Majas desserteftermiddag – UDSOLGT!

Cheesecake med citron, hvid chokolade og lakrids

(ALT UDSOLGT!)

Til min bogreception gik der én vigtig ting op for mig: Jeg bliver virkelig glad at at snakke med jer ansigt-til-ansigt. Jeg bliver også lykkelig for jeres mange søde kommentarer alle vegne – virkelig! – men det er noget helt, helt særligt at snakke med jer på tomandshånd. Hjælpe jer med jeres tvivlsspørgsmål. Og lade jer smage på nogle af alle de søde sager, som I trofast ‘liker’ og roser løs!

Derfor vil jeg meget gerne invitere jer til hyggelig desserteftermiddag hjemme hos mig i Ørestaden (tæt ved metro) – lørdag d. 10. og søndag d. 11. december fra 13-16.

Idéen er, at du kan kigge forbi i 5 minutter eller i 3 timer – du bestemmer selv hvornår og hvor længe (indenfor tidsrummet vel at mærke). Du får et signeret eksemplar af ‘Majas desserter’ (som du kan forære til dig selv eller en anden i julegave) plus nogle fine dessertpostkort, mens du smager på kager og desserter, jeg har tryllet frem. Jeg vil både servere noget fra bogen, noget fra bloggen og noget spritnyt. Du kan også vælge at få lækkerierne med hjem i en lille boks, hvis du hellere vil det.

(Og hvis der er noget særligt, som du drømmer om at smage, må du gerne sende kage-/dessertønsker. Jeg vil elske at opfylde nogle af dem!)

En billet koster 250 kr. – og det er først-til-mølle! (Der er kun 30 billetter til salg pr. dag.)

Hvis du vil med, så skynd dig at sende en mail til majaavase@gmail.com (husk to a’er)! Du vil derefter få en mail med betalingsinfo retur – og når pengene er modtaget, vil du modtage en endelig bekræftelse + yderligere info – bl.a. min adresse!

Jeg glæder mig virkelig meget til at se jer! ♥

Kærligst Maja

P.S. I går rundede jeg 200.000 følgere på Instagram. Det fejrede vi med den lækre cheesecake, du ser ovenover. Den forener hvid chokolade, citron og lakrids på allerfineste vis. Jeg deler opskriften senere i aften!

Cheesecake med pære, karamel og kanel

Cheesecake med pære, kanel og karamel

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Knasende, kanelkrydret kiksebund, cremet cheesecakefyld med masser af vaniljeprikker, fløjlsblød karamelganache og en ret pæn pærerose på toppen. Den perfekte efterårscheesecake i mine øjne.

Cheesecaken kom til verden af en impulsiv idé, en stor lækkersult og et køleskab fuldt af Clara Frijs pærer. Lynhurtigt stod den klar, og lynhurtigt forsvandt den igen…

Og nej, pærerosen tager faktisk ikke så lang tid at lave – hvis blot du har et skarpt mandolinjern (og nøjes med at slice pærestykkerne – ikke fingrene!). Jeg er lykkelig for mit lille, japanske mandolinjern købt i ‘Kunst og Køkkentøj’ – min all time favoritbiks, hvad kagegrej og kageforme angår. Du kan også altid erstatte pærerosen med kvarte pærer placeret i et sirligt mønster – eller små æbletern lagt hulter til bulter. Cheesecaken skal nok tage kegler uanset!

Ha’ den dejligste weekend. Må den blive fuld af solskin og søde (bage/kage)stunder!

Cheesecake med pære, kanel og karamel

Cheesecake med pære, karamel og kanel

8 personer

Ingredienser

Kiksebund:

  • 250 g havrekiks
    2 tsk stødt kanel
    100 g smør

Fyld:

  • 2 blade husblas
    saft af 1/2 citron
    75 g brun farin
    korn af 2/3 vaniljestang
    300 g flødeost
    120 g skyr

Karamelganache:

Pynt:

  • 4-5 små, grønne pærer
    citronsaft
    1/2 spsk grønne, usaltede pistacienødder
    duftgeranier eller andre spiselige blomster

Fremgangsmåde

Kiksebund:

  • Blend kiks til krummer, og kom dem i en skål sammen med kanel.
    Smelt smør i en lille gryde, og rør det i kiksemassen.
    Fordel kiksemassen i en springform (18 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Sørg for at dække både bund og kant.
    Tryk massen godt sammen med fingrene.
    Sæt formen i køleskabet, mens du laver fyldet.

Fyld:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Varm citronsaft, brun farin og vaniljekorn forsigtigt op i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
    Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme sirup.
    Lad siruppen køle af til håndvarm.
    Pisk flødeost og skyr let og luftigt, og vend forsigtigt den håndvarme sirup i. Fordel cheesecakefyldet i kiksebunden, og sæt kagen tilbage i køleskabet, mens du laver ganachen.

Karamelganache:

  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Vent et øjeblik.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Stavblend ganachen, og fordel den oven på cheesecakefyldet.
    Stil kagen tilbage i køleskabet i ca. 3 timer, til kagen har sat sig, eller natten over.

Pynt:

  • Skær pærerne i kvarte, og fjern kernehus.
    Skær kvarterne i ultratynde skiver på et mandolinjern, og dyp dem i citronsaft, så de ikke bliver brune.
    Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
    Placer pæreskiverne på tærten, så de danner en rose. Start i kanten og bevæg dig indad.
    Pynt med finthakkede pistacienødder og duftgeranier.

Tip: Hvis du er lige så utålmodig som mig, så gør plads i fryseren, og stil kagen derned efter hvert step. Så er der lynhurtigt kage til kaffen!

Pear caramel cinnamon cheesecake

Serves 8

Ingredients

Base:

  • 250 g oat biscuits
    2 tsp ground cinnamon
    100 g butter

Filling:

  • 2 sheets of gelatine
    juice of 1/2 lemon
    75 g brown sugar
    seeds of 2/3 vanilla pod
    300 g cream cheese
    120 g skyr (or greek yogurt)

Caramel ganache:

  • 200 g Dulcey 32 %, Valrhona
    100 ml heavy cream
    15 g glucose syrup

Decoration:

  • 4-5 small, green pears
    lemon juice
    1/2 tablespoons green, unsalted pistachios
    edible flowers

Instructions

Base:

  • In a blender, process biscuits until fine crumbs form.
    Pour crumbs, cinnamon, and melted butter into a bowl and stir until well combined.
    Press mixture over base and sides of a springform pan (18 cm diameter).
    Put in refrigerator to set.

Filling:

  • Soak the gelatine in cold water.
    In a small saucepan, warm lemon juice, brown sugar and vanilla seeds and remove from heat.
    Squeeze excess water from the gelatine sheets and stir into the warm syrup.
    Allow syrup to cool.
    Beat together cream cheese and skyr/yogurt until light and fluffy and fold in the syrup.
    Pour the filling into the biscuit base and put in refrigerator to set.

Caramel ganache:

  • Chop chocolate finely and pour into a bowl.
    In a small saucepan, bring cream and glucose syrup to a boil and pour over the chopped chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the ganache is silky smooth.
    Mix with a hand blender.
    Pour over cheesecake filling and put back in refrigerator for at least 3 hours or overnight.

Decoration:

  • Using a mandolin (or a sharp knife), slice the pear into thin slices.
    Sprinkle with a bit of lemon juice.
    Arrange pear slices on top of cheesecake to make a rose pattern.
    Decorate with chopped pistachios and edible flowers.

(Indlægget indeholder affiliatelinks!)

Min bedste cheesecake

Cheesecake bedste ubagt

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Min favoritcheesecake af alle. Chokoladesød og silkeblød. Farvefin og fuld af spræl.

Faktisk spiser jeg meget sjældent cheesecake. Især ikke den bagte, bastante slags. Men står menuen på en blød, ubagt chokoladecheesecake, der smelter perfekt på tungen, er historien en helt anden…

Som regel pynter jeg kagen med et tyndt, pastelfint gelélag. I går gik jeg ‘all in’ og pyntede den med bunkevis af blomster og bær. Sia og hendes søde mormor heppede på sidelinjen og var svært begejstrede. Hurra for søde søndage!

Cheesecake bedste ubagt

Cheesecake bedste ubagt

Hvid chokoladecheesecake med citron og bær

8-10 personer

Ingredienser

Havrekiksebund:

  • 120 g havrekiks
    60 g smør

Cheesecakefyld:

  • 3 blade husblas
    Saft fra 2 økologiske citroner
    150 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade
    150 g flødeost
    100 g sukker
    150 ml piskefløde

Pynt:

  • Forskellige bær, frugter, spiselige blomster…

Fremgangsmåde

Kiksebund:

  • Kom kiks i en blender, og blend dem til krummer.
    Smelt smør, og rør det i kiksekrummerne.
    Placer en moussering (16 cm i diameter) på et skærebræt beklædt med bagepapir, og fordel massen heri.
    Tryk den godt sammen med fingrene.
    Kom bunden i køleskabet.

Cheesecakefyld:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Varm citronsaft op i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
    Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme saft.
    Lad saften køle af til håndvarm.
    Pisk flødeost og sukker let og luftigt i en skål.
    Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og vend den forsigtigt i ostemassen.
    Vend den håndvarme citronsaft i.
    Pisk fløden til let skum, og vend den i.
    Fordel massen oven på kiksebunden, og sæt kagen i køleskabet i 3-4 timer eller natten over.

Pynt:

  • Skær kagen ud i mindre stykker, og pynt hvert stykke forskelligt.

White chocolate lemon cheesecake with berries

Serves 8-10

Ingredients

Base:

  • 120 g oat biscuits
    60 g butter, melted

White chocolate lemon filling:

  • 3 sheets of gelatine
    Juice from 2 lemons
    150 g white chocolate
    150 g cream cheese
    100 g sugar
    150 ml heavy cream

Decoration:

  • Edible flowers, fruits, berries…

Instructions

Base:

  • Process biscuits until fine crumbs, and pour into a bowl.
    Add butter, and stir until well combined.
    Press the crumb mixture into a springform pan (16 cm diameter), press flat.
    Put in refrigerator to set.

White chocolate filling:

  • Soak the gelatine in cold water.
  • Pour lemon juice into a small saucepan, bring to a boil and remove from heat.
    Squeeze excess water from the sheets, and stir in the lemon juice.
    Allow to cool.
    In a bowl, beat together cream cheese and sugar until light and fluffy.
    Melt chocolate in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie), and stir in the cream cheese mixture.
    Fold in the lukewarm lemon juice.
    Pour the filling into the pan, smooth top with a rubber spatula.
    Refrigerate until firm, about 3 hours.

Decoration:

  • Decorate with edible flowers, fruits, and berries.

(Indlægget indeholder affiliatelinks!)

Jordbærcheesecake med skyr

Cheesecake med skyr

Lækker, let og luftig version af den evig populære cheesecake.

Med skyr frem for creme fraiche/fløde, citronstrejf og vaniljeprikker en masse.

Kagen er ubagt og uden husblas.

Lige sådan, som jeg allerbedst kan li den!

Her er cheesecaken serveret med friske, danske jordbær og lidt hakket hvid chokolade.

Simpelt, sødt og sommerligt.

Må du få en fantastisk fin weekend!

INGREDIENSER

Antal: 8 personer

Bund:
200 g Digestive kiks
100 g smør

Fyld:
300 g flødeost
150 g skyr
korn fra 1 vaniljestang
75 g sukker
1-2 tsk frisk citronsaft

Pynt:
danske jordbær
lidt hakket hvid chokolade

Bund:
Blend kiksene til fine krummer.
Smelt smør, og bland kiksekrummer og smør sammen.
Fordel blandingen i en springform (ca. 17 cm i diameter) – både i bunden og op ad siderne.
Stil bunden på køl, mens du laver fyldet.

Fyld:
Pisk flødeost, skyr, vaniljekorn, sukker og citronsaft sammen til en luftig masse.
Smag til.
Fordel massen i springformen, og stil den på køl et par timer eller natten over.

Servering:
Pynt med friske jordbær og lidt hakket hvid chokolade lige inden servering.

Hvid chokolade-cheesecake

Hvid chokolade-cheesecake

Én af mine herligste veninder smagte for nylig en kage fra Torvehallerne. En kage, der fik hendes engle til at synge. En kage lavet af ost.

Hun fortalte om kageoplevelsen med en entusiasme så stor og udfordrede mig straks til at gøre kunsten efter.

Jeg havde på det tidspunkt aldrig nogensinde stiftet bekendtskab med cheesecake. Jeg havde hverken følt mig fristet til at smage eller kreere en cheesecake. Men jeg var vild med udfordringen – og lovede hende at give det et helhjertet forsøg.

Cheesecakes findes i en trillion forskellige udgaver. Jeg blev – meget overraskende – fristet til at starte med en chokoladevariant. Jeg bliver jo ikke kaldt chokoladepigen uden grund ;)

 

Ingredienser

Bund:

200 gram kiks (gerne Digestive)

2 spsk kakao

150 g smør

 

Fyld:

300 g hvid chokolade

400 g flødeost

1 1/2 dl Cremefraiche

2 Æg

½ vaniljestang

 

Bund:

Knus kiksene i en frysepose med en kagerulle.

Bland kakao og knust kiks.

Smelt smørret, og rør det i kikseblandingen.

Pres dejen sammen i et jævnt lag i en springform (f.eks. vha. en spiseske.)

Stil formen i køleskabet.

 

Fyld:

Rør ost, creme fraiche og vanilje forsigtigt sammen. (Hvis du rører for længe, kommer der luft i fyldet og kagen falder sammen.)

Tilsæt æg – ét ad gangen.

Hak chokoladen, og smelt den over vandbad.

Lad chokoladen køle et øjeblik, og rør den i ostemassen.

Hæld massen ud over bunden.

Bag kagen midt i ovnen i ca. 50 min ved 160 grader (til den føles fast i kanten og lidt skælvende i midten.)

Lad kagen køle af, og stil den i køleskabet natten over.

Pynt med dine yndlingsbær.

Jeg kunne ikke bestemme mig, så jeg pyntede halvdelen af kagen med granatæblekerner og halvdelen med blåbær-topping.

 

Blåbær-topping (til en halv kage):

125 g blåbær

25 g sukker

2 spsk vand

1 tsk Maizena

 

Kom sukker og halvdelen af vandet i en gryde og rør over lav varme til sukkeret er opløst.

Skru op for varmen og tilsæt bærrene.

Lad det koge et par minutter.

Skru ned for varmen.

Bland Maizenaen i resten af vandet, og rør det i lidt af gangen.

Afkøl blåbær-toppingen, og fyld det på kagen.

 

Hvid chokolade-cheesecake

Tataaaa. Et styks cremet chokolade-cheesecake med blåbær-topping og uden den mindste smag af ost.

Det var min allerførste gang. Men det bliver bestemt ikke min sidste.