Himmelske hindbærbrownies

Brownies med hindbær

Disse sommersøde hindbær stammer fra yndlingshaven og er fulde af smag og kærlighed.

På Bornholm startede jeg hver morgen med en hindbær-høst og hjemmelavede hindbær-smoothies.

Gid jeg kunne kickstarte hver dag sådan.

Brownies med hindbær

Min smaddersøde mor gav os en masse hindbær med hjem. Både friske og frosne.

Nogle af dem gemmer sig i disse brownie-bidder. De syrlige hindbær og de chokoladeintense brownies er en konge-kombi.

Del dem med nogen, du vil gøre glad. Det virker.

Brownies med hindbær

Ingredienser

90 g smør

90 g mørk chokolade

1 1/2 æg

1 ¾ dl sukker

¾ dl mel

¾ dl kakao

En håndfuld hindbær

 

Smelt smør og mørk chokolade over vandbad.

Pisk sukker og æg let og luftigt.

Vend chokoladeblandingen i æggesnapsen.

Sigt mel og kakao i.

Hæld dejen i en form (cirka 18 x 22 cm) foret med bagepapir.

Stik hindbær ned i dejen.

Bag kagen i cirka 35 min ved 180 grader.

Lad den køle af natten over.

Skær ud i små mundfulde.

Brownies med hindbær