Snickerskage
At fejre finhedspigens fødselsdag sammen med favoritpersoner gør mig glad helt ned i tæerne.
Hun er nu 1/2 år gammel. 7 kg tung. Har store, blå, betragteglade øjne. Vil gerne lære ALT helst NU. Er noget så nysgerrig. Elsker at hænge på hovedet og at flyve i fars arme. Er sensitiv og morsyg. Og har helt objektivt det sødeste babysmil i verden.
Hun er min sky. Hver eneste dag gør hun mig svævende.
Og nu til kage! Snickerskage!
Chokoladeintense bunde, skøn fransk saltkaramelcreme, grofthakkede peanuts og chokoladefrosting.
Gør mig en tjeneste og bag den. Den smager drønhamrende himmelsk!
INGREDIENSER
Antal: 6-8 personer
Chokoladebunde:
150 g mørk chokolade
75 g smør
150 g sukker
3 æg
Karamelfyld:
100 g købt karamelcreme (eller hjemmelavet karamel af kondenseret mælk) tilsat lidt havsalt
30 g peanuts
Chokoladefrosting:
230 g flormelis
20 g kakao
75 g blødt smør
4 spsk mælk
Chokoladebunde:
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad
Tag skålen af varmen, og rør sukker i.
Pisk æggene let sammen, og rør dem i.
Kom dejen i to små springforme (13 cm i diameter), og bag bundene ved 180 grader i cirka 25 min.
Lad bundene køle helt af – helst i køleskabet natten over.
Kom saltkaramel og grofthakkede peanuts mellem bundene.
Chokoladefrosting:
Kom alle ingredienser i en skål.
Pisk ved laveste hastighed et øjeblik, derefter ved højeste, indtil frostingen er let og luftig.
Smør et tyndt lag frosting på siderne af kagen, og kom dernæst resten af frostingen i en sprøjtepose med lille stjernetyl.
Pynt kagen som her: