Champagnebrus

Champagnebrus - lime lemonadeis med mørk chokolade

Tusind tak for jeres mange is-indspark!

Jeg bliver helt glad af at læse om jeres favoritispinde – og længes nu endnu mere efter sommer, sol og søde isstunder!

I dag får du min version af Champagnebrus.

En lime-lemonadeis med et tykt lag Amedei Toscano Black 70 %-overtræk.

En skøn forening af det søde og syrlige.

Og smaddersimpel at lave.

Champagnebrus - lime lemonadeis med mørk chokolade

P.S. Boblerne er udeladt, så alle kan få en pind :)

 

(Ingredienser – 4 ispinde)

3 lime

100 g rørsukker

100 g vand

et par dråber grøn frugtfarve/pulverfarve

 

Bland limesaft, rørsukker og vand, og kør det på ismaskinen.

Fyld isen i små forme, stik små træpinde i og sæt dem på køl natten over.

Dyp toppen i smeltet chokolade, og spis!

Champagnebrus - lime lemonadeis med mørk chokolade

Comments

  1. Jannie siger:

    Hejsa……..
    Måske et lidt dumt spørgsmål, men smager de af den “rigtige” champagneBrus vi alle kender????? Så er det da helt klart noget vi skal have lavet….

    • Maja siger:

      Den er lidt syrligere end den “rigtige” Champagnebrus… Så har den en meget renere smag… Og så smager chokolade 100 gange så godt :D

      Hvis du er Champagnebrus-fan, tror jeg bestemt, at den vil falde i din smag… :-)

  2. Jeanette siger:

    Øj dem skal jeg da helt sikkert selv prøve at lave, da det er min yndlings ispind.

  3. Caroline siger:

    Hvor er de smukke! Uhm.. Dejligt at du bringer sommeren lidt tættere på <3

    • Maja siger:

      Ja, ikke? Jeg er også kommet en smule i sommerstemning, selv om verden er grå og trist. Tak for dine søde ord! :)

  4. Tina S. R. siger:

    Ja jeg undrer mig lidt : skal det hele ikke varmes op så sukkeret smelter eller?

    Jeg er lige faldet over din blog og det ser da ud til at blive et “syndigt” bekendtskab – der er vist flere ting som skal testes ;-)

    • Maja siger:

      Haha, det lyder godt! Jeg glæder mig til at høre meget mere fra dig :)

      Min ismaskine er så sej, at man ikke behøver at lave sukkeret til sirup! Men hvis du har en ismaskine uden kompressor, vil jeg nok anbefale dig at gøre det :)

      Ha’ en skøn søndag!

      Chokokram Maja

  5. line siger:

    er det mon muligt at lave uden ismaskine?

    • Maja siger:

      Isen bliver desværre ikke helt ligeså lækker i konsistensen uden ismaskine. Men du kan godt lave den alligevel :)

Submit a Comment