I går faldt jeg over de fineste, danske jordbær i Valby. Små, buttede og med den sødeste smag af sommer.
Halvdelen delte jeg med manden-min.
Den anden halvdel dedikerede jeg til denne chokoladefragilité, som jeg serverede for svigerfamilien.
Kagen består af chewy mandelbunde med et strejf kakao, chokoladeintens creme med Amedei Toscano Black 70 % og blandede bær i bunkevis.
Ren kagelykke.
P.S. Jeg har allerede været nede og købe to bakker jordbær mere. Hej jordbær-crave.
Ingredienser (til en lille kage)
Fragilitébunde:
6 æggehvider
300 g sukker
200 g mandler
3-4 tsk kakaopulver
Chokoladecreme:
250 ml fløde
100 g god mørk chokolade
Fragilitébunde:
Pisk æggehvider og sukker til marengs.
Blend mandlerne til groft mel, og vend mandelmelet i marengsen.
Beklæd to bageplader med bagepapir, og smør dejen ud til 5 runde bunde (med en diameter på 17-18 cm).
Chokoladecreme:
Hak chokoladen, og hæld den i en skål.
Bring fløden i kog, og hæld den over chokoladen.
Rør rundt, indtil chokoladen er opløst.
Sæt fløden på køl nogle timer (indtil den er helt kold!).
Pisk den afkølede fløde til creme/skum.
Fordel chokoladecremen mellem bundene, og fyld (prop!) kagen med sommersøde bær! :)





























