Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Jeg er tosset med hvid chokolade, basilikum og lime-trioen og har her forenet de tre ingredienser i et smukt og yderst smagfuldt chokoladebrud. Chokoladebruddet både knaser og smelter på tungen – ligesom jeg allerbedst kan lide det – og kan varieres ud i det uendelige. Find chokolade, nødder og frysetørrede bær fra skabet, og design dit helt eget chokoladebrud. Det er smaddernemt og virkelig skægt!

Må du få en smadderdejlig uge! Jeg vender tilbage med mere sødt om et par dage!

Kærlige hilsner,
Maja

(Opskriften er udviklet til og bragt i ALT for Damerne.)

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

4-6 personer

Ingredienser

Chokoladebrud:

  • 150 g hvid chokolade
    10 g cornflakes
    1 spsk grønne, usaltede pistacienødder
    5 friske basilikumblade
    1/3 tsk fintrevet skal fra økologisk lime

Pynt:

  • 1 spsk frysetørrede hindbær
    1 tsk grønne, usaltede pistacienødder

Fremgangsmåde

Chokoladebrud:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Hak pistacienødder groft og basilikumblade helt fint.
    Rør cornflakes, hakkede pistacienødder, finthakket basilikum og limeskal i chokoladen.
    Placer en kagering/kageudstikker (12-14 cm i diameter) på et skærebræt beklædt med bagepapir, og fordel massen heri.

Pynt:

  • Hak pistacienødder groft, og drys frysetørrede hindbær og grofthakkede pistacienødder ud over chokoladen.
    Sæt formen i fryseren i ca. 10 min, til chokoladen har sat sig, og nyd det straks – eller opbevar det i køleskabet indtil kaffetid!

Tip: De smukke, knaldgrønne, usaltede pistacienødder kan købes i større supermarkeder, i specialbutikker og på nettet.

White chocolate bark with lime, basil, pistachios and raspberries

Serves 4-6

Ingredients

Chocolate bark:

  • 150 g white chocolate
    10 g corn flakes
    1 tbsp unsalted pistachios, chopped coarsely
    5 fresh basil leaves, chopped finely
    1/3 tsp finely grated lime zest

Decoration:

  • 1 tbsp freeze-dried raspberries
    1 tsp unsalted pistachios, chopped coarsely

Instructions

Chocolate bark:

  • Melt chocolate in a bowl over simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    Stir in corn flakes, pistachios, basil leaves and lime zest.
    Pour chocolate mixture into a small (cake) ring (12-14 cm diameter) placed on a cutting board lined with parchment paper.

Decoration:

  • Sprinkle freeze-dried raspberries and chopped pistachios on top of chocolate.
    Put in freezer for 10-15 minutes until the chocolate is set.
    Enjoy – or keep in a box in refrigerator until coffee time.

Hvidt chokoladebrud med lime, basilikum, pistacier og hindbær

Hvidt chokoladebrud med hindbærhjerteswirl

hjerteswirldobbelt88

Send en virkelig fin, lille kærlighedserklæring med dette hvide chokoladebrud.

På Valentinsdag eller hvilken som helst anden dag.

Til dit livs kærlighed, din mor, din fætter eller en fremmed.

Hjerterne her er lavet af hjemmelavet hindbærsirup og sød lakridssirup fra Bülow, men granatæble-, ribs- og citronsirup er også afprøvet og afsindsigt lækkert.

Perfekt lille søndagsprojekt!

Må du få en smadderdejlig dag!

hjerteswirldobbelt89

Pssst… Sådan swirler jeg:

Hvidt chokoladebrud med hjerteswirl

1 chokoladebrud (til 4-6 mennesker)

Ingredienser

100 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade af god kvalitet
2-3 spsk hjemmelavet hindbærsirup eller sød lakridssirup fra Bülow
evt. lidt frysetørret hindbærpulver

Fremgangsmåde

Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
Hæld chokoladen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir, og jævn det ud.
Kom hindbæsirup/lakridssirup i en sprøjtepose med lille tyl, og sprøjt små dutter ud på chokoladen i en spiral.
Kør en tandstik igennem dutterne (uden at løfte undervejs) – start i midten.
Drys lidt frysetørret hindbærpulver udover – eller lad dem stå helt skarp. Du vælger!
Sæt bruddet på køl indtil servering.

Chokoladebrud med hjerteswirl

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)