Nutellabrownie med salt

nutellabrownie

Dejligt snasket og ganske uimodståelig brownie med nutellaswirls, fløjlsblød nutellaganache, knasende chokoladeperler og flagesalt. Jeg elsker ALT ved denne brownie og har stadig til gode at møde én, der ikke plager om et stykke mere…

Mon jeg behøver at sige mere…?

Ha’ en vidunderlig aften!

Kærligst Maja

nutellabrownie

nutellabrownie

Nutellabrownie med salt

8-10 personer

Ingredienser

Brownie:

  • 120 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66 % fra Valrhona
    60 g smør
    2 æg
    180 g sukker
    30 g hvedemel
    10 g kakaopulver
    1 nip salt
    100 g nutella

Nutellaganache:

Pynt:

Fremgangsmåde

Brownie:

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
    Rør mel, kakao og salt i.
    Hæld halvdelen af dejen i en rund form (ca. 18 cm i diameter) med bagepapir i bunden.
    Kom nutella i en frysepose med hul i det ene hjørne, og sprøjt små dutter ned i dejen.
  • Fordel resten af dejen ovenpå.
    Sprøjt små dutter oven på kagen, og kør evt. i tandstik igennem, hvis du ønsker swirl-mønster.
    Bag brownien i ca. 20 min ved 175 grader, og lad den køle af.

Nutellaganache:

  • Smelt chokolade og nutella i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
    Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank.
    Stavblend evt. ganachen.
  • Lad ganachen sætte sig i køleskabet i et par timer, og smør den ud på den afkølede kage.

Pynt:

  • Pynt med chokoladeperler og flagesalt.

Salted nutella brownie

Working on getting it translated. In the meantime, Google Translate is your friend.

Indlægget indeholder affiliatelinks!

Fløjlsbløde chokoladetrøfler med strejf af salt

Fløjlsbløde chokoladetrøfler

Søde og fløjlsbløde mælkechokoladetrøfler med fine strejf af salt og et lille drys kakao. Min favoritkonfekt, uden tvivl, og min mands ligeså. Lav trøffelmassen i dag, smugsmag en masse undervejs og tril resten til kugler i morgen. Så nemt – og så lækkert!

Fløjlsbløde chokoladetrøfler med strejf af salt

30 trøfler

Ingredienser

Mælkechokoladetrøfler:

  • 200 g mælkechokolade af god kvalitet
    100 ml piskefløde
    15 g glukosesirup
    1 godt nip salt

Pynt:

  • kakaopulver

Fremgangsmåde

Mælkechokoladetrøfler:

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
    Smag til med salt.
  • Smag lidt mere – bare lige for en sikkerheds skyld…
    Sæt trøffelmassen i køleskabet natten over.

Pynt:

  • Tril trøffelmassen til små kugler, og rul dem i kakaopulver.
    Opbevar trøflerne i en lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.

Tip: Ønsker du et syrligt modspil til de søde trøfler, kan kakaopulveret erstattes af frysetørret bærstøv.

Milk chocolate truffles with sea salt

Serves 30

Ingredients

Milk chocolate truffles:

  • 200 g milk chocolate
    100 ml heavy cream
    15 g glucose syrup
    1 pinch of salt (to taste)

Decoration:

  • cocoa powder

Instructions

Milk chocolate truffles:

  • Melt chocolate in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie) and remove bowl from heat.
    In a small saucepan, bring cream and glucose syrup to a boil and pour over chocolate.
    Let sit for 1 minute.
    Using a rubber spatula, slowly stir in a circular motion, starting from the center of the bowl and working out to the sides, until the mixture is silky smooth.
    Add sea salt to taste.
    Refrigerate overnight.

Decoration:

  • Roll into small balls and coat with cocoa powder.
    Keep in a box in refrigerator until serving.

Fløjlsbløde chokoladetrøfler

Opskriften er udviklet til og bragt i ‘Juleliv’ (Politiken).

Fine peanutflødeboller i form

Flødeboller med peanuts og karamel

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Selv om de lune sommerdage måske ikke skriger på flødeboller, får jeg dagligt søde efterspørgsler på de hjemmelavede slags. Af ham, jeg deler liv og kærlighed med. Om flødebollerne er små eller store, syrlige eller søde, skæve eller skarpe, er af bittelille betydning. Han kan altid klemme en flødebolle – eller femten – ned.

Disse fine peanutflødeboller, som jeg lavede til ALT for Damerne for nylig, slog benene helt væk under ham. De er støbt i form og byder på bagt marcipanbund, blødt sødt vaniljeskum, saltet peanutbutter, sprød mørk chokoladeskal og saltede peanuts. De kræver lidt tid og tålmodighed, men de er simpelthen for gode til at gå glip af.

Hvis solen steger igennem, så smid flødebollerne en tur i fryseren et par timer og server dem ISkolde. Det smager sindssygt godt!

Må du få den dejligste weekend!

Kærlige hilsner, Maja

Fine peanutflødeboller i form

12-15 flødeboller

Ingredienser

Marcipanbunde:

  • 100 g marcipan

Chokoladeskaller:

  • 100 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade

Fyld:

  • 50 g crunchy peanutbutter
    1 nip salt

Vaniljeskum:

  • 75 g sukker
  • 40 g glukosesirup
    30 ml vand
    korn af 1/2 vaniljestang
    50 g æggehvider
    1 spsk sukker

Pynt:

  • 50 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    saltede peanuts
    1/2 tsk spiseligt guldstøv

Fremgangsmåde

Marcipanbunde:

  • Rul marcipan ud mellem to stykker bagepapir, og stik små bunde ud med en rund kageudstikker (knap 5 cm i diameter).
    Bag bundene i ca. 5 min ved 200 grader, og lad dem køle helt af.

Chokoladeskaller:

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad – og temperer den, hvis du har mod på det.
  • Pensl 10 halvkugler (5 cm i diameter) i en silikoneform med chokoladen.
    Sæt formen i køleskabet et øjeblik, til chokoladen har sat sig.

Fyld:

  • Bland peanutbutter og salt sammen, og kom lidt saltet peanutbutter i bunden af hver chokoladeskal.
    Sæt formen med chokoladeskallerne tilbage i køleskabet, mens du laver skummet.

Vaniljeskum:

  • Kom sukker, glukosesirup, vand og vaniljekorn i en lille gryde, og bring det i kog.
    Lad det koge, indtil det har en temperatur på 117 grader.
    Pisk æggehvider stive med 1 spsk sukker.
    Hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle – under piskning. Pisk videre, indtil skummet er sejt og fast.
    Kom vaniljeskummet i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt det ud i chokoladeskallerne oven på peanutbutteren.
    Luk flødebollerne med marcipanbundene.

Pynt:

  • Hak peanuts fint, og bland dem med guldstøv.
    Smør et tyndt lagt smeltet chokolade på en flødebolle, og rul den i de hakkede peanuts.
    Gentag med alle flødeboller.
    Opbevar flødebollerne i en lufttæt beholder i køleskabet indtil servering.

Tip: Har du ikke en (halvkugle)form, kan du sagtens lave flødebollerne på ‘normal’ vis.

 

Peanut cream puffs

Serves 12-15

Ingredients

Marzipan bottoms:

  • 100 g marzipan

Chocolate shells:

  • 100 g dark chocolate

Peanut butter filling:

  • 50 g crunchy peanut butter
    1 pinch of salt

Vanilla ‘meringue’:

  • 75 g sugar
  • 40 g glucose syrup
    30 ml water
    seed from 1/2 vanilla pod
    50 g egg whites
    1 tbsp sugar

Decoration

  • 50 g dark chocolate
    salted peanuts
    1/2 tsp edible gold dust

Instructions

Marzipan bottoms:

  • Roll out the marzipan and cut out small circles using a round cake cutter or a small glass (5 cm diameter).
  • Bake for approx. 5 minutes at 200 degrees Celcius.

Chocolate shells:

  • Melt and temper the chocolate.
  • Coat 10 silicone half spheres with a thin layer of chocolate and refrigerate until set.

Peanut butter filling:

  • Mix together peanut butter and salt, and add a teaspoon of the salted peanut butter in each chocolate shell.

Vanilla ‘meringue’:

  • In a small saucepan, bring sugar, glucose syrup, water and vanilla seed to a boil.
    Let it boil until it reaches 117 degrees Celcius.In the meantime, beat the egg whites to stiff peaks with 1 tbsp sugar.
    Slowly add the syrup to the egg whites – while constantly whisking.
    Whisk at high speed until mixture is firm, thick and shiny.
    Transfer into a piping bag fitted with a round tip and fill in the chocolate shells.
    Finish the cream puffs with a marzipan bottom.

Decoration:

  • Chop peanuts and mix with guld dust.
    ‘Paint’ the cream puffs with some melted chocolate and sprinkle with the chopped, golden peanuts.

(Opskriften er lavet til og bragt i ALT for Damerne.)

Flødeboller med peanuts og karamel

Min bedste brownie

Min bedste brownie Snickersbrownie

(For English recipe, scroll down and click flag.)

Endnu en kageklassiker klædt på til fest. Denne gang er det brownien, der står for skud. Du har måske set min bedste brownie før. Men har du bagt og smagt den?

Den er perfekt fudgy, snasket og lækker. Rig på chokolade og fattig på mel. Og med store strejf af salt. Bag den altid en anelse i underkanten, og lad den sætte sig natten over. Den er virkelig ventetiden værd.

Brownien kan serveres i ensom majestæt. Eller forkæles med fløjlsblød chokoladecremeux som her:

Min bedste brownie

Den kan også forklædes som Snickers. Tilsættes masser af mælkechokolade, karamelliserede peanuts og salt:

Min bedste brownie

(Opskriften må du desværre vente lidt på. Den gemmer sig i min nye dessertbog sammen med en meget sød historie.)

Den kan også toppes med chewy karamel. Proppes med store stykker chokolade. Fyldes med grofthakkede nødder. Eller krydres med appelsinskal eller kaffe. Kun fantasien sætter grænser!

Min bedste brownie har frembragt så mange søde stunder i mit lille hjem. Må den gøre det samme i dit! ♡

Min bedste brownie

6-8 personer

Ingredienser

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
    60 g smør
    2 æg
    180 g sukker
    30 g hvedemel
    10 g kakaopulver
    1/3 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  • Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad.
    Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
    Rør mel, kakao og salt i.
    Hæld dejen i en firkantet form (ca. 16 x 16 cm) beklædt med bagepapir.
    Bag brownien i ca. 25 min ved 175 grader.
  • Lad den sætte sig i køleskabet natten over.

My best brownie

Serves 6-8

Ingredients

  • 120 g Caraïbe fra Valrhona or another dark chocolate
    60 g butter
    2 eggs
    180 g sugar
    30 g all-purpose flour
    10 g cocoa powder
    1/3 tsp salt

Instructions

  • Melt chocolate and butter in a bowl over a pan of simmering water (bain-marie).
    In another bowl, beat eggs and sugar together until smooth.
    Add chocolate mixture.
    Stir in flour, cocoa powder and salt.
    Spread brownie batter into a square cake tin (16 x 16 cm) lined with baking paper.
    Bake for about 25 minutes at 175 degrees Celsius.
    Let rest overnight.

(Indlægget indeholder affiliatelinks.)

 

Peanutmacarons med saltkaramel

peanutmacarons med saltkaramel

Jeg er pjattet med peanuts, kæmpe fan af karamel, saltsucker så det basker og fuldstændig fortabt og forgabt i macarons.

Derfor er disse små søde, salte fyre også riiiimelig meget mig.

Sprøde peanutbunde fyldt med fløjlsblød karamelliseret hvid chokoladeganache tilsat gavmilde mængder salt.

Lyder det ikke meget godt?

Jeg kom til at spise hele portionen selv…

peanutmacarons med saltkaramel

peanutmacarons med saltkaramel

Peanutmacarons med saltkaramel

40 macarons

Ingredienser

Saltet karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • 200 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade
    100 ml piskefløde
    20 g glukosesirup
    1/3 tsk flagesalt

Peanutbunde:

  • 50 g saltede peanuts
    100 g mandelmel
    150 g flormelis
    55 g æggehvider
  • 150 g sukker
    50 g vand
    55 g æggehvider

Pynt (til bundene):

  • 2-3 spsk (karamelliserede) salte peanuts

Fremgangsmåde

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • Hak chokoladen groft, fordel den på en bageplade beklædt med bagepapir og bag den ved 120 grader i 1/2-1 time.
    Rør grundigt rundt i massen hver 10. minut.
    Tag den ud af ovnen, når chokoladen er gylden som karamel, og kom den i en skål.
    Bring fløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Stavblend massen, og si eventuelle klumper fra.
    Smag ganachen til med salt, og kom den på køl tre-fire timer eller natten over.

Peanutbunde:

  • Blend peanuts til nøddemel i en blender.
  • Tilsæt flormelis og mandelmel, og blend hurtigt det hele sammen.
    Kom blandingen i en skål, og rør 55 g æggehvide i.
  • Bring vand og sukker i kog i en lille gryde, og varm det op til 117 grader.
    Pisk resten af æggehviderne stive i en skål, og hæld den 117 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning.
  • Pisk videre, indtil marengsen er sej og blank og næsten afkølet.
  • Vend lidt marengs i mandelblandingen, og vend derefter resten i – forsigtigt.
  • Kom massen i en sprøjtepose med rund tyl.
  • Sprøjt små cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Drys evt. lidt finthakkede (karamelliserede) nødder udover.
    Bag bundene i ca. 12 min ved 150 grader varmluft. (Sæt evt. en træske/-palet i klemme i ovnlågen undervejs for at lukke lidt damp ud.)
    Lad bundene køle helt af.

Samling:

  • Kom ganachen i en sprøjtepose med rund tyl, og saml bundene to og to med den.

Tip: Hvis du kan, så vent et par dage med at spise dine macarons, så de når at ‘smelte’ rigtigt sammen. 

 

Indlægget indeholder affiliatelinks.

peanutmacarons med saltkaramel

Min bedste brownie og chokoladebrud med hjerteswirl

Chokoladebrud med hjerteswirl

En lørdag aften h e l t uden planer.

På nær at flette fingre og dele en nybagt brownie og et chokoladebrud med ham.

Tiltrængt – og topdejligt!

Chokoladebruddet smager vidunderligt og er en virkelig fin, lille kærlighedserklæring.

Vil du have en opskrift? Måske som video?

bedste brownie

Opskriften på brownien finder du lige her.

Bare i en lidt anden variant.

Faktisk en kompromiskage.

Mens hele brownien er toppet med mørk chokolade og flagesalt, er den todelt indeni.

Halvdelen gemmer på grofthakkede valnødder.

Den anden på store stykker mælkechokolade, saltkaramel og peanuts.

Gæt selv, hvem der angriber Snickers-delen om cirka syv sekunder…

Glutenfrie chokoladecookies

Dobbelt chokoladecookies

Et lille hurtigt hej fra chokoladehulen, hvor jeg har hænderne fulde af jobs, bagning og baby.

Min dejlige mand er rejst på Irlandsturné med sit band, så skyen og jeg er alene hjemme i ti dage.

Heldigvis har vi huset fuld af kraner og cookies, så humøret er i top.

Vi har bagt to store portioner cookies i dag.

Mest fordi vi aldrig får nok af cookies – og af at piske.

Dobbelt chokoladecookies

Først de populære kæmpecookies (i knap så kæmpestort format).

Og så disse chokoladelækre labaner (som jeg i øvrigt har bagt cirka sytten gange gange før.)

De er proppet med store chokoladestykker, har den lækreste, kakaointense smag og minder lidt om mormors himmelske havregrynskugler.

Og så er de tilmed glutenfri!

Vi elsker dem! Og jeg håber også, at I gør!

OPSKRIFT

Ca. 10 cookies

50 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
100 g finvalsede havregryn (evt. glutenfrie)
50 g kakaopulver (evt. glutenfrit)
1/2 tsk salt
50 g Caraïbe fra Valrhona eller anden mørk chokolade
50 g Jivara fra Valrhona eller anden mælkechokolade

Kom smør og brun farin i en skål, og pisk det godt sammen.
Pisk æg i.
Rør havregryn, kakaopulver og salt i.
Hak chokoladerne groft, og vend dem i dejen.
Form dejen til små kugler, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tryk dem let flade.
Bag dem i ca. 8 min ved 200 grader, og lad dem køle lidt af. (Hvis du kan vente.)
Pynt evt. med chokoladedrizzle.

Dobbelt chokoladecookies

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Cookiekage med karamelganache

Cookiekage cookietærte dulcey

Kæft I er seje! Og fulde af fantastiske idéer!

Tusind TAK fordi I ville lege med.

Det er sjovt og smadderinspirerende at høre, hvad I går og drømmer om – og savler over.

Og også ret så umuligt at udvælge den bedste idé.

Mango-lakrids, myntekaramel, marengstærte, maltdessert og mange flere står nu på min to-do, og jeg glæder mig allerede afsindigt meget til at opfylde nogle af jeres drømme.

Cookiekage cookietærte dulcey

Opskriften i dag er til ære for Sara, der ønsker en opskrift med cookie(dough) og chokolade.

Jeg er selv kæmpe-kæmpe cookiefan, men synes sjældent, at der er nok chokolade i de cookies, jeg får serveret.

Dét er der i denne her fætter.

Eller rettere sagt oven på.

En stor, sprød, saltet cookie med gavmilde mængder af fløjlsblød, sød Dulcey-ganache.

Cookiekagen kalder vi den. Og vi er vilde med den!

Faktisk så vilde, at vi allerede har spist tre.

Cookiekage cookietærte dulcey

På to dage…

Cookiekage cookietærte dulcey

OPSKRIFT

10 personer

Cookiebund:
75 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
100 g hvedemel
50 g finvalsede havregryn
1/2 tsk salt
50 g Dulcey fra Valrhona
50 g saltede peanuts

Dulcey-ganache:
200 g Dulcey fra Valrhona
100 ml piskefløde
15 g glukosesirup
1/3 tsk salt

Pynt:
Dulcey-drizzle
Spiseligt guldstøv

Cookiebund:
Kom smør og brun farin i en skål, og pisk det lyst og luftigt.
Pisk æg i.
Rør mel, havregryn og salt i.
Hak chokolade og peanuts groft, og vend dem i.
Fordel dejen i en tærteform med løs bund (22 cm i diameter).
Bag cookiebunden i 10-12 min ved 200 grader.
Lad den køle helt af.

Dulcey-ganache:
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Bring fløde og glukosesirup forsigtigt i kog, og hæld det over chokoladen.
Rør energisk i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
Smag til med salt.
Fordel ganachen oven på cookiebunden, og sæt kagen på i køleskabet i mindst fire timer eller natten over.

Pynt:
Pynt kagen med chokoladedrizzle og spiseligt guldstøv.
Nyd!

Cookiekage cookietærte dulcey

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Søde og salte karamelmuffins

Karamelliseret hvid chokolade karamelmuffins i glas

Disse lækre labaner ligger i øjeblikket på en overlegen førsteplads på min favoritkageliste.

De har den perfekte balance mellem sødt og salt – og sprødt og blødt.

Består af karamelliseret blondie med strejf af salt, karamelliseret hvid chokoladeganache (også med strejf af salt), karamelliserede saltede peanuts og karamelliseret hvidt chokoladebrud med lidt guldstøv.

Saltkaramelkærlighed i kageform!

Jeg har allerede forkælet flere veninder med dem, og jeg har sandelig ikke tænkt mig at stoppe.

Pssst: Jeg bruger karamelliseret Ivoire (hvid chokolade) til både muffin og ganache, men Dulcey fra Valrhona duer også glimrende! 

OPSKRIFT

4-6 små kager

Se hvordan du karamelliserer Ivoire (hvid chokolade) her

Karamelliseret blondie:
100 g smør
100 g karamelliseret Ivoire – eller Dulcey
1 1/2 æg
75 g sukker
50 g mel
1/3 tsk salt

Karamelliseret hvid chokoladeganache:
100 g karamelliseret Ivoire – eller Dulcey
50 ml piskefløde
10 g glukosesirup
1 nip salt

Pynt:
2-3 spsk karamelliserede peanuts, hakket
Små stykker karamelliseret Ivoire, penslet med lidt guldstøv

Karamelliseret blondie:
Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen, og vend chokoladeblandingen i.
Vend mel og salt i, og fordel dejen i små, ovnfaste glas.
Bag kagerne i ca. 20 min ved 175 grader. (Tjek med en strikkepind, om de er færdige.)
Lad kagerne køle helt af.

Karamelliseret hvid chokoladeganache:
Hak chokoladen, og kom den i en skål.
Bring fløde og glukosesirup i kog, og hæld det over chokoladen.
Rør rundt, indtil massen er homogen og blank.
Lad ganachen sætte sig til passende konsistens, og fyld den på en sprøjtepose med rund tyl. Sprøjt toppe ud på de afkølede kager.

Pynt:
Pynt kagerne med lidt hakkede, karamelliserede peanuts og et stykke karamelchokolade med guldstøv.

Tip:
Du kan også bage kagerne i minimuffinsforme og få små heksehatte ud af dem:

Karamelliseret hvid chokolade karamelmuffins i glas

 Indlægget indeholder affiliatelinks.

Knasende karamelhjerter

Karamelhjerter6

Et lille pip herfra: Tænd for ‘Go’morgen Danmark’ i morgen formiddag og se mig kreere julekonfekt i lange baner. Jeg går på første gang 9:40 og jonglerer med chokolade hele formiddagen.

Må du få en vidunderlig, julefin weekend!

 

Ingredienser
Antal: 15-20 små chokolader

Karamelliserede peanuts:
20 g salte peanuts
20 g sukker

Karamelliseret hvid chokolade:
200 g Ivoire fra Valrhona eller anden hvid chokolade af god kvalitet
Et nip havsalt

Karamelliserede peanuts:
Hak peanuts groft.
Smelt sukker til karamel i en lille tykbundet gryde, og rør de hakkede peanuts i.
Kom massen ud på et stykke bagepapir, og lad det køle helt af.
Hak massen fint.

Karamelhjerter10

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Kæmpecookies med chokolade og havsalt

Kæmpe cookies med chokolade og salt Kæmpestore cookies med chokoladechunks og strejf af salt.

Knasendesprøde og karamelliserede udenpå. Chewy og bløde indeni.

Og med gavmilde mængder af både Caraïbe og Jivara.

Behøver jeg at sige mere?

De blev bagt tidligt i morges. I mørket, i stilhed og med skyen til hjælp.

Lørdagslykke, når den er allerbedst.

Kender jeg familien ret, er kagedåsen tom i aften. Også for krummer.

 

Ingredienser

Antal: 5 kæmpecookies

75 g blødt smør
150 g brun farin
1 æg
100 g hvedemel
50 g finvalsede havregryn
1 tsk bagepulver
1/2 tsk havsalt
50 g Caraïbe eller anden mørk chokolade
50 g Jivara eller anden mælkechokolade

Pisk smør og brun farin sammen i en skål.

Pisk æg i.

Bland mel, havregryn, bagepulver og salt sammen, og rør det i.

Hak chokoladerne groft, og vend dem i.

Form dejen til fem kugler, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem let flade.

Bag dem i ca. 10 min ved 200 grader.

Kæmpe cookies med chokolade og salt

Indlægget indeholder affiliatelinks.

 

Hvidt chokoladebrud med lakrids og citron

Hvidt chokoladebrud med lakrids og citron

Noget nær verdens nemmeste (jule)godte. Og så smager det helt afsindigt godt.

Gider du ikke kedelig købekonfekt, men har ej heller tid (eller tålmodighed) til store konfektprojekter, er dette chokoladebrud lige dig.

Bruddet består af tre ting: Ivorie fra Valrhona, fintreven øko-citronskal, saltlakridssirup fra Bülow. Brug gerne en hvid chokolade af god kvalitet. Det kan smages!

Og i øvrigt: overvej dobbeltportion, nu når du er i gang. Jeg kan snildt spise hele bruddet selv!

Hvidt chokoladebrud med lakrids og citron

Ingredienser

150 g Ivorie fra Valrhona eller anden hvid chokolade af god kvalitet
1 tsk fintreven citronskal fra øko-citron
1 spsk saltlakridssirup fra Bülow

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og rør citronskal i.
Hæld chokoladen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir, og jævn det ud.
Kom lakridssiruppen i en sprøjtepose med ganske lille hul, og sprøjt det ud på chokoladen i zig-zag-mønster. Lav swirls med en tandstik.
Sæt bruddet i køleskabet, så chokoladen sætter sig.
Tag chokoladebruddet ud lige inden servering, og bræk/skær det i små stykker.

Psssst… Undgå at røre oven på bruddet, så du ikke ødelægger det fine mønster. Lakridssiruppen kan klistre en smule – også efter køleskabsbesøg.

Hvidt chokoladebrud med lakrids og citron

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Salte guldmandler med Dulcey

guldmandler ristede saltede mandler med Dulcey

November er…

… fotoskydning af ‘Lykken er is’. Første fotodag er tirsdag, og jeg glæder mig helt ned i tåspidserne. Få iskolde sneak peaks på min instagramprofil: majachocolat.

… fast plads på ALT for Damernes søde side. Jeg får lov til både at kreere lækkerier og knipse billeder selv. Jeg er smaddertaknemmelig og glad for jobbet!

… hyggelige spillestunder i sofaen, når skyen sover. Pausepust i en meget travl tid.

… guldmandler gemmende på ristede, salte mandler overtrukket med den karamelsøde Dulcey. De er supersimple at lave, men smager uforskammet godt! Perfekte som konfekt!

Ingredienser

Salte mandler:
75 ml vand
1 spsk havsalt
75 g mandler uden skal
150 g Dulcey fra Valrhona
Lidt spiselig guldstøv

Bring vand og salt i kog i en gryde, og bring det i kog. Tag gryden af varmen, kom mandler i, og lad mandlerne ligge i vandet i 15 min med låg på. Hæld vandet fra, fordel mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen ved 150 grader i ca. 20 min. Hold øje med dem. Lad dem køle helt af.

Smelt Dulcey i en skål over vandbad. Dyp mandlerne i chokoladen, og tag dem forsigtig op (én og én) med en gaffel. Lad overskydende chokolade dryppe ned i skålen med chokolade. Placer mandlerne på et skærebrædt beklædt med bagepapir, og kom dem i køleskabet, indtil chokoladen er stivnet. Pynt med guldstøv, og spis løs!

Indlægget indeholder affiliatelinks. 

Chokolademarengs

Chokolademarengs - chokoladekys

Sprødt og smukt ydre. Sejt og chewy indre.

Sådan er en ideel marengs i mine øjne.

Og her er den.

Den er faktisk så chewy, at den kan tygges på længe.

Og så lokker den desuden med store chokoladeswirls og strejf af salt.

Haps!

Chokolademarengs - chokoladekys

INGREDIENSER

Antal: 12 marengskys (med diameter på ca. 6 cm)

3 æggehvider

150 g sukker

et par dråber eddike

75 g mørk chokolade

1 knivspids havsalt

 

Kom æggehvider i en skål, og pisk dem næsten stive.

Tilsæt sukker lidt og lidt, mens du pisker.

Pisk i 5-10 minutter – til sukkeret er opløst og marengsen helt stiv.

Tilsæt eddiken undervejs.

Smelt chokolade i en skål over vandbad.

Smag til med havsalt, og vend den forsigtigt i marengsen. (Endelig ikke for meget!)

Kom store skefulde på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem ved 100 grader i 1 time, sluk så ovnen og lad dem køle derinde med ovndøren på klem 1 time mere.

Giv din kær et chokoladekys eller to – og gem resten i en lufttæt beholder.

Chokolademarengs - chokoladekys 

Chewy chokoladekarameller med salt

Chewy chokoladekarameller med salt

Jeg har en svaghed for chokolade med salt og kan for tiden slet-slet ikke få nok af sød-salt-sammensætningen.

Her optræder den i karamelklæder. De chewy af slagsen, der lokker én til at hapse bare lige én mere. Og én til. Til fadet er tomt.

Mangler du lidt konfekt til juledagene, så spring i køkkenet og find:

120 g sukker

50 g glukose

100 ml fløde

1 spsk kakao

havsalt

 

Når ingredienserne er fundet, så gør følgende:

Kom sukker, glukose, fløde og kakao i en gryde, og bring det i kog under omrøring.

Når massen begynder at koge, så stop med at røre, indtil massen når en temperatur på 125-130 grader.

Tag gryden af varmen, og rør et par gange, indtil massen begynder at tykne.

Hæld massen i en lille form beklædt med bagepapir.

Drys med havsalt.

Sæt massen på køl en times tid eller to, og klip den til 20-30 karameller.

Pak karamellerne ind i madpapir, og opbevar dem i en lufttæt beholder enten i køleskabet eller i et køligt rum.

Chewy chokoladekarameller med salt

Dobbelt chokoladecookies med havsalt

Salt chokolade cookies

Kæmpecookies med store stykker chokolade, chokoladepynt og masser af havsalt.

Med et sprød ydre og et chewy indre.

Og med en intens smag af chokolade, der fremhæves og fortrylles af de små saltflager.

Cookies’ene var onsdagsoverraskelse til manden-min, og der var begejstring og bjørnekram som tak. Drøndejligt.

P.S. Det sørme, det snart, december. Har du drømme om/ønsker til julelækkerier, jeg skal fremtrylle? Så hold dig ikke tilbage! Jeg fifler pt. med en idé om en julekage i lag og en juleis.

Salt chokolade cookies

Ingredienser

Antal: 8 kæmpecookies

 

25 g smør

100 g mørk chokolade + 50 g mere + 25 g mere

1 æg

85 g sukker

40 g mel

1/4 tsk vaniljepulver

1/4 tsk salt + mere som pynt

 

Smelt smør og de 100 g chokolade over vandbad.

Pisk æg og sukker sammen, og rør chokoladeblandingen i.

Bland mel, vaniljepulver og salt, og vend det i.

Hak 50 g chokolade, og vend den i dejen.

Sæt store skefulde af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem ved 170 grader i 12-14 min.

Lad dem køle lidt af, og drys med smeltet (tempereret) chokolade og havsalt.

Macarons med saltkaramel

Saltkaramel macarons

Min sidste septembersøndag bød bl.a. på solskin, Sia-nydning, chokoladekogebogsmøde med den søde Anne og saltkaramel-macarons.

Slet ikke dårligt!

De små macarons er fyldt med ‘Crème de Salidou‘, en fransk og fuldstændig fantastisk karamelcreme med havsalt.

Kan du ikke få fingre i den eller en anden lækker karamelcreme, kan du trylle din egen saltkaramel frem ved at koge en dåse kondenseret mælk i fire timer og dernæst tilsætte lidt havsalt.

 Saltkaramel macarons 

Ingremdienser (12 macarons)

43 g mandler (eller mandelmel)

70 g flormelis

5 g kakao

40 g æggehvide

25 g sukker

karamelcreme

havsalt

 

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis og kakao ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Lad bundene køle af på en rist.

Fyld en lille skefuld karamel mellem to bunde, og gentag med alle bunde.

Pynt med et par flager havsalt, og spis:

Saltkaramel macarons