Nem kransekage
Den klassiske kransekage i nyt kostume.
Med syrligt bær-bling, guldglimmer og smagsoverraskelser en masse.
Bag den hindbærfine gemmer sig sød, blød nougat.
Bag den solbærsyrlige lækker-lækker lakrids.
Bag den guldglitrende strejf af appelsin.
Om du copy-paster eller mixer på kryds og tværs, bestemmer du selv.
Nem kransekage
ca. 15 stk.
Ingredienser
Kransekager:
- 200 g marcipan
60 g flormelis
20 g æggehvide
Smage:
- Blød nougat
- Appelsin- eller citronskal
Rålakridspulver fra Bülow
Hakket chokolade
Pynt:
- Smør
- Sukker
Frysetørret hindbærpulver
Frystørret solbærpulver
Spiseligt guldstøv
Fremgangsmåde
Kransekager:
- Kom marcipan, flormelis og æggehvide i en skål, og pisk det godt sammen.
Tilsæt smag(e).
Fordel dejen i små halvkugle-silikoneforme, og bag dem i 10-15 ved 175 grader. Til de er gyldne og fine.
Lad kransekagerne køle helt af.
Pynt:
- Smelt smør.
- Bland sukker og frysetørret bær eller guldstøv.
Dyp kagerne i smeltet smør, og rul dem i det farvefine sukker.
Lad dem tørre.
Opbevar dem i en lufttæt beholder indtil klokken slår 12:00 og champagnen popper.