Jeg har l æ n g e leget med tanken om en Bastogne-is.
Faktisk lige siden jeg fik min kære ismaskine.
I tirsdag blev isen til virkelighed.
I en lidt mere vild version end forventet.
En cremet kanel-is med store stykker Bastogne og nougat.
Jo mere knas i is, desto bedre.
En enkelt bid – og hej nostalgi!
For mig emmer Bastogne-kiks af barndom og familiehygge.
Har du det på samme måde?
Ingredienser
180 g fløde
180 g mælk
125 g sukker
1 tsk kanel
5 Bastognekiks
50 g Toscano Gianduja eller anden lækker nougat
Bland fløde, mælk, sukker og kanel, og kør det på ismaskine.
Skær nougat og kiks i ønskede stykker, og bland det i isen.
Drys evt. kiks på toppen (som billedet ovenover.)
Opbevar isen i fryseren indtil servering.









Super lækker ser isen ud! :D Jeg vil gerne lave den her i weekenden, jeg er bare i tvivl om du mener 180 gram mælk og fløde eller hvad?
Ja, gram :) Det lyder som en hyggelig weekend-aktivitet! Håber isen falder i din smag!
Chokoladeglade hilsner Maja
Hvorfor har jeg dog aldrig tænkt på det?!? (eller har jeg…?) jeg er helt pjattet med Bastogne kiks, nostalgi eller ej, så det må jeg SÅ meget prøve :o)
Haha, så er det bare om at hoppe i køkkenet med det vuns ;) Smaddersød weekend til dig!
Åh det ser super dejligt ud kære Maja. Det ser ud som om du har en rigtig god ismaskine, når man ser de faste runde kugler du får lavet. Hvad er det for en maskine og hvad koster den??
Hilsen Anne.
Det er en Simac/DeLonghi GC6000. Du kan se flere informationer om den på http://www.gelateria.dk. Det er en halvdyr maskine, men den er alle pengene værd. Den laver simpelthen sååå lækker cremet is. Og den kan trylle isen meget hård, hvis man ønsker det. Man behøver slet ingen fryser, når man har den :)
Smaddersød weekend til dig!
Ja den er lidt dyr, men jeg må spare sammen til sådan en ismaskine.
Ha en dejlig weekend Maja.
Det ser godt ud. Kan godt lide der er lidt at tykke på.
Der ligner vi vist hinanden ret meget :)
Haha, ja! :)
Hmm jeg skulle aldrig have tilmeldt mig nyhedsbrevet… Det grænser til tortur med alle de smukke ting du disker op med og som man bliver nødt til at lave.
Mmmmm….Bastogne-is må være en sikker vinder. Ææææææææææææælsker Bastogne (og is).
Tak for du lige fandt på at blande de to ting:-)
God weekend herfra
Haha, det er også ondt af mig, at jeg bombarderer dig med chokoladelækkerier. Jeg beklager – og håber, at du tilgiver mig en dag ;)
Jeg er også ret glad for, at jeg lige fandt på det. Til gengæld er jeg ikke så glad for, at det hele allerede er spist. Jeg må vist lave en ny portion snart……… NU!
Smaddersød weekend til dig!
Bastogne PLUS is!!!! What´s not to like :-D
Nemlig! Lækkerhed plus lækkerhed = dobbelt lækkerhed! :D
Kom forresten til at tænke på en opskrift jeg har set for hundrede år siden; brunkage-is serveret til en æbletærte. Det er jo ved at være sæson for den slags bagværk;-)
Mums! Det lyder lækkert!
Hej Maja.
Bliver kiksene ikke bløde, hvis man ikke serverer straks?
Mvh. Maria
Hvis du blander dem ind i isen, så bliver de bløde efter lidt tid. Men hvis du fordeler dem ovenpå, holder de sig sprøde noget tid :)
Synes denne is lyder rigtigt godt…
Faktisk smager den lidt hen ad en god krydret juleis (er ikke selv til orange).
Ja, den er ret julet! :)