Tag-arkiv: chokolademarengs

Chokolademarengs

Chokolademarengs - chokoladekys

Sprødt og smukt ydre. Sejt og chewy indre.

Sådan er en ideel marengs i mine øjne.

Og her er den.

Den er faktisk så chewy, at den kan tygges på længe.

Og så lokker den desuden med store chokoladeswirls og strejf af salt.

Haps!

Chokolademarengs - chokoladekys

INGREDIENSER

Antal: 12 marengskys (med diameter på ca. 6 cm)

3 æggehvider

150 g sukker

et par dråber eddike

75 g mørk chokolade

1 knivspids havsalt

 

Kom æggehvider i en skål, og pisk dem næsten stive.

Tilsæt sukker lidt og lidt, mens du pisker.

Pisk i 5-10 minutter – til sukkeret er opløst og marengsen helt stiv.

Tilsæt eddiken undervejs.

Smelt chokolade i en skål over vandbad.

Smag til med havsalt, og vend den forsigtigt i marengsen. (Endelig ikke for meget!)

Kom store skefulde på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag dem ved 100 grader i 1 time, sluk så ovnen og lad dem køle derinde med ovndøren på klem 1 time mere.

Giv din kær et chokoladekys eller to – og gem resten i en lufttæt beholder.

Chokolademarengs - chokoladekys 

Marengs-♥

Dagens dejlige er…

Chokolademarengs

… er hjerte-chokolademarengs og friske hindbær.

Det er som om, at alt i hjerteform smager bare en lille smule bedre.

De små marengshjerter er fyldt med store stykker mørk chokolade og sprøde uden på og chewy indeni.

Om lidt skal de spises i sødt selskab og med hjemmelavet chokoladeis.

Chokolademarengs

Ingredienser (12 hjerter)

4 æggehvider

200 g sukker

2 spsk kakao

1 tsk balsamico eddike

50 g mørk chokolade

 

Pisk æggehviderne næsten stive.

Pisk sukkeret i – lidt ad gangen.

Hæld eddike i.

Si kakao i.

Hak chokoladen groft, og vend den i.

Fyld marengsen i en sprøjtepose, og form små hjerter på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag hjerterne ved 150 grader i cirka en time.

Spis med hjemmelavet is og friske bær.

Kys

Marengskys

Hurra for kærlighed, nærvær, lykkebobler i maven og kys. Sidstnævnte både den kropslige og spiselige version.

Jeg er tosset med begge dele.

Jeg lavede to forskellige slags marengskys i formiddags. En portion med mørk chokolade og en portion med hvid chokolade og lakrids.

Mummelumme – til begge dele!

Er du én af dem, der synes, at marengskys smager for meget af sukker og kedelighed, så prøv disse. Chokolade, nødder, lakrids, bær eller andet fra fantasien gør underværker.

Marengskys

Marengskys

Ingredienser

3 æggehvider

200 g sukker

½ tsk eddike

Chokolade, nødder, hindbær, lakridspulver, lakridssirup eller andet din fantasi finder på

 

Pisk æggehviderne næsten stive.

Tilsæt sukker lidt ad gangen, mens du pisker.

Pisk i 5-10 minutter til marengsen er helt stiv.

Tilsæt hakket chokolade/hakkede nødder/lakridspulver/bær/andet

Lav små skefulde på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag i 1 ½ time ved 100 grader.

Afkøl på bagerist.

Marengskys med lakrids og hvid chokolade

Nytårsdessert #3

Pavlova

Små chokolade-pavlovas med hindbærskum kunne også gå hen og blive en vinder-nytårsdessert.

De kan i hvert fald få mine smagsløg til at juble.

 

Ingredienser (til 6 små pavlovas)

3 æggehvider

150 g sukker

1 1/2 spsk kakao

1/2 tsk Balsamico-eddike

50 g mørk chokolade

 

Pisk æggehviderne stive.

Pisk sukkeret i – lidt ad gangen.

Hæld eddiken i.

Si kakaoen i.

Hak chokoladen, og vend den i.

Sæt store skefulde af marengs på en bageplade med bagepapir.

Lav en lille fordybning i hver marengskage.

Bag dem 1 1/2 time ved 120 grader.

Lad marengskagerne køle helt af.

Pynt dem med hindbærskum, granatæbler og hakket mørk chokolade.

Pavlova

Pavlova