Minitærter med mokka, mørk chokolade og blåbær

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær

Små fine, forkælelseskager til kæresten.

Med knasende cookiebund, mørk chokolade-mokka-ganache og friske blåbær.

Nemt og noget så lækkert!

De blev modtaget med taknemmelighed og toppoint.

Jeg gør det snart igen.

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær

Ingredienser (4 minitærter)

Bunde:

100 g chokoladecookies (købte eller hjemmelavede)

50 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

 

Fyld:

50 g Amedei Toscano Black 70 % eller anden mørk chokolade

25 g fløde

3 tsk stærk kaffe

 

Friske blåbær

 

Bunde:

Knus kiksene til fine krummer, og bland dem med smeltet chokolade.

Tryk ‘dejen’ ned i små tærteforme (7 cm i diameter).

Sæt dem på køl, mens du laver fyldet.

 

Fyld:

Hak chokoladen groft, og hæld den i en skål.

Bring fløde i kog, og hæld den over chokoladen.

Rør rundt indtil chokoladen er smeltet – og ganachen er homogen.

Bland kaffen i, og lad den køle lidt af.

Fyld ganachen i bundene, og sæt dem på køl et par timer.

Pynt med friske (blå)bær, og overrask dine kære med kagerne.

Minitærter med mokka, chokolade og blåbær