Glutenfrie peanutvafler

Glutenfrie peanutvafler

At skyde dagen i gang med glutenfrie peanutvafler og en Sia Sky snorksovende i skødet er ren lykke.

Jeg gjorde det i morges – og gør det igen. Meget snart. Som i morgen, tror jeg.

Jeg spiste vaflerne med en skefuld luksusnutella og hakkede peanuts. I morgen bliver det med skyr, friske blåbær og mørk chokolade.

Jeg kan slet ikke vente.

 

Ingredienser

Antal: 3 vafler

60 g saltede peanuts

1 spsk sukker

2 æg

80 ml minimælk

 

Blend peanuts til mel.

Kom resten af ingredienserne ned til nøddemelet og blend videre et par sekunder.

Bag vaflerne i et smurt vaffeljern – til de er gyldne.

Servér vaflerne lune – med dit favorittilbehør.