♥-salt-kiks
Måske kender du det.
Nogle gange trænger man til at gøre noget uventet.
Afvige fra forudsigelighedens sikre sti.
Glemme, hvad man bør. Og ikke bør.
Tage springet og vove.
Overraske og forundre.
Og f.eks. udskifte de firkantede Tuc-salt-kiks med hjemmelavede hjerte-salt-kiks:
Og sågar dyppe dem i chokolade:
Bare fordi man har lyst.
Har du lyst? Så find din yndlingskageform frem og gør følgende:
Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
Rør vand og olie i.
Ælt dejen lidt, og saml den til en rund kugle.
Læg kuglen i en frysepose og læg den i køleskabet en times tid.
Rul den derefter ud i en tynd dej.
Stik små kiks ud med din yndlingskageform.
Placer kiksene på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pensl dem med olie.
Drys med lidt havsalt.
Bag dem cirka 8 min ved 220 grader.
Dyp kiksene i chokolade.
Spis dem til suppe.
Eller nyd dem med et stykke stærk ost.
Du bestemmer.
Rigtig god søndag!
Må den blive fuld af spontanitet og bringe dig lige den vej, du ønsker.