Mød mig
Hjemme
Håbløs chokoladenørd. Fuld af kage- og skykærlighed. Altid sulten efter mere dessert. Og nye chokoladeeventyr. Særlig vild med salte sager, lange halsklæder, ærlighed og iskoldt vand.
30 år ifølge kalenderen. Mor til chokoladeglade Sia Sky. Kæreste med og kone til J.
Ude
Selvstændig opskriftsudvikler, madfotograf, madstylist og ordjonglør i: Politiken, ALT for Damerne, Mad&Bolig, Mad og Venner, Magasinet Lækkerier – og måske også i det blad, der ligger på dit sofabord lige nu.
Stolt forfatter til fire bøger, der alle er fulde af forkælelse, inspiration og skørt meget chokolade.
Kontakt
Er du på jagt efter en sød opskrift, et smukt billede eller et kreativt hoved? Så find mig her:
mail@chocolat.dk
Lykkeliste
Kys, kram og kærlighed i meterlange baner
At grine mig ondt i maven
Chokolade !
At blive ramt af en solstråle
Min Sky – og alle andre skyer
Smil fra fremmede
At drage på eventyr
At blive kysset i nakken af ham, jeg elsker
At se et gammelt ægtepar gå hånd i hånd
Forglemmigejer
At spise brombær og få blå tænder
At blive nusset i håret og aet på kinden
Stilhed i en stor, mennesketom skov
At bage dagen lang
Bare tæer i sand
At danse fjollet rundt – især i regnvejr
Kærlighedserklæringer
At lytte og blive lyttet til
Store, oprigtige bjørnekram
Små sedler med søde ord
Balstyriske sommerfugle i maven
At forkæle andre
Og meget, meget mere.
“Jeg vover mig aldrig ud af døren uden en plade chokolade i håndtasken.”
Maja, 2013

♡