingredienser
120 g hasselnødder
80 g Amedei Toscano Brown eller anden lækker mælkechokolade
1 tsk kanel
Rist hasselnødderne i ovnen i cirka 5 min ved 200 grader.
Fjern så skallerne ved at gnubbe nødderne i et viskestykke.
Kom nødderne i en kraftig stavblender (som Bamix), og blend dem til smør. (Det kan tage lidt tid).
Smelt chokoladen i en skål over vand, og bland chokolade og nøddesmør.
Smag til med kanel.
Spis lidt lunt, og kom resten i et lille glas.
Opbevar det køligt.