Macarons med saltkaramel

Saltkaramel macarons

For præcis tre år siden sagde jeg ‘JA!’ til mit livs kærlighed. Med håret fuld af forglemmigejer og en lille baby i maven.

I dag fejrer vi de tre allerbedste år. Med stuen fuld af forglemmigejer og saltkaramelmacarons i maven.

Vi fejrer også, at jeg lige har afleveret manus til min kommende dessertbog og derfor endelig kan vove mig ud i virkeligheden igen. Og blogge mere. Få testet en masse af mine tossede kageidéer af. Dele nogle af dem her. Og spise resten i smug.

Jeg har planer om at bage flere macarons i ferien. Hvad skal de smage af? Søde idéer tages imod med kyshånd, opskrift og måske lidt smagsprøver.