Min bedste brownie

Min søndag smager af saftige septemberæbler og små bidder brownie af den ekstra chokoladegavmilde slags.

Den gemmer nemlig på hele fire slags chokolader: hvid (Ivoire), Dulcey, lys (Jivara) og mørk (Caraïbe).

Det er min allerbedste brownie og kagen, min mand er allermest afhængig af.

Heldigvis elsker jeg at bage den.

Er du til chewy, fugdy brownie med store strejf af salt, så spring i køkkenet… nuuuu.

P.s. Af hjertet tusind tak for jeres evige støtte og high fives til mit selvstændighedsspring. I er guld!

Ingredienser:

Antal: 6-8 brownies

120 g mørk chokolade
60 g smør
2 æg
180 g sukker
30 g hvedemel
10 g kakaopulver
1/3 tsk flagesalt
30 g hvid chokolade
30 g Dulcey chokolade
30 g mælkechokolade
30 g mørk chokolade

Smelt 120 g mørk chokolade og smør i en skål over vandbad.
Pisk æg og sukker let sammen, og vend chokoladeblandingen i.
Rør mel, kakao og salt i.
Hak chokoladerne groft, og vend dem i.
Hæld dejen i en firkantet form (ca. 16 x 16 cm) beklædt med bagepapir.
Bag brownien ved 175 grader i ca. 30 min.
Kagen skal virke lidt ubagt, når du tager den ud.
Afkøl den (gerne natten over), og skær den ud i gavmilde mundfulde.

Indlægget indeholder affiliatelinks.