Blondies med marcipan og hindbær

Blondies med marcipan og hindbær

Pssst. Så er jeg her igen. Tilbage i virkeligheden efter et helt enestående bryllupseventyr. Klar til at indhente alt det forsømte. Og forhåbentligt friste søde jer med flere forårslækkerier.

Jeg havde en fuldstændig fantastisk bryllupsdag med manden i mit liv, kærlighed i kilometer lange baner, solskin indeni og udenfor, masser af chokolade (og sushi) og forglemmigejer i håret. Og det bliver i sandhed en dag, jeg aldrig glemmer.

Kort tid efter brylluppet flyttede vi i ny lejlighed – med kæmpekøkken og opvaskemaskine! Og i går indviede jeg ovnen før allerførste gang. Med en kage naturligvis.

En blondie fyldt med hvid kvalitetschokolade, store stykker marcipan og sommersøde hindbær.

Kagen blev foræret til svigermor – og taget kærligt imod.

Vil du glæde dine kære med en lille kærlighedskage, er her opskriften:

Blondies med marcipan og hindbær

Ingredienser
Antal: 6 personer
100 g smør
150 g hvid chokolade
1 1/2 æg
75 g sukker
50 g mel
en knivspids salt
50 g marcipan
50 g hindbær

Smelt smørret og de 100 g hvid chokolade over vandbad.
Pisk æg, sukker og salt sammen, og vend smør-chokolade-blandingen i.
Riv marcipanen, og vend den i dejen.
Vend melet i.
Hak de 50 g chokolade groft, og vend den i.
Læg hindbærerne i en lille kageform (cirka 18 x 22 cm) foret med bagepapir.
Hæld dejen over bærerne, og bag kagen i 25-30 min ved 180 grader.

Blondies med marcipan og hindbær