Min oktober

For nylig blev jeg interviewet af en stor avis og ‘tvunget’ til at stoppe op og tænke nærmere over mit forhold til jer. Jeg bliver så glad hver eneste gang, jeg får en kommentar eller bare et enkelt sødt ord fra jer – hvad enten det er her på bloggen, på mail, på Instagram eller på gaden. Og jeg elsker at ‘snakke’ med jer og lære jer bedre at kende. Sådan virkelig meget.

Derfor vil jeg også give jer muligheden for at lære mig lidt bedre at kende. Som jeg har skrevet før, udlever jeg min største og vildeste drøm. Jeg elsker hver eneste dag og føler mig så heldig over at kunne leve af at lave det, jeg elsker allermest. Men jeg knokler også som en sindssyg. Jeg sover alt for lidt. Jeg er også helt ulykkelig indimellem. Og jeg kvajer mig også gevaldigt. Ofte. Også når jeg står i køkkenet og jonglerer med sukker og chokolade.

Jeg er med andre ord ikke kun hende, der laver de perfekte kager. Derfor vil jeg fremover lave en lille status hver måned med stort og småt fra min hverdag. Jeg håber, I vil tage godt imod det. (Og hvis I tænker: “Ejj, lad vær’, jeg vil bare have dine kageopskrifter”, så kan I heldigvis bare springe videre til næste indlæg.)

Oktober var måneden, hvor…

… jeg dansede jubeldans gennem stuen en sen lørdag aften efter en mail fra min kære redaktør. 5 hjerter til ’Majas desserter’ i Politiken. Puuuh altså. Det er stort.

… jeg blev halvfuld af at spise romkugler. Stroh rom er stærkt. Virkelig stærkt. Især når ens alkoholforbrug har været ‘på ferie’ de sidste 10 år.

… Sia helt uventet udbrød: “Ved du hvad, mor…? Jeg elsker dig!” og fik min verden til at stå helt stille et øjeblik. Mere lykkelig har jeg sjældent følt mig.

… jeg fik 15 kg chokolade ind ad døren… for anden gang i samme måned! (Større chokoladekøleskab søges!)

… jeg købte tre tykke vinterjakker i håb om at overleve vinteren. Én billig, én knap så billig og én specialsyet fra Kina (prisen taler vi ikke om). Note-to-self: Husk, at gennemsnitshøjden i asien adskiller sig fra den danske. Den virkelig pæne, lange jakke var tæt på lårkort. Og lige pludselig slet ikke så pæn.

… jeg ikke lærte at begrænse mig. Jeg skulle bare have en enkelt lille lækkeri med ud til en veninde i onsdags og endte med – øhm – fem. (Se billede ovenover.)

… jeg græd lidt over en mail fra én af jer med ordene: ”den flotteste kogebog, jeg nogensinde har set.” og derefter græd lidt mere, da jeg læste hende den pisseseje og virkelig søde Annemette Voss’ anmeldelse af dessertbogen. Også selv om hun mobber mig med størrelsen på mine desserter. (Det er jo ligesom ikke størrelsen, der betyder noget, vel!?)

… jeg fandt ud af, at jeg har et virkeligt utålmodigt barn. Hun vil helst have ALT til at ske LIGE NU. Har seriøst ingen anelse om, hvor hun har det fra………

… jeg kom til at lave syv forskellige slags chokolademousse. På to dage.

… Sia bagte sin allerførste banankage nogensinde. Næsten uden hjælp. Da den kom ud af ovnen, gloede hun på den og spurgte efter en gulerod…