Chokoladebrud med peanuts

Chokoladebrudmedpeanuts3

Dette brud er et farligt bekendtskab.

Det smager flabet godt og forsvinder på ingen tid.

Jeg har lavet det fem gange på én uge, og æsken, det besøger (for en kort stund), er tom igen.

Jeg elsk-elsk-elsker kombinationen af chokolade og salt – og min mand endnu mere!

Brug bruddet som julekonfekt, værtindegave eller ren og skær selvforkælelse. Du bestemmer.

 

Ingredienser

200 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade af god kvalitet
50 g Jivara fra Valrhona eller anden mælkechokolade af god kvalitet
25 g creamy peanutbutter
50 g salte peanuts

Smelt den mørke chokolade i en skål over vandbad. Hak peanuts, og rør dem i.
Hæld chokoladen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir, og jævn det nogenlunde ud.
Smelt mælkechokolade og peanutbutter i en skål over vandbad, og kom det i en sprøjte-/frysepose med ganske lille hul.
Sprøjt peanutbutterchokoladen ud på den mørke chokolade i et zigzag-mønster. Lav swirls med en tandstik.
Sæt bruddet i køleskabet, så chokoladen sætter sig.
Tag chokoladebruddet ud lige inden servering, og bræk/skær det i små stykker.

Chokoladebrudmedpeanuts6

Indlægget indeholder affiliatelinks.