Macarons med passion

Macarons med passionsfrugt

Første gang jeg satte tænderne i en macaron, var jeg solgt. Sådan for alvor.

Og min kærlighed til de små søde himmerigsmundfulde bliver kun større og større.

Jeg har både smagt og bagt en masse macarons de sidste år – og jeg er endnu ikke stødt på en eneste, jeg ikke kunne lide.

Jeg elsker-elsker-elsker at eksperimentere med nye smage.

Mit sidste eksperiment var med frøken frysetørret passionsfrugt og hvid chokolade.

Et ret magisk match, synes jeg.

Macarons med passionsfrugt

Ingrendienser (12 små macarons)

Makronbunde:

43 g mandler (eller mandelmel)

75 g flormelis

1 stor æggehvide

25 g sukker

Et drys pulveriseret frysetørret passionsfrugt

 

Ganache med hvid chokolade og passionsfrugt:

40 ml fløde

80 g hvid chokolade

1-2 spsk pulveriseret frysetørret passionsfrugt

Makronbunde:

Smut mandlerne, og blend dem til fint mandelmel.

Hæld flormelis ned til mandelmelet, og blend videre.

Si blandingen.

Hæld æggehvide og sukker i en skål, og pisk ved laveste hastighed i cirka et minut.

Pisk derefter ved højeste hastighed i et par minutter – indtil marengsen danner bløde toppe.

Vend mandelblandingen i hviderne. (Pres dejen mod siderne af skålen med en dejskraber – cirka 35 gange.)

Hæld blandingen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt små runde cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad de ubagte bunde tørre ved stuetemperatur i cirka en halv time.

Bag dem ved 160 grader i cirka 12 min.

Pynt dem med frysetørret passionsfrugtpulver.

Ganache med hvid chokolade og passionsfrugt:

Hak chokoladen fint, og hæld den i en lille skål.

Bring fløden i kog, og hæld den over den hakkede chokolade.

Vent et kort øjeblik, og rør så rundt i massen, indtil chokoladen er smeltet.

Tilsæt pulveriseret frysetørret passionsfrugt.

Lad ganachen køle af, og hæld det i en sprøjtepose.

Macarons med passionsfrugt