Den store kærlighedsdag nærmer sig, og der er bryllupsplanlægning på menuen.
Bryllupskagen er lige nu til diskussion.
Jeg stemmer for Strangas – min kæreste (og kontoen!) for forskellige hjemmetryllede kager.
Bryllupskage til 200 mennsker? Hmpff. Piece of cake. Eller.
Under alle omstændigheder skal der eksperimenteres amok!
I går bagte jeg den fantastiske franske moussekage, Gateau Marcel, og kombinerede den med passionsfrugt, havtorn og andre syrlige elementer.
Ren kagelykke.
Der er ret stor sandsynlighed for, at den skal på bryllupsbordet i en twistet version.
Du skal nok få både opskrift og billede, hvis det sker.

Her er opskriften på den traditionelle Gateau Marcel.
Proppet med yndlingschokoladen Amedei Toscano Black 70 %.
Håber din weekend bliver vidunderlig og (kage)sød!
Ingredienser (omkring 10 personer)
150 g mørk chokolade
150 g smør
150 g sukker
100 g pasteuriseret æggeblommer
120 g pasteuriseret æggehvider
Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret luftigt i en anden skål.
Rør forsigtigt chokoladeblandingen i æggesnapsen.
Pisk æggehviderne stive i en tredje skål, og bland resten af sukkeret (1/3) undervejs.
Vend de piskede hvider i chokoladeblandingen.
Smør en springform (18 cm i diameter), og fordel halvdelen af moussen i formen.
Bag den ved 175 grader i cirka 25 min.
Stil resten af moussen på køl imens.
Lad den bagte bund køle af, og fordel resten af moussen oven på bunden.
Stil den færdige kage tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig natten over.
Løsn kagen fra kanten og bunden med en kniv.
Pynt den med chokoladespåner og bladguld.








Dér blev jeg lige lidt lækkersulten :)
Hvornår er det i skal giftes? Og HUSK at tage et par billeder! :)
4. maj! Jeg skal nok gå foto-amok ;)
Eeeei Maja, den opskrift kom et døgn for sent! Jeg lavede en skøn cheesecake i går til lørdagens besøgende – den virker dog et hak mere spændende ;-)
Nå, men nu er den bookmarked og gemt til en anden gang. Den ser jo voldsomt lækker ud og virker meget let at lave :-)
Forresten tillykke med brylluppet. Hvordan er den store dag?
Mange hilsner
Pernille
Tusind tak, Pernille. Vi skal giftes 4. maj! Jeg kan slet ikke vente!! :)
Og ja, den er både mega lækker og mega nem! Det burde næsten være forbudt :D Prøv den af næste gang, du får gæster! Og lad mig endelig høre, hvad du synes om den :)
Ha’ en skøn dag!
Glade chokoladehilsner Maja
Hej Maja,
Næste weekend vil jeg lave denne lækre kage. Jeg vil gerne tilsætte passionsfrugt pulver for at friske den op, men hvor i opskriften skal det tilsættes, og hvor meget tror du?
Brugte du 72% chokolade til kagen? Har du selv lavet spåner (hvordan?), eller har du købt dem (hvor?)?
Takker på forhånd for din hjælp :)
Mange hilsner
Pernille
Det lyder som en dejlig weekend-plan! Jeg har prøvet at drysse passionsfrugt-pulver oven på kagen. Bare et tyndt lag. Det er ret så lækkert!
Jeg har lavet den mange gange – på alt fra 70 % til 86 %. Alt smager vidunderligt! Bare du sørger for at bruge en god chokolade :)
Spånerne har jeg selv lavet. Det er ret nemt. Sørg for, at chokoladen ikke er alt for kold, og skrab med en skarp kniv. Så får du fine chokoladespåner. Men hvis du pynter med passionsfrugtpulver, vil det næste være synd at putte spåner på også. Eller hvad tænker du? :)
Rigtig god fornøjelse!
Chokoladehilsner Maja
Selvfølgelig! Passionpulveret skal sies ovenpå :) God idé – det vil jeg prøve.
Jeg tror, at jeg vil lave kagen som små individuelle kager frem for en stor. Jeg elsker, når gæsterne får hver deres egen lille kage :)
Fy for S…. den ser lækker ud Maja!
Det er vidst godt at jeg skal ned til Pernille (chokomania) efter 4 kilo Amedei idag!
Haha! Tak! Med 4 kilo Amedei kan du lave en del kager :D LÆKKERT, Ann!
Den ser bare alt for lækker ud, Maja. Og øv, jeg havde faktisk og lige præcist 150 g mørk chokolade i huset…men den blev brugt på nogle overdådige brownies til kollegerne.
Så bogmærkes det bliver opskriften i hvert fald…til næste gang jeg har krise over hvilken chokoladekage jeg skal lave.;)
Overdådige brownies lyder nu heller ikke værst :) Men jeg kan afsløre, at kollegaer bliver meget glade for denne kage også :)
Ha’ en vidunderlig dag!
i’m in love about this chocolate cake
Me too! :) And it’s from France! Did you taste other variants? Gateau Marcel made with milk chocolate? Or white chocolate? :)
Jeg ELSKER den kage!
Også jeg!!! Jeg har lige prøvet at lave en hvid variant med citron. Det er også en vinderkage! :)
Åh jo den kage kender jeg godt, og den er simpelthen så super lækker.
Ja, den er! Jeg har lige eksperimenteret med en hvid variant tilsat citron! Den smager også himmelsk! :)
Uh, det lyder lækkert, håber du vil dele med os andre en dag ;-)
Det vil jeg HELT sikkert, Susanne! Kommer til at bombardere jer med bryllupskagebilleder ;)
Hvor ser den lækker ud! Men du skriver at du også har kommet havtorn og andre lækkerier i kagen, det kan bare ikke ses på opskriften?
Nej, som jeg skriver, prøvede jeg at kombinere den alm. Gateau Marcel (på billedet) med forskellige syrlige elementer. For at finde frem til den bedste kombi og så bruge dem som bryllupskage. Men opskriften kommer først på bloggen, når jeg har truffet en endelig beslutning :)
Så fik jeg endelig bagt denne fantastiske kage! Jeg tilføjede en spk. frysetørret havtorn i moussen ovenpå og på toppen af kagen. – VIRKELIG lækkert!
Og vil bare sige, at inviterer man tre unge mænd, er der ikke mere kage end nok til fire!..
Haha, fantastisk! Jeg havde besøg af to gode venner sidste gang, jeg bagte den. Der var der kun kage til to ;)
Det lyder super lækkert med et havtorn-twist! Tak for tilbagemelding!
Ha’ en forsat skøn solskinssøndag!
Chokoladehilsner Maja
Uhm.. For dælen da også!
Den skal jeg helt klart prøve snart (en anden måde af sige det på: NU!)
Utroligt så enkelt den laves af dig, du er altså ekstremt dygtig Maja!!
:)
Knus Emilie <3
Jeg elsker NU! Har det på samme måde, når jeg forelsker mig i ting. Det kan slet ikke gå for stærkt!!
Og tusind tak for dine søde ord, Emilie. De gik lige i mit (chokolade)hjerte :)
Kram Maja
så står den i ovnen og jeg holder vejret :)
“desværre” har jeg købt alt for meget hjem til bare en kage, så mon ikke jeg er nød til at prøve at lave en hvid også??? Min mor klager nok ikke over at få to kager til hendes fødselsdag i morgen ;)
Knægten smagte dejen og han er helt solgt.
Hvad skulle jeg dog gøre uden din skønne side.
hilsen
Helle
Jeg håber, at kagen blev en succes? :)
Heldigvis skal du ikke bekymre dig om, hvad du skal gøre uden min side. Jeg har INGEN planer om at stoppe :) :)
Søde chokoladehilsner Maja
Tak for du ikke stopper ;)
Jeg lavede både en hvid og en mørk og de var begge en stor succes.
Den hvide puttede jeg havtorn i og pyntede med ananaskirsebær og guld og den mørke blev pyntet med friske jordbær og guld.
Vi kan nu alle trille og vi er helt i den 7. chokoladehimmel :)
Chokodrømme fra Helle
Fantastisk! Jeg sidder her og savler! Hvordan blev den hvide mousse? Var den ikke mere flydende i konsistensen end den mørke? :)
Tak for din skønne historie!
Ha’ en forsat skøn solskinssøndag!
Chokoladehilsner Maja
Jo den hvide var mere flydende eller hvad nu man kan sige. Den stivnede ikke lige så meget som den mørke.
Den smagte virklige bare SÅ godt.
Den hvide er også mere sød/vammel end den mørke, den mørke har lidt mere bittert i sig og man kan derfor spise lidt mere af den end af den hvide.
Men begge blev taget rigtig godt imod på kagebordet og min mor blev bare så glad, så det var perfekt.
Chokosøndag fra
Helle
Den skal jeg prøve at lave når mine forældre kommer på besøg i næste uge! Har fundet rigtig mange varianter men din virker nem at gå til. Dog er min springform 21 cm. Tror du det kan lade sig gøre? :(
Den er også super nem at gå til! Det gør ingenting, at din springform er 21 cm. Den bliver en smule lavere, men skidt pyt! :) Rigtig god fornøjelse! :)