Hvid chokolademousse med mini-macarons
Der er fristende og farvefin dessert på menuen:
Cremet hvid chokolademousse med mini-macarons.
Ikke på grund af Valentine’s Day.
Eller fødselsdag.
Bare fordi det er en topdejlig torsdag.
Mine mini-macarons er helt og aldeles ment som pynt.
Som et sprødt og syrligt element til den søde cremede mousse.
At tænke: ‘jeg laver da bare mini-macarons som dessert’ er strengt forbudt.
Så skal du i hvert fald lave 10 til hver. Mindst.
Ingredienser
100 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade
1 1/2 pasteuriserede æggehvider
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker
Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
Pisk æggeblommerne lette og luftige sammen med sukkeret, og rør den smeltede chokolade deri.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i.
Fordel moussen i små portionsglas, og stil dem på køl natten over.
Pynt med hjemmelavede mini-macarons. Vælg dine yndlingsmacarons og lav dem i mini-format. (Jeg lavede mine bunde godt 1 cm i diameter.)