Små saltkaramelcupcakes
Snegletempo, sødt selskab, små savnede solstråler, Sia-skatten og saltkaramelcupcakes er min søndags fem favoritingredienser.
De skønne saltkaramelcupcakes består af nemesismuffins, den skønneste saltkaramel, chokoladefrosting og et drys havsalt.
Selv om de er små, har de så meget smag, at selv en enkelt bid tilfredstiller smagsløgene.
Jeg napper dog to!
Ingredienser
Antal: 14 mini cupcakes
Muffins:
150 g mørk chokolade
75 g smør
150 g sukker
3 æg
14 tsk saltkaramel
Frosting:
250 g flormelis
15 g kakao
75 g blødt smør
3 spsk mælk
halvsalt
Muffins:
Smelt smør og chokolade over vandbad.
Tag skålen af varmen og rør sukker i.
Pisk æggene let sammen, og rør dem i.
Hæld dejen i minimuffinsforme, og bag dem ved 180 grader i ca. 25 min.
Lad kagerne køle helt af – og stil dem gerne på køl til dagen efter.
Udhul de små muffins med en teske, og fyld hullet md saltkaramel.
Frosting:
Kom flormelis, kakao, smør og mælk i en skål.
Pisk, indtil du får en let og luftig frosting.
Fyld frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle.
Sprøjt små toppe ud på kagerne.
Drys med havsalt, og spis!