Cookie dough-kugler
Easy-peasy cookie dough-kugler lavet til ALT for Damerne.
Til alle dem, som har svært ved at holde fingrene fra rå kagedej (mig).
Og dem, som går hardcore efter cookie dough stykkerne i Ben&Jerry’s og efterlader en halv bøtte is i fryseren uden et eneste lille stykke cookie dough tilbage (mig).
Rul dem i hakket chokolade, tørrede blomster, frysetørrede bær. Hvis du ikke når at spise alle kugler inden.
Ha’ en vidunderlig weekend!
Cookie dough kugler
10 små kugler
Ingredienser
Cookie dough-kugler:
- 50 g hvedemel
50 brun farin
50 g smør, stuetempereret
Korn fra 1/3 vaniljestang
1 nip salt
25 g mørk chokolade
Overtræk og pynt:
- 100 g mørk chokolade
tørrede blomster, hakket chokolade, krymmel etc.
Fremgangsmåde
Cookie dough-kugler:
- Kom mel, brun farin, smør, vaniljekorn og salt i en skål, og ælt det godt sammen med fingrene.
- Hak chokoladen, og rør den i.
- Rul dejen til 10 små kugler, og sæt kuglerne på køl en times tid.
Overtræk og pynt:
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
- Giv de kolde kagekugler et hurtigt dyp i chokoladen, og rul dem i tørrede blomster, hakket chokolade, krymmel etc.
- Sæt kuglerne tilbage i køleskabet indtil servering.