Nogle gange er der akut brug for søde sager.
Så gælder det om at gennemsøge køleskabet og være kreativ.
I mit fandt jeg: friske blåbær, lidt Amedei Toscano White, frysetørret blåbær og en øko-citron.
10 min i køkkenet, og så var der lavet små lyserøde lækkerheder.
Sødt og syrligt i skøn forening.
Må du få en rigtig dejlig dag!

Ingredienser
20-30 friske blåbær
50 g Amedei Toscano White eller anden hvid chokolade
2 tsk frysetørret blåbær
1 tsk citronskal (fra øko-citron)
Smelt chokoladen over vandbad, og bland frysetørret blåbær og citronskal i.
Dyp blåbærrene i chokoladen, og sæt dem på køl indtil nydning!







UHM! I mit køleskab er der også friske blåbær, og en citron, men desværre hverken chokolade eller frysetørrede blåbær.. Men jeg tror jeg må ud og købe, for det der ser da for lækkert ud!
Selvom jeg nu syntes friske blåbær alene, er næsten ligeså gode som slik :-)
Kh
Enig! Blåbær er super lækre! Meen en gang chokoladeovertræk gør dem bestemt ikke ringere ;)
Sikke kreativ du er i et køkken :)
Tusind tak, Rodehovedet! Det glæder mig at høre! :)
Nøj hvor ser de lækre ud!!!
:-)
Tusind tak, Michelle :)
Uhm, det ser lækkert ud. Jeg blev godt nok lidt forvirret over dit billede med den halve lækkerbidsken, jeg havde aldrig tænkt over, at blåbær ikke var blå i midten?..
Hehe, prøv at bide et blåbær over næste gang, du spiser blåbær. De er ikke blå i midten :)
Pssst, “rigtige” blåbær er faktisk blå i midten. Men langt de fleste blåbær, vi kan købe herhjemme – især de friske – er ikke rigtigt blåbær, men i stedet såkaldte “mosebøllebær”. De smager dog også fint, og der er vist ingen, der ved om “rigtige blåbær” reelt er sundere ;)
Og så er jeg helt overbevist om, at chokoladeovertrukne bær smager absolut fantastisk – uanset om der er tale om rigtige eller “falske” bær ;D
Må give Xenia ret. Vi bliver snydt i supermarkederne, men smagen er herlig alligevel.
Så blev jeg så klogere. TAK :)
Mosebøllebær? Sejt. Så blev jeg så klogere. TAK! Og tak for søde ord om mine falske bær! :D
Jeg må hellere ud og teste de franske blåbær, for at tjekke, om de er blå indeni eller ej!
Ja, tak! Og meld lige tilbage, om franskmændene også snyder ;)
Åh små godbidder…:-)
Håber det er ok jeg lige slynger et lille beskendt chokolade-ønske ind her…
For flere år siden smagte jeg noget skønt hvid chokolade med lavendel og citron i Østrig, men har ikke set det herhjemme… Det var en plade chokolade
Kunne du mon prøve at lave sådan noget…..? (Indsæt selv bedende øjne) ;-)
….beskedent….
Kære Mari!
Først lige tak! Jeg er vild med choko-ønsker! Mit problem er bare, at jeg ikke bryder mig om parfumerede sager. Og det går jeg ud fra, at den plade var, nu der var lavendel i? Vil gerne prøve at eksperimentere med det, men har bare ikke så stor chance for at finde frem til det bedste resultat, når jeg ikke bryder mig om lavendel :)
Mums.
Dem tror jeg at jeg vil lave til min mor, hun elsker blåbær (;
Heldig mor du har! :)
Ulempen ved at modtage besked om dine eventyr er såre simpelt….Man får ikke lavet noget resten af dagen, for man må hele tiden ind og liiiige se på dagens opskrift een gang til :-)
Spørgsmål, har du, på din hjemmeside, et sted hvor du afslører hvor du handler henne…altså en art forhandler-liste? Tænker på frysetørret blåbær, eller puffsukker og hvad du ellers fortryller dine desserter med….
Disse små bider af paradis er oplagte til værtindegaver ( og så kan man jo håbe på at de bliver serveret til kaffen, samme aften ;-) )
Haha, håber der er nogle fordele også ;)
Nej, jeg har ikke en forhandlerliste, men fyr løs med spørgsmål – jeg besvarer altid gerne! Frysetørret blåbær og pufsukker er begge fra Krydderiet i Torvehallerne (www.krydderiet.com – hvis du ikke er fra Kbh)
Chokohilsner Maja
Mmmmmmmm, hvor ser de lækre ud. Lige til at hapse et par stykker, eller flere, af.
Tusind tak :) Ja, der ryger hurtigt 10-20 stykker ned ;)
Sødeste Maja! Tusind tusind tak fordi der findes en som dig og du oven i købet har valgt at dele dig selv og alle dine kreative chokoladeidéer med resten af verden i blogform! :D Jeg er helt fortryllet efter nu F I R E (!) timer på din blog, rundt på alle de forskellige sider, og tror efterhånden jeg må have pinnet næsten alting (er du på Pinterest?). Jeg har haft en aaaalt for lang møgdag i dag, men har nu lyst til at give alle (og især andre chokoladeelskere ;p) en kæmpe krammer og ikke mindst gå i gang med alle dine fascinerende opskrifter på en gang. Dette indlæg blot for at lade dig vide at dine ord og tid her på bloggen virkelig giver (sikkert rigtig mange mennesker) fantastiske oplevelser og en ordentlig mængde overskydende mundvand! :P
Tusind tak fra en Line, der lige ydmygt har indset hun på ingen måde lever op til den tidligere self-claimed titel som chokoladegourmet ;D
Ps: Du har rent faktisk formået at få mig til at fantasere om hvid chokolade, en ting jeg ellers havde forsvoret og altid tidligere er flygtet fra, da vi aldrig (a.k.a. indtil nu) har været de bedste venner.
Pps: Skulle du skrive tilbage, svarer jeg nok ikke lige med det samme, da jeg er travlt optaget i køkkenet med en masse af dine opskrifter ;)
Kære Line!
Tusind tak for din vidunderlige kommentar. Den gør mig virkelig glad!! Jeg håber, at du får en masse glæde af mine opskrifter! Og fedt, at jeg har kunne ændre din mening om hvid chokolade. Før jeg startede bloggen, var jeg faktisk heller ikke så meget til hvid – men nu kan jeg slet ikke få nok ;)
Smil, solskin og chokokram til dig!