Ribsskyris

Ribsskyris

Når jeg trænger til særlig selvforkælelse fra morgenstunden, blander jeg bær, skyr og sukker sammen og kører det en tur på ismaskinen.

På mindre end 30 min har jeg en forfriskende og farvefin is, der vækker glæde både i mave og mund.

Her har jeg brugt syrligtsøde, røde ribs og pyntet med lidt hyldeblomster. Men også hindbær, jordbær, brombær og blåbær er afprøvet og afsindigt lækkert!

Ingredienser

Antal: 2-4 personer

Ribsskyris:
285 g skyr
150 g ribs
50 g sukker
lidt saft fra en frisk citron

Ribsskyris:
Blend ribs til puré, og si kernerne fra.
Bland ribspuré, skyr, sukker og citronsaft sammen, og kør massen på ismaskine.
Servér isen direkte fra maskinen – eller gem den i fryseren til senere iscravings.
Servér den også gerne i nybagte chokoladeisvafler som her. Det er ren islykke!

Ribsskyris i hjemmelavet chokoladevaffel

(Opskriften på chokoladeisvaflerne kommer snart!)

Siden indeholder affiliatelinks.